Information om og personlighedstræk ved hunderacen pyrenéerhund

 

Til en rolig familie er en pyrenéerhund en fantastisk hund. Hunden er rolig, hengiven og velopdragen, men ejeren skal være tålmodig under træningen, da hunden har tendens til at være selvstændig og stædig.

 

Pyrenéerhund – kort fortalt
The Great Pyrenees Dog Breed

Pyrenéerhunden blev avlet til at være alene og vogte får i bjergdale. Det er også grunden til dens selvstændighed.

Størrelse:

Vægt:

Han: 45 – 50 kg

Hun: 38 – 45 kg

Skulderhøjde:

Han: 60 – 70 cm

Hun: 55 – 60 cm

Kendetegn:

Flagrende ører (naturligt)

Forventninger:

Energiniveau: Afslappet

Levetid: 10 – 12 år

Tendens til at savle: Stærk Tendens til at snorke: Svag

Tendens til at gø: Stærk

Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Moderat

Avlet til:

At være fårehyrdehund

Pels:

Længde: Medium

Kendetegn: Dobbelt pels, lige, tæt

Farver: Hvid med grå, grævlingefarvede, rødbrune aftegninger. Hvid med brune aftegninger

Generelt behov for pelspleje: Moderat

Raceanerkendelse:

Udbredelse: Almindelig

 

Pyrenéerhunden er en meget stor, muskuløs hund med dobbelt pels. Yderpelsen er lang, grov og enten lige eller let bølget. Underulden er fin, blød og tyk. Pelsens farve er helt hvid eller hvid med lysegule, brune eller grå pletter. Næsen er sort, og øjnene er mørkebrune. Ørerne er trekantede og hænger nedad. Halen er lang og fjerbusket, og den når mindst ned til hundens haser.

Hanhunde af pyrenéerracen er gennemsnitligt 60 – 70 cm høje og vejer fra 45 kg og opad. Hunhundene er 55 – 60 cm i højden og vejer fra 38 kg.

Personlighed:

Pyrenéerhunden er en rolig, velopdragen, seriøs hund, som er kendt for sin store hengivenhed over for familien, herunder børn, der har en fornuftig adfærd. Denne hund er generelt pålidelig, kærlig og blid, men hvis behovet opstår, tøver den ikke med at forsøge at beskytte sin familie og sit territorium.

Pyrenéerhunden blev avlet til at være alene og vogte får i bjergdale, så den er forholdsvis selvstændig af natur. Denne selvstændighed kan gøre lydighedstræning mere udfordrende end med andre racer. Oprindelsen som hyrdehund har også medført, at pyrenéerhunden nemt gør instinktivt.

Pyrenéerhunden har voksenstørrelse, når den er 1 år gammel, men den kan være op til 2 år om at blive moden.

Som bofælle:

Pyrenéerhunden kan være vidunderligt selskab, hvis du bor i en forstad eller på landet og fører et forholdsvis roligt liv. Denne hund kan lide at have stilletid i huset og nyder en forudsigelig, fast rutine.

Racens vogtende natur gør socialisering særligt vigtig. Eksponering for så mange nye mennesker, steder og situationer som muligt, især når den er hvalp, vil hjælpe med at moderere en eventuel overdreven beskyttertrang. Tålmodighed under træningen er et must, fordi en pyrenéerhund har tendens til at være selvstændig og endda stædig. Selv da skal man ikke forvente, at en pyrenéerhund kan vinde nogen mesterskaber i lydighed.

Behovet for pelspleje er moderat. Regelmæssig børstning af den dobbelte pels vil holde den i god stand, men vær forberedt på, at den fælder voldsomt en gang om året. Yderpelsen bliver ikke filtret, hvilket gør pelsplejen forholdsvis nem.

Historie:

Fossile rester af hunde, der ligner pyrenéerhunde, er fundet i aflejringer fra bronzealderen fra 1800 til 1000 f.Kr. I hundreder af år har disse hunde arbejdet med bondehyrder i de isolerede egne af Pyrenæerne, som adskiller Spanien og Frankrig.

Da middelalderen kom, var disse majestætiske, hvide pyrenéerhundes skønhed, elegance og natur ikke længere en hemmelighed. Ifølge foreningen Great Pyrenees Club of America pryder en reliefskulptur af en pyrenéerhund fra 1100-tallet den nordlige port til middelalderborgen Carcassonne i Frankrig. Franske skrifter beskriver 200 år senere arbejde udført af “Bjergenes store hunde”, der fungerede som assistenter for vagterne på fæstningen Chateau de Lourdes. I 1675 blev pyrenéerhunden udnævnt til Frankrigs royale hund af Kong Ludvig XIV. Denne betegnelse gjorde for pyrenéerhunden, hvad Disneys “101 dalmatinere” gjorde for dalmatinerne ... en anerkendelse, der skabte stor efterspørgsel efter lige netop denne hunderace. Efterhånden var denne efterspørgsel ikke begrænset til den franske adel. I det 19. århundrede havde Englands Dronning Victoria også en pyrenéerhund.

Indtil for ganske nylig blev pyrenéerhunde brugt til at trække små vogne og levere mælk i Belgien og Nordfrankrig. De har også været slædehunde, lastdyr og familiehunde. Selv i dag anses pyrenéerhunde for at være gode vagthunde til husdyrbesætninger.

Relaterede kattepleje artikler