Maine coon er en kat med et behageligt temperament, som har let ved at tilpasse sig sine omgivelser og har en tyk og silkeblød pels.
Maine coon anses for at være den eneste langhårskat, som stammer fra USA.
Vægt:
Han: stor: >5 kg
Hun: medium: 3 – 5 kg
Øjenfarve:
Kobberfarvet, grøn, gylden, tofarvede
Forventninger:
Levetid: 9 – 13 år
Behov for at være social/få opmærksomhed: Moderat, stort
Tendens til at fælde: Stort
Pels:
Længde: Lang
Kendetegn: Lige
Farver: Hvid, sort, blå, rød, cremefarvet, brun, sølvfarvet, skildpadde, blue-cream, gylden
Mønster: Ensfarvet, skildpadde, tofarvet, trefarvet/calico, tabby, smoke, shaded
Allergivenlig: Nej
Generelt behov for pelspleje: Stort
Raceanerkendelse:
Katteforbund:
CFA, ACFA, FIFe, TICA
Udbredelse: Almindelig
Den er mellemstor til stor, og hannerne er større end hunnerne. Kroppen er lang og firkantet, og også halen er lang. Det gør, at katten kan se meget større ud, end den er.
Maine coon er en muskuløs kat med en kraftig knoglebygning. Den var oprindeligt en udendørskat, som senere blev en arbejdskat, der holdt lader og hjem fri for gnavere. Den har et stort hoved med lange ører. I profil kan man se, at der er en lille fordybning under de store øjne. Brystkassen er bred, og benene er tykke.
Maine coon har en kraftig, men silkeblød pels. En interessant detalje er, at pelsen er pjusket og hænger længere ned på maven og bagsiden af benene (“britches”), mens den er kortere over skuldrene.
Personlighed:
På trods af dens størrelse og baggrund er maine coon en blid kat med et behageligt temperament. Den elsker sine ejere og kan tilpasse sig alle omgivelser, så længe den har plads til fysisk udfoldelse. Det kan larme en del, når den løber, men dens blide og afdæmpede stemme afslører, at denne løve i virkeligheden er et lam.
Som bofælle:
Man skal holde godt øje med sin maine coons fødeindtag. Katte af denne race har en tendens til at blive bløde eller overvægtige, hvis man ikke holder godt øje med deres vægt.
En maine coon skal have masser af motion. Den bør have adgang til kattetræer og udsigtspladser og plads til at løbe omkring. Den elsker interaktive lege og kan lege med alle i familien. I og med at det er en stor og tung kat, kan den nemt komme til at vælte ting.
En maine coons pels skal plejes hver dag. Den skal børstes for at sikre, at pelsen ikke filtrer, og så skal den kæmmes for at glatte pelsen. Det er som regel nemt at pleje pelsen, hvis katten fra en tidlig alder bliver vænnet til, at det er sjovt.
Historie:
Maine coon anses for at være den eneste langhårskat, som stammer fra USA. Denne race kom sandsynligvis til USA med sømænd, som sejlede til New England. De katte, der fulgte med på deres skibe, gik sandsynligvis fra borde permanent eller på landlov, parrede sig med de lokale katte og skabte deres helt egen race.
Racens sejrsgang på USAs katteudstillinger begyndte i New York i 1895, da tabbyen Leo fik prisen som showets bedste kat. Leo tog sejr efter sejr på katteudstillingerne i Boston indtil år 1900, da han blev besejret af sin egen søn.
Derefter kastede amerikanerne deres kærlighed på perserkatten, og maine coon dumpede ned på andenpladsen over de mest populære katteracer. I de seneste år er der dog sket forandringer på ranglisten, så maine coon igen er amerikanernes foretrukne kat.