Information om og personlighedstræk ved hunderacen engelsk pointer

 

Den engelske pointer er en selvstændig, stædig og viljestærk hund, så den anses for at egne sig bedst til at bo på landet på grund af dens behov for motion og en grænseløs energi.

 

Engelsk pointer – kort fortalt
The English Pointer Dog Breed

Den engelske pointer er kendt som en jagthund på grund af den karakteristiske stilling, den indtager, når den får færten af vildt.

Størrelse:

Vægt:

Han: 20 – 33 kg

Hun: 20 – 33 kg

Skulderhøjde:

Han: 60 – 70 cm

Hun: 60 – 70 cm

Kendetegn:

Flagrende ører (naturligt)

Forventninger:

Energiniveau: Meget energisk

Levetid: 12 – 14 år

Tendens til at savle: Svag Tendens til at snorke: Svag

Tendens til at gø: Svag

Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Stort

Avlet til:

At tage stand

Pels:

Længde: Kort

Kendetegn: Flad

Farver: Sort med eller uden hvid, lemonfarvet med hvid eller ensfarvet, sort med hvid eller ensfarvet, orange med hvid eller ensfarvet.

Generelt behov for pelspleje: Lille

Raceanerkendelse:

Udbredelse: Almindelig

Den engelske pointer bliver ca. 60 – 70 cm i højden og vejer et sted mellem 20 og 33 kg.

Hovedet har et karakteristisk, mejslet udseende, og snuden er lang. Ørerne sidder ret højt på hovedet og hænger. Halsen er lang, og kroppen er stærk, slank og yndefuld.

Pointerens pels er kort og glat. Den er oftest hvid med pletter af lemonfarve, sort, leverfarvet eller orange. Pelsen kan også være ensfarvet i en af disse farver. Nogle pointere er trefarvede.

Pointeren lever omkring 12 til 14 år.

Personlighed:

Den engelske pointer anses for at være mere selvstændig end mange andre racer. En pointer fra en gren af arbejdshunde kan være for aktiv og anspændt til at være en god familiehund. Nogle er viljestærke og stædige.

Mange pointere bliver imidlertid opfostret som udstillingshunde, og hunde fra disse grene kan blive fantastiske familiehunde, der er tålmodige med børn, gode sammen med andre dyr og rolige i hjemmet. Den betragtes ikke som en vagthund, men den plejer at advare sin ejer, hvis fremmede nærmer sig.

Alle pointere har et stærkt jagtinstinkt, og det er ikke ualmindeligt at se en kun 2 måneder gammel pointer tage stand.

Som bofælle:

Den engelske pointer er jagthund af natur og egner sig ikke til at bo i lejlighed eller i byen.

Selv de hunde, der bliver gode familiehunde, har dog brug for masser af motion, da de som regel har enorme mængder energi. Uden tilstrækkelig motion vil de sandsynligvis blive utilfredse og destruktive. Lydighedstræning fra en ung alder anbefales, da pointeren kan være viljestærk.

Da den er korthåret, kræver pelsplejen typisk kun en hurtig børstning eller strigling to eller tre gange om ugen. Racen anses for at fælde gennemsnitligt. Den skal beskyttes mod meget koldt vejr, fordi den er korthåret.

Historie:

Den engelske pointer er en jagthund, der er opkaldt efter den karakteristiske stilling, den indtager, når den får fært af vildt. Den står ubevægeligt med hovedet sænket og næsen pegende mod vildtet, og halen holdes vandret på linje med hoved og ryg. Det ene ben er løftet og bøjet ved leddet. Den retning, som hunden peger mod, viser jægeren, hvor vildtet er.

Pointere blev brugt i Europa så langt tilbage som i 1600-tallet til at finde harer, som derefter blev jaget af hunde af racen greyhound. I starten af det næste århundrede blev pointeren jægerens foretrukne hund og viste sig at være dygtig til at tage stand og spore vildt. Pointeren er kendt for at være hårdtarbejdende, meget hurtig og meget udholdende samt for at have en enestående lugtesans.

Dens præcise herkomst er ikke rigtig kendt, men den menes at nedstamme fra blandt andet blodhund, foxhound og greyhound. Nogle racehistorikere siger, at newfoundlænder, setter og endda bulldog også indgår i blandingen, men ingen ved det med sikkerhed.

Relaterede kattepleje artikler