Information om og personlighedstræk ved katteracen havana brown

 

Havana brown er en legesyg kat med en blank pels, som elsker at interagere med sin ejer, men kan af og til også være lidt af en enspænder.

 

Havana brown – kort fortalt
The Havana Brown Cat Breed

Havana brown er en meget sjælden race. Hvis der eksisterede en liste over udrydningstruede katteracer, ville havana brown sandsynligvis stå øverst.

Vægt:

Han: medium: 3 – 5 kg 

Hun: lille: <3 kg

Øjenfarve:

Grøn

Forventninger:

Levetid: 8 – 13 år

Behov for at være social/få opmærksomhed: Moderat

Tendens til at fælde: Moderat

Pels:

Længde: Kort, semilang

Kendetegn: Glat

Farver: Brun, lilla, chokoladebrun

Allergivenlig: Nej

Generelt behov for pelspleje: Moderat

Raceanerkendelse:

Katteforbund: 

CFA, ACFA, TICA 

Udbredelse: Sjælden

Det er en mellemstor kat, som har en lang, muskuløs krop. Hannerne er større end hunnerne.

Kattens hoved er kileformet, men har et unikt udseende, eftersom hagepartiet er kraftigt og temmelig firkantet. Det kan få ansigtet til at se lidt aflangt ud. En havana brown har mellemstore ører og øjne, og øjnene har ofte en klar, grøn farve.

Pelsen er kort til semilang, blank og blød. Farven er mørkebrun med undertoner af mahogni, som er unikke for denne race.

Personlighed:

Havana brown er en legesyg kat, som dog ofte er tilfreds med bare at lege med sit yndlingslegetøj. Den leger også gerne med sin ejer, men kan til tider være lidt af en enspænder. Katte af denne race har desuden en tendens til at knytte sig meget tæt til én bestemt person, som bliver deres favorit resten af livet.

Som bofælle:

Havana brown skal følge en kontrolleret kostplan for at sikre, at den ikke bliver overvægtig. Katten er slank og muskuløs og bør bevare sin figur.

Historie:

Havana brown har en temmelig uklar historie. Nogle kattehistorikere mener, at denne smukke race er resultatet af en utilsigtet parring, mens andre mener, at parringen skete med vilje. Uanset hvad, blev der i 1952 født en chokoladebrun killing i England. Den fik navnet Elmtower Bronze Idol og anses for at være den første havana brown-killing. Året efter fandtes der fire havana brown-hankatte. De udgør fundamentet for racen.

Havana brown er opkaldt efter havannacigarens mørkebrune farve. Det gav anledning til en del forvirring i starten, fordi mange troede, at det betød, at racen stammede fra Cuba og ikke fra England. Man forsøgte en overgang at omdøbe racen til “kastanjebrun” (Chestnut brown), men navnet bed sig aldrig fast, og man vendte derfor tilbage til det oprindelige navn, havana brown.

Havana brown kaldes i Europa, og i et enkelt amerikansk katteregister, bare for havana. Den europæiske betegnelse havana anvendes af historiske årsager, mens den amerikanske afspejler, at racen har en anden farve end den traditionelle mørkebrune farve.

Havana brown er en meget sjælden race. Hvis der eksisterede en liste over udrydningstruede katteracer, ville havana brown sandsynligvis stå øverst. Man forsøger i dag at forhindre racen i at blive udryddet. Derfor kan katteregistrene blive nødsaget til at genåbne racen. Det indebærer, at de ændrer registreringsreglerne, så de tillader, at eksisterende havana brown-katte bliver parret med andre racer. Hvis du ser en havana brown, skal du altså være opmærksom på, at en kat, der er registreret under denne race, kan have en anden race på sin stamtavle. Dette kan indebære små, men vigtige forandringer i kattens personlighed og vaner samt udseende.

Relaterede kattepleje artikler