Information om og personlighedstræk ved hunderacen norsk elghund

 

Den meget energiske norske elghund har brug for masser af hård motion, hvis den skal trives. Denne intelligente, uafhængige og kærlige hund har det bedst i en familie med større børn, der har en fornuftig adfærd.

 

Norsk elghund – kort fortalt
The Norwegian Elkhound Dog Breed

Norges forsvarsministerium har ret til at indkalde alle privatejede norske elghunde til brug i landets forsvar.Den norske elghund er en hårdfør og firskåren hund i mellemstørrelsen, som er udviklet til at modstå kulde og til at jage i dagevis.

Størrelse:

Vægt:

Han: 23 – 27 kg 

Hun: 18 – 25 kg

Skulderhøjde:

Han: 50 cm

Hun: 48 cm

Kendetegn:

Oprejste ører (naturligt)

Forventninger:

Energiniveau: Meget energisk

Levetid: 10 – 12 år

Tendens til at savle: Svag. Tendens til at snorke: Svag.

Tendens til at gø: Stort

Tendens til at grave: Moderat. Behov for at være social/få opmærksomhed: Lille

Avlet til:

Elgjagt

Pels:

Længde: medium.:

Kendetegn: Dobbelt pels, lige

Farver: Grå

Generelt behov for pelspleje: Moderat

Raceanerkendelse:

Udbredelse: Mindre almindelig

Hanhundene varierer i størrelse fra 45 til 55 cm ved skuldrene og vejer 23 til 27 kg. Hunhundene højde varierer fra 45 til 50 cm med et tilsvarende vægtområde fra 18 til 25 kg.

Den dobbelte pels er grå yderst med lysere underuld og underside. Den fælder normalt meget på nogle årstider. Ørerne, snuden og halen er sorte. Ligesom hos andre spidshunde krøller dens hale sig over ryggen. Hovedet er bredt og kileformet, og ørerne står ret op øverst på hovedet. Øjnene er mørkebrune.

Personlighed:

Den norske elghund er en frygtløs, pålidelig, energisk og yderst loyal ledsager. Denne hund kan være lidt forsigtig i nærheden af fremmede, men den hilser med stor entusiasme på familiemedlemmer og andre mennesker, den kender.

Ligesom andre spidshunde er norsk elghund et forholdsvis selvstændigt dyr. Denne selvstændighed er nødvendig, når den skal holde en elg i skak, indtil jægeren når frem for at dræbe den, men dette kan være en udfordring ved moderne lydighedstræning. Elghundens evner som vagthund er tydelige, da den har tendens til at vogte sit territorium og gø mere end andre racer.

Dette stolte, intelligente, uafhængige og dog kærlige dyr har det bedst i en familie med større børn, der har en fornuftig adfærd. Her skal lyde en advarsel imod at tilføje en norsk elghund til en familie, der allerede har mindre kæledyr. Denne hund kan betragte de mindre dyr som bytte.

Som bofælle:

Norske elghunde er meget energiske dyr, der har brug for en relativt stor mængde hård motion – mindst en time om dagen – hvis de skal trives. Samtidigt kan hundens selvstændige natur betyde, at den har større tendens til at strejfe end andre racer. Hundens fantastiske lugtesans er vigtig til opsporing af vildt, men den kan komme til at virke distraherende for hunden under træning.

En norsk elghund har behov for en ejer, der har den tid, den viden og det engagement, der skal til, for at hundens intelligens, loyalitet og evner kommer til deres ret. Førstegangshundeejere bør nok tænke sig om en ekstra gang, inden de anskaffer sig denne udfordrende race. Men for den erfarne hundeejer, der kan give denne hund den opmærksomhed og motion, som den har brug for, kan livet med en norsk elghund blive meget tilfredsstillende. Den gennemsnitlige levetid for en norsk elghund er 13 til 14 år.

Historie:

Den norske elghunds historie går tusinder af år tilbage, måske helt tilbage til 5.000 år før vores tidsregning. Siden da har disse hårdføre hunde tjent deres mennesker på storvildtjagt, herunder elge, som racen har sit navn fra.

Men den norske elghunds jagtfærdigheder er ikke begrænset til elge. Disse hunde kan jage grævlinge, losser, pumaer, bjørne, ulve, rensdyr og kaniner. De er også værdsat som vogtere af flokken, som vagthunde og som slædehunde.

Deres mod har givet dem en særlig plads i deres hjemlands militære forsvar. I krigstid har det norske forsvarsministerium bemyndigelse til at indkalde alle privatejede norske elghunde.

Relaterede kattepleje artikler