Da den er en intelligent og sej hund, accepterer airedale terrieren de kæledyr, den vokser op sammen med, og generelt kommer den godt ud af det med andre hunde og børn.
Airedale terrieren er kendt som “terriernes konge”, blandt andet på grund af dens størrelse.
Vægt:
Han: 30 – 35 kg
Hun: 25 – 30 kg
Skulderhøjde:
Han: 60 cm
Hun: 60 cm
Forventninger:
Energiniveau: Meget energisk
Levetid: 10 – 13 år
Tendens til at savle: Svag Tendens til at snorke: Svag
Tendens til at gø: Moderat
Tendens til at grave: Stærk Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Stort
Avlet til:
At være jagthund til grævlinge- og odderjagt
Pels:
Længde: Medium
Kendetegn: Dobbelt pels, hård, ru
Farver: Brun med sort eller gråt rygstykke
Generelt behov for pelspleje: Moderat
Raceanerkendelse:
Udbredelse: Mindre almindelig
Airedale terrieren er kendt som “terriernes konge”, blandt andet på grund af dens størrelse. Den er ca. 60 cm høj og varierer i vægt fra 25 kg for en lille hunhund til 35 kg for en stor hanhund.
Airedale terrieren har et klassisk terrierhoved næsten uden stop (pande), v-formede ører, der drejer sig bagover. Den er ret firskåren, og den er kraftig af bygning.
Farven på en airedale terrier er sort og brun, og den har en klassisk terrierpels med tæt, stridt hår med blødere underuld. En udvokset pels vil se næsten krøllet ud. Pelsen og farven tager sig bedst ud med håndplukning af døde hår. En airedale, der bruges som kælehund og klippes, kan fremstå grå og brun.
Personlighed:
Blandingen af jagthund og terrier har medført en smule mere afrundet personlighed hos airedalen. Den er stadig en sej hund, men typisk kommer den bedre ud af det med andre hunde end mange af de andre terrierracer. Airedalen accepterer andre kæledyr, som den er opfostret sammen med, og generelt kommer den godt ud af det med børn, selvom den kan virke en smule voldsom på små børn.
Airedalen er noget reserveret i starten over for fremmede og skal lære at omgås mennesker og trænes tidligt. Airedalen er en intelligent hund, men også lidt stædig eller selvstændig. Den har brug for, at ejeren optræder bestemt, men blidt, lige fra den er helt lille. De fleste airedale terriere gør sjældent, men som det gælder generelt for terrieren, kan de grave meget og tygge på ting. Airedalen har brug for interaktion med mennesker for at være glad.
Som bofælle:
En airedale terrier kan skifte fra at spise meget lidt til at spise meget, og den kan have tendens til overvægt. Racen er aktiv og har brug for masser af motion regelmæssigt hver dag. Det er ofte en god strategi at kombinere træning med motion, da airedalen trives med mental og fysisk stimulation. Airedalen bliver som regel omkring 12 år gammel.
Du kan regne med, at din airedale alarmerer, hvis der er fare på færde, og den vil have modet til at følge op på denne alarmering. Den kan optræde meget beskyttende over for sin familie, især små børn. Den skal lære tidligt at omgås mennesker. Airedalen kan være ret udholdende, og ejeren skal være opmærksom på, om den har fået skader.
Pelsplejen kan variere ret meget. Til udstillingsformål kræves der gode færdigheder i håndplukning af airedalens hår cirka hver anden måned. De fleste hundeejere vælger at holde sig til en klipning af den krøllede pels en eller to gange om året. Når pelsen er klippet, er det tilstrækkeligt at børste den en eller to gange om ugen.
Historie:
Airedale terrierens historie kan ligesom for mange af de andre terriere spores tilbage til den uddøde black and tan terrier. Disse viljestærke hunde blev avlet til at jage skadedyr af enhver størrelse og form. Men dens evner til at lugte og svømme var ikke noget at råbe hurra for, så i 1800-tallet blev disse terriere i området omkring floden Aire krydset med jagthunde til odderjagt for at skabe “terriernes konge” – airedale terrieren.
Formentligt skete nogle af disse krydsninger også med irske terriere og bull terriere som en hjælp til at skabe den seje jagthund i en god størrelse. Airedalen jager ikke kun skadedyr. Den blev også anvendt med succes til jagt på større vildt, til forsvar og til sikkerhedsopgaver. I USA kan airedalens oprindelse spores tilbage til en britisk hund ved navn CH Master Briar, som blev bragt til USA omkring forrige århundredskifte.
I dag kan man stadig se airedalen arbejde som jagthund, både til større og mindre vildt, som politihund og som en skøn familiehund. Airedalen ses også som deltager i agility- og lydighedskonkurrencer.