Information om og personlighedstræk ved hunderacen basset hound

På trods af sin lave højde på under 40 cm er en basset hound en mellemstor til stor hund, der vejer fra 18 kg for en lille hun til 36 kg for en stor han.

En basset har meget kraftige knogler med en stor krop på forholdsvis korte ben. Da den er så massiv, modnes en basset hound langsomt og når ofte ikke fuld størrelse, før den er to år gammel. En basset hound genkendes straks på dens korte, skæve ben, dens lange, hængende ører og dens store hoved med hængende læber, triste, udtryksfulde øjne og rynkede pande. Halen holdes muntert opad i en blød bue. Kroppen er lang, og med de korte ben har en basset hound et rektangulært udseende. Den har en flot kort, tæt pels, uden lange hår på ben eller hale. Pelsen er normalt trefarvet eller rød og hvid, men enhver støverhundefarve accepteres.

Personlighed:

En basset hound er en venlig og afslappet hund. Da den oprindeligt jagede i kobler, plejer den at være god til at være sammen med andre hunde og kæledyr generelt. Basset hound er en race, der fokuserer på mennesker og kommer godt ud af det med børn. Hundene er temmeligt kloge og ikke nemme at træne, da de er noget stædige. En bestemt og tålmodig optræden og masser af kreativitet er nødvendig for at bringe det bedste frem i dem. En basset hound kan gø virkelig meget, og med sine robuste poter og klør er den tilbøjelig til at grave. Jagtlysten er stadig ret stærk, og hvis den ikke holdes sikkert indespærret, vil den gå ud på jagt alene.

Som bofælle:

En basset har brug for, at den, der har ansvar for fodringen, står fast, da den har en tydelig tendens til at blive overvægtig, hvilket kan forårsage alvorlige problemer på grund af dens lange ryg. En basset er ikke nogen stærk atlet, der skal ud og løbe hver dag, men den skal have en god lang gåtur mindst en gang om dagen for at holde sig i form. En basset hound lever typisk i 12 eller 13 år.

Da den har udviklet sig som flokdyr, har den brug for selskab og er lykkeligst, når den har sin familie omkring sig. Den er ikke særlig god som vagthund. Selvom den måske gør en del, så hilser den fremmede med glæde. Hundens løse læber gør, at den savler ret meget, og mange ejere har håndklæder strategisk placeret rundt om i huset til at tørre op med. En basset, som efterlades alene, kan nemt få tendens til en irriterende gøen eller graven. En basset er en ret intelligent hund, men den er ikke den nemmeste at træne. Start træningen med det samme, mens den er hvalp, og giv den en masse positiv opmuntring for at fastholde dens interesse. Den nyder at spore og jage, selv når det kun er som afslappet tidsfordriv. Pelsplejen er ret hurtig og nem og kræver bare en tur med hundebørsten en eller to gange om ugen. Imellem turene med børsten kan en basset slæbe en del mudder eller jord ind i huset på grund af dens lave krop og store poter.

Historie:

Racen basset hound stammer helt tilbage fra 1500-tallet, hvor franskmændene inden revolutionen brugte lavbenede, tunge hunde til at spore kaniner. Ordet “bas” er fransk og betyder “lav”, hvilket passer godt til racens statur. Flere af de korte, hjulbenede franske jagthunde og den basset hound, vi kender i dag, blev finjusteret i England i 1800-tallet. Med undtagelse af højden og benkonstruktionen svarer den til blodhunden.

Racen basset hound blev udvalgt ikke kun for dens fremragende lugtesans, men også fordi jægerne kunne holde trit med de langsomme hunde. De jagede ikke kun kaniner og harer, men blev også nogle gange brugt til at opspore større såret vildt.

I USA overgik basset hound hurtigt fra at være jagthund til at være familiehund. Efter at den blev kendt i offentligheden via tegneserier som “Fred the Basset” og i reklamer såsom Hush Puppies™ sko, er basset hound nu primært en selskabshund.