Dalmatineren er loyal, legesyg og intelligent og elsker derfor menneskeligt selskab. Den har også brug for kraftig motion for at komme af med sin grænseløse energi.
Størrelse:
Vægt:
Han: 25 – 35 kg
Hun: 25 – 35 kg
Skulderhøjde:
Han: 53 – 58 cm
Hun: 48 – 55 cm
Kendetegn:
Flagrende ører (naturligt)
Forventninger:
Energiniveau: Meget energisk
Levetid: 12 – 14 år
Tendens til at savle: Svag Tendens til at snorke: Svag
Tendens til at gø: Svag
Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Stort
Avlet til:
At trække vogne
Pels:
Længde: Kort
Kendetegn: Flad
Farver: Hvid med sorte pletter
Generelt behov for pelspleje: Lille
Raceanerkendelse:
Udbredelse: Almindelig
Ved fødslen er dalmatineren helt hvid. Pletterne udvikler sig omkring to uger senere.
Hannen er omkring 60 cm høj; hunnen er en smule mindre. De vejer begge mellem 25 og 35 kg.
Dalmatineren er en yndefuld hund i mellemstørrelsen med en glat, muskuløs krop. Halen er ret lang og er let opadbøjet i en bue. Pelsen er kort og tæt med brune eller sorte pletter på hvid baggrund. Dalmatineren fælder meget, selvom pelsen er kort. Hyppig børstning er en nødvendighed for at holde fældningen nede.
Dalmatineren bliver omkring 10 til 12 år gammel.
Personlighed:
Dalmatineren er en yderst energisk, legesyg og følsom hund. Den er loyal over for sin familie og god til børn, men nogle dalmatinereksperter advarer om, at hunde af denne race kan være for energiske til meget små børn.
Den er intelligent, kan blive velafrettet og kan være god som vagthund.
Nogle dalmatinere kan være reserverede over for fremmede og aggressive over for andre hunde, andre er frygtsomme, hvis de ikke er blevet godt socialiseret, og andre igen kan være anspændte. Denne hund er kendt for at have en særligt god hukommelse og siges at kunne huske dårlig behandling i mange år.
Som bofælle:
Dalmatineren trives sammen med mennesker, og hvis den overlades til sig selv i for lang tid, kan den blive destruktiv eller blive sur og tvær og virke deprimeret. Denne hund er til dem, der ønsker at bruge tid sammen med deres hund.
Den har også brug for kraftig motion for at komme af med sin grænseløse energi. Den er nok ikke egnet til at bo i en lejlighed, medmindre familien elsker at gå eller løbe lange ture og gør det dagligt. Dalmatineren egner sig bedre til at bo et sted, hvor den kan løbe og tumle rundt.
Historie:
De fleste af os vil tænke på brandstationens maskot eller stjernerne i Disneyfilmen “101 dalmatinere”, når vi ser en flot, plettet dalmatiner, men racen har en mere broget historie, som dog fortoner sig lidt i det ukendte.
Ingen ved med sikkerhed, hvor racen kommer fra, men dalmatineren er opkaldt efter Dalmatien i Kroatien, som for længe siden var en del af Østrig. Hunden menes at nedstamme fra pointeren.
Dalmatineren blev populær i 1800-tallet, da den blev brugt som karethund til at traske afsted langs hestevogne og beskytte vogn og heste mod andre hunde og trusler. Den har også været vagthund i krig, optrådt i cirkus og været jagthund, foruden at den var brandstationens maskot. Dalmatineren, som vi kender den i dag, er primært en selskabshund.
