Den engelske pointer er en selvstændig, stædig og viljestærk hund, så den anses for at egne sig bedst til at bo på landet på grund af dens behov for motion og en grænseløs energi.
Den engelske pointer er kendt som en jagthund på grund af den karakteristiske stilling, den indtager, når den får færten af vildt.
Størrelse:
Vægt:
Han: 20 – 33 kg
Hun: 20 – 33 kg
Skulderhøjde:
Han: 60 – 70 cm
Hun: 60 – 70 cm
Kendetegn:
Flagrende ører (naturligt)
Forventninger:
Energiniveau: Meget energisk
Levetid: 12 – 14 år
Tendens til at savle: Svag Tendens til at snorke: Svag
Tendens til at gø: Svag
Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Stort
Avlet til:
Jagt på fuglevildt, hvor pointeren har den egenskab, at den kan tage stand.
Pels:
Længde: Kort
Kendetegn: Flad
Farver: Oftest hvid med orange, brune eller sorte partier, trefarvet eller ensfarvet i de nævnte farver.
Generelt behov for pelspleje: Lille
Raceanerkendelse:
Udbredelse: Almindelig
Den engelske pointer bliver ca. 60 – 70 cm i højden og vejer et sted mellem 20 og 33 kg.
Hovedet har et karakteristisk, mejslet udseende, og snuden er lang. Ørerne sidder ret højt på hovedet og hænger. Halsen er lang, og kroppen er stærk, slank og yndefuld.
Pointerens pels er kort og glat.
Pointeren lever omkring 12 til 14 år.
Personlighed:
Pointeren er generelt venlig og imødekommende og kan derfor godt være familiehund. Hunden er dog en jagthund, der kræver motion og et aktivt udeliv. Den er derfor ikke egnet udelukkende som selskabshund.
Som bofælle:
Den engelske pointer er jagthund af natur.
Selv de hunde, der bliver gode familiehunde, har dog brug for masser af motion, da de som regel har enorme mængder energi. Lydighedstræning fra en ung alder anbefales, da pointeren kan være viljestærk. Når du anskaffer dig en pointer og indmelder dig i Dansk Pointer Klub, så er der en mentorordning, som er behjælpelig med informationer og træning. Se eventuelt mere på www.pointerklub.dk
Historie:
Den engelske pointer er en jagthund, der er opkaldt efter den karakteristiske stilling, den indtager, når den får fært af vildt. Den står ubevægeligt med hovedet sænket og næsen pegende mod vildtet, og halen holdes vandret på linje med hoved og ryg. Det ene ben er løftet og bøjet ved leddet. Den retning, som hunden peger mod, viser jægeren, hvor vildtet er.
Pointere blev brugt i Europa så langt tilbage som i 1600-tallet til at finde harer, som derefter blev jaget af hunde af racen greyhound. I starten af det næste århundrede blev pointeren jægerens foretrukne hund og viste sig at være dygtig til at tage stand og spore vildt. Pointeren er kendt for at være hårdtarbejdende, meget hurtig og meget udholdende samt for at have en enestående lugtesans.
Dens præcise herkomst er ikke rigtig kendt, men den menes at nedstamme fra blandt andet blodhund, foxhound og greyhound. Nogle racehistorikere siger, at newfoundlænder, setter og endda bulldog også indgår i blandingen, men ingen ved det med sikkerhed.
