Information om og personlighedstræk ved hunderacen beagle

 

Beaglen er en munter, kærlig hund, som foretrækker selskab. Denne race kan være meget destruktiv og gø overdrevet, hvis den efterlades alene.

 

Beagle – kort fortalt
The Beagle Dog Breed

Beaglen er meget venlig. Man skal ikke regne med, at den vogter hjemmet. Den vil måske gø, men mere end det sker der ikke, hvis den står over for en ubuden gæst.

Vægt:

Han: 10 – 20 kg

Hun: 10 – 20 kg

Skulderhøjde:

Han: 38 cm

Hun: 33 cm

Kendetegn:

Flagrende ører (naturligt)

Forventninger:

Energiniveau: Gennemsnitligt

Levetid: 12 – 15 år

Tendens til at savle: Svag Tendens til at snorke: Svag

Tendens til at gø: Stort

Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Stort

Avlet til:

Kanin- og harejagt

Pels:

Længde: Kort

Kendetegn: Flad

Farver: Enhver ægte støverhundefarve

Generelt behov for pelspleje: Lille

Raceanerkendelse:

Udbredelse: Almindelig

En beagle fås i to størrelser.

Nogle er omkring 30 cm høje eller mindre og vejer omkring 10 kg, og den anden størrelsesgruppe er 30 – 40 cm i højden og vejer omkring 15 – 20 kg.

Beaglen er en muskuløs og kompakt hund med et let hvælvet kranium. Snuden er firkantet, og næsen er bred. Ørerne er lange og hængende. Brystet har en god dybde, ryggen er lige, og den har en moderat lang hale, der holdes højt. Racens glatte, tætte pels er normalt sort, brun og hvid.

Personlighed:

Beaglen anses generelt for at være god til at være sammen med andre kæledyr og børn. De er glade hunde, der har brug for kærlighed. De foretrækker imidlertid selskab, og hvis de bliver efterladt alene, kan de hyle og være destruktive. Ifølge en forbrugervejledning om hunde topper beaglen også listen over hunde, der gør overdrevent meget, og den kan være svær at træne renlighed og lydighed med.

Som bofælle:

Beaglen er en aktiv og nysgerrig hund. Den er også jagthund, så det ligger i dens natur at strejfe. Sørg for at holde den i sikkerhed, så den ikke strejfer, ved at holde den i en indhegnet have eller i snor, når den er udenfor.

Beaglen er også en venlig lille hund. Man skal ikke regne med, at den vogter hjemmet. Den vil måske gø, men den vil sandsynligvis ikke gøre meget andet end at logre med halen, hvis den står over for en ubuden gæst.

Dens korte pels er utroligt nem at passe og kræver minimal pleje og kun lejlighedsvise bade. Når de er kommet forbi hvalpealderen, synes nogle beagler at have let ved at tage på, så hold øje med dens kalorieindtag. En beagles forventede levetid er ca. 12 år.

Historie:

Beagleracen har eksisteret i flere hundrede år og er en af de mest velkendte racer i verden. Ifølge en racehistoriker blev beaglen beskrevet så tidligt som i 1400-tallet.

Beaglen nedstammer fra jagthunde, som jægere brugte i kobler, ved jagt til fods i England, Wales og Frankrig. En variant, der kaldes “pocket beagle”, blev brugt til jagt på hesteryg, fordi hundene var mindre end 25 cm høje og kunne bæres i en jakkelomme, indtil jagten startede. Beaglen er bedst kendt for kaninjagt, selvom racen også er blevet brugt til at jage dyr så forskellige som sjakaler og vildsvin.

Selv om nogle beagler stadig bruges individuelt eller i kobler til jagt, er de fleste i dag elskelige familiehunde.

Relaterede kattepleje artikler