Information om og personlighedstræk ved hunderacen dobermann

 

En dobermann er stærk og energisk og har brug for masser af motion. Hvis den ikke får tilstrækkelig motion, kan den blive irritabel eller endda aggressiv. Omhyggelig socialisering og lydighedstræning fra en tidlig alder er afgørende.

Dobermann – kort fortalt
The Doberman Dog Breed

En tysker ved navn Louis Dobermann tillægges æren for at have fremavlet racen dobermann i slutningen af 1800-tallet.

Størrelse:

Vægt:

Han: 40 – 45 kg

Hun: 32 – 35 kg

Skulderhøjde:

Han: 68 – 72 cm

Hun: 63 – 68 cm

Kendetegn:

Flagrende ører (naturligt)

Forventninger:

Energiniveau: Meget energisk

Levetid: 10 – 12 år

Tendens til at savle: Svag Tendens til at snorke: Svag

Tendens til at gø: Svag

Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Moderat

Avlet til:

At være vagthund

Pels:

Længde: Kort

Kendetegn: Flad

Farver: Sort, rød, blå, lysebrun (alle med brune aftegninger)

Generelt behov for pelspleje: Lille

Raceanerkendelse:

Udbredelse: Almindelig

Hannen er omkring 60 cm høj og vejer ca. 32 kg, mens hunnen er lidt mindre.

En dobermann har et aflangt hoved, kroppen er muskuløs, og pelsen er glat.

En dobermann har en kort, glat og skinnende pels, der er sort, mørkerød, blå eller lysebrun med rustfarvede aftegninger på ansigt, krop og hale. Denne hund fælder moderat og kræver meget lidt pelspleje. En dobermann lever omkring 10 til 12 år.

Personlighed:

Dobermannen anses for at være en hund, der er fokuseret på mennesker. Den er kærlig og sød over for mennesker, hvis den socialiseres og trænes rigtigt. Den er loyal over for sin ejer og er god til børn, hvis den er opfostret med dem, men nogle af hundene knytter sig kun til én person.

Som bofælle:

En dobermann er stærk og energisk og har brug for masser af motion. Hvis den ikke får tilstrækkelig motion, kan den nemmere blive irritabel eller endda aggressiv. Den kan sagtens vænne sig til at bo i lejlighed, hvis den motioneres dagligt.

Omhyggelig socialisering og lydighedstræning fra en tidlig alder er afgørende for denne race. Dobermannen reagerer særdeles godt på positiv forstærkning.

Der er ikke behov for vagthundetræning, hvis man gerne vil have en hund, der er god til at beskytte familien. Faktisk fraråder dobermann-eksperter ofte, at man giver hundene særlig vagthundetræning, som kan gøre dem overbeskyttende og aggressive.

Historie:

En tysker ved navn Louis Dobermann tillægges æren for at have fremavlet racen dobermann i slutningen af 1800-tallet. Han var skatteopkræver og ønskede en bister vagthund som ledsager på sine runder. Dobermann havde også det lokale hundeinternat, hvor han havde adgang til mange herreløse hunde.

Ingen ved det med sikkerhed, men Dobermann menes at have krydset mange racer for at nå frem til dobermannen. Nogle af de racer, der menes at være involveret, er rottweiler, tysk pinscher, grand danois, schæferhund, manchester terrier, engelsk greyhound og korthåret hyrdehund.

Selvom den oprindeligt blev avlet som og stadig bruges verden over som vagthund, har dobermannen også været politi- og militærhund, redningshund og terapihund.

Relaterede kattepleje artikler