Information om og personlighedstræk ved hunderacen engelsk setter

 

Den engelske setter betragtes som en opmærksom hund og familiens beskytter. Den er venlig, blid og mild, men den har brug for regelmæssig interaktion med mennesker og raske gåture hver dag.

 

Engelsk setter – kort fortalt
The English Setter Dog Breed

Engelsk setter er en af de ældste jagthunderacer, hvis historie går helt tilbage til det 14. århundrede. Blandt dens forfædre er den spanske pointer, den franske pointer og en række hunde af spanieltypen.

Størrelse:

Vægt:

Han: 29 – 36 kg

Hun: 20 – 31 kg

Skulderhøjde:

Han: 63 – 68 cm

Hun: 58 – 66 cm
* Overstående er den internationale standard for Engelsk setter. I norden har man traditionelt anvendt en anden racestandard:
Han: 58-64 cm
Hun: 54-60 cm

Kendetegn:

Flagrende ører (naturligt)

Forventninger:

Energiniveau: Meget energisk

Levetid: 10 – 14 år

Tendens til at savle: Stærk Tendens til at snorke: Svag

Tendens til at gø: Svag

Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Stort

Avlet til:

Fuglejagt og apportering (afhentning af bytte)

Pels:

Længde: Medium

Kendetegn: Lige

Farver: Hvid med orange, leverfarvede, lemonfarvede eller sorte pletter

Generelt behov for pelspleje: Stort

Raceanerkendelse:

Udbredelse: Almindelig

Hunden er en smuk, elegant, slank, hvid setter med blå, lemonfarvede, orange eller brune pletter. Nogle hunde kan være trefarvede: blå, hvid og brun.

Pelsen er lang, flad, silkeagtig og lidt bølget. Øjnene er store og nøddebrune, næsen er mørk, og de moderat lange ører hænger nedad. Ørerne, halen, benene og undersiden har alle masser af hårfrynser.

En fuldt udvokset engelsk setterhan er 63 – 68 cm høj og vejer 29 – 36 kg. Hunhunden er generelt lidt mindre.

Den normale levetid for en engelsk setter er 12 år, men der findes eksempler på, at den er blevet meget gammel.

Personlighed:

En engelsk setter er en blid, kærlig og rolig hund, som er særligt god til børn. Den er mild og følsom og elsker både at give og modtage kærlighed. Denne hund er kendt for at være opmærksom og beskyttende over for sin familie og sit territorium, men den falder hurtigt til ro, når den får besked på det.

Den engelske setter er en meget social hund. Den er glad for at være sammen med både mennesker og andre hunde.

Denne hund er kendt for at kunne lide at strejfe, grave og springe. Den er meget aktiv som hvalp, men er kendt for at falde meget til ro, når den er fuldt modnet.

Som bofælle:

Den aktive engelske setter har brug for masser af motion, især som hvalp. Folk, der er glade for vandre- eller løbeture vil synes, at denne race passer perfekt ind i deres livsstil. Hunden skal have mindst en lang, rask gåtur hver dag. Ellers kan den blive vanskelig at styre. Man skal dog være forsigtig, når en hvalp eller ung engelsk setter motioneres, da hundens knogler ikke er fuldt udviklede, før den er ca. 12 – 14 måneder gammel.

Den engelske setter er en yderst venlig hund. Den har det ikke godt med at blive henvist til baghaven eller et hundehus. Den har i endnu højere grad end de fleste hunde brug for at være sammen med mennesker og deltage i deres dagligdag.

Pelsen vil blive mat og sammenfiltret, hvis den ikke børstes mindst en gang om ugen. De hængende læber har tendens til at dryppe, efter at hunden har drukket.

Historie:

Engelsk setter er en af de ældste jagthunderacer, hvis historie går helt tilbage til det 14. århundrede. Blandt dens forfædre er den spanske pointer, den franske pointer og en række hunde af spanieltypen. Faktisk var racen oprindeligt kendt som en setterspaniel.

Engelsk setter blev en selvstændig race i England i begyndelsen af 1800-tallet, da Sir Edward Laverack skabte en særlig jagthundestamme af den engelske setter. Senere fremavlede R. Purcell Llewellin endnu en jagthundestamme. Disse to opdrætteres indflydelse er så stor, at engelsk setter undertiden kaldes “Laveracksetter” eller “Llewellinsetter”.

Ordet “setter” henviser til den næsten siddende position, som hunden indtager, når den har opdaget et stykke vildt.

Relaterede kattepleje artikler