Den altid populære schæfer er klog og nem at træne. Derfor er den ret aktiv og kan lide at have noget at lave. Så den skal have rigeligt med daglig motion, for ellers bliver den ondsindet eller anspændt.
For at forhindre en overbeskyttende og aggressiv adfærd skal schæferhunden lære at omgås mennesker og have lydighedstræning i en ung alder.
Størrelse:
Vægt:
Han: 34 – 43 kg
Hun: 34 – 43 kg
Skulderhøjde:
Han: 64 cm
Hun: 58 cm
Kendetegn:
Oprejste ører (naturligt)
Forventninger:
Energiniveau: Gennemsnitligt
Levetid: 10 – 12 år
Tendens til at savle: Svag Tendens til at snorke: Svag
Tendens til at gø: Svag
Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Moderat
Avlet til:
At være hyrdehund, at være vagthund
Pels:
Længde: Medium
Kendetegn: Dobbelt pels
Farver: De fleste farver, bortset fra hvid, er tilladt
Generelt behov for pelspleje: Moderat
Raceanerkendelse:
Schæferhunden bliver højst omkring 65 cm i højden, og den vejer op til omkring 41 kg.
Den er en velproportioneret hund. Hovedet er bredt og spidser pænt til ud til en spids snude. Ørerne er ret store og står opad. Ryggen er lige og muskuløs, og halen er busket og buer nedad. Pelsen er tyk og grov og kan være sort, brun, sort og brun eller grå. Pelsen bør være grov og af middellængde, men ofte forekommer der hunde med lang pels.
Racen bliver omkring 10 – 12 år gammel.
Personlighed:
Schæferhunden kommer godt ud af det med børn og kæledyr, hvis den er opfostret sammen med dem, men i overensstemmelse med dens vogterinstinkt kan den være mistroisk over for fremmede.
Racen anses for at være klog og nem at træne.
Nogle dårligt avlede schæferhunde kan være anspændte og nervøse. Hvis dette kombineres med, at den ikke rigtig lærer at omgås mennesker og bliver trænet, kan den risikere at udvikle en overbeskyttende og aggressiv adfærd.
Som bofælle:
Da schæferhunden er stor og stærk og har et stærkt vogterinstinkt, skal man være omhyggelig med at købe sin schæfer fra velrenommerede opdrættere. Dårligt opdrættede hunde har større sandsynlighed for at blive nervøse.
For at forhindre en overbeskyttende og aggressiv adfærd skal en schæferhund socialiseres omhyggeligt, fra den er ung, og den skal have lydighedstræning. Den skal være sammen med familien og hele tiden og under overvågning udsættes for mennesker og kæledyr i nabolaget. Den må ikke lukkes inde i en kennel eller en baghave, hverken alene eller med andre hunde.
Schæferhunden er aktiv og kan lide at have noget at lave. Den skal have rigeligt med motion dagligt. Ellers kan den udvikle mistro eller blive anspændt.
Hunden fælder enormt to gange om året, og resten af tiden fælder den hele tiden en mindre mængde. For at styre fældningen og holde pelsen pæn skal den børstes i hvert fald et par gange om ugen.
Historie:
Schæferhunden er en race, der kommer fra Tyskland. Den blev fremavlet sidst i 1800-tallet ved, at forskellige racer af hyrdehunde blev krydset. Racen blev underlagt stringent udvælgelse, og den gjorde hurtigt fremskridt. I Storbritannien kaldes hunden Alsatian, fordi landets opdrættere af racen ønskede at beskytte hunden mod en antitysk stemning efter første verdenskrig.
Schæferhunden blev indført i USA af soldater, der vendte hjem fra første verdenskrig. Racen blev offentligt kendt på grund af filmstjernen Strongheart og senere Rin Tin Tin. Ved anden verdenskrigs start var schæferhunden militærets foretrukne hund. De første førerhunde var schæfere. I dag er den en af de mest populære hunde i Amerika. I 1999 var schæferhunden nummer tre på American Kennel Clubs liste over de 50 mest udbredte racer.
Schæferhunden er en hyrdehund, der er kendt for sit mod, sin loyalitet og sit vogterinstinkt. Racen klarer sig glimrende som vagthund, politihund, militærhund, førerhund til blinde og eftersøgnings- og redningshund. For mange familier er schæferhunden også en værdsat familiehund.
