Cornish rex er en silkeblød kat, som elsker at være tæt på sin ejer og kræver kvalitetstid hver dag.
Cornish rex er en atletisk kat og kan virke utrættelig, når den løber omkring og hopper, springer og leger.
Vægt:
Han: lille: <3 kg
Hun: lille: <3 kg
Øjenfarve:
Ravfarvet, havblå, blå, kobberfarvet, grøn, gylden, nøddebrun, orange, gul, tofarvede
Forventninger:
Levetid: 9 – 13 år
Behov for at være social/få opmærksomhed: Moderat
Tendens til at fælde:Svag
Pels:
Længde: Kort
Kendetegn: Bølget
Farver: Hvid, blå, sort, cremefarvet, rød, brun, isblå, platin, lysebrun, chokoladebrun, kastanjebrun, kanelbrun, lavendelfarvet, champagne, sælgrå
Mønster: Ensfarvet, skildpadde, tofarvet, trefarvet/calico, tabby, ticked , smoke, masket, shaded
Allergivenlig: Nej
Generelt behov for pelspleje: Lille
Raceanerkendelse:
Katteforbund:
CFA, ACFA, FIFe, TICA
Udbredelse: Mindre almindelig
Cornish rex er en lille til mellemstor kat. Eftersom den har lange ben, kan man få det indtryk, at den er en stor kat, indtil man løfter den. Når man ser den fra siden, følger undersiden af kroppen ryggens opadgående kurve.
Cornish rex har en fin knoglestruktur, som kan få den til at føles sart, men det er en atletisk kat, som ikke er det mindste skrøbelig.
Den har et lille og smalt hoved med store ører og øjne, der ser ud til at være for store til hovedet. Den har en romersk næse, et kraftigt hageparti og lange, slanke ben. Halen er lang og tynd og utroligt fleksibel.
Pelsen hos en cornish rex er unik for denne race. Den er silkeagtig og blød, men lægger sig i bølger, som nærmest ligner fletninger.
Personlighed:
Cornish rex interagerer meget med sin ejer. Den elsker at gå lige op og ned ad sin ejer og kræver kvalitetstid hver dag. Mange cornish rex vil gøre alt for at være sammen med deres ejer og kan sågar lære at gå i snor bare for at kunne tilbringe lidt mere tid sammen med ejeren. De elsker, når deres ejer kæler med dem.
Som bofælle:
Cornish rex er en atletisk kat og skal nok holde sin idealvægt, så længe den har plads til fysisk udfoldelse. Eftersom pelsen ligger så tæt ind til kroppen, kan man nemt se, om en cornish begynder at tage på.
Cornish rex er adræt og elsker at løbe omkring og hoppe, springe og lege. Når den leger, kan den virke utrættelig. Man bør også lege interaktive lege med den.
Historie:
Den første cornish rex-killing blev født i 1950 i Cornwall i England. Den var resultatet af en spontan mutation, og dens forældre var en gårdkat og en ukendt far. Nina Ennismore, som gjorde opdagelsen, havde opdrættet og udstillet rex-kaniner, så hun vidste, at det var en ganske særlig kat. Hun tog den krølhårede kat til sig, kaldte ham Kallibunker og lagde grunden til det, der blev racen cornish rex.
I 1957 blev et avlsdygtigt cornish rex-par, som nedstammede direkte fra Kallibunker, importeret til USA. Cornish rex blev officielt anerkendt i USA i 1967 og har lige siden været mere populær i USA end i England.
Først troede opdrætterne, at den krøllede pels hos cornish rex og devon rex skyldtes, at de var beslægtede, og at de kunne parres med hinanden. Alle forsøg endte dog med, at killingerne havde lige pels. Man vedtog derfor, at de to krølhårede katte var forskellige racer.