Rottweileren anbefales ikke til førstegangsejere, da den skal have omfattende og vedvarende socialiseringstræning for at være en god familiehund. Men denne intelligente og selvsikre hund er nem at fodre på trods af dens størrelse.
Størrelse:
Vægt:
Han: 38 – 61 kg
Hun: 36 – 45 kg
Skulderhøjde:
Han: 66 cm
Hun: 61 cm
Kendetegn:
Flagrende ører (naturligt)
Forventninger:
Levetid: 8 – 11 år
Tendens til at savle: Moderat Tendens til at snorke: Svag
Tendens til at gø: Moderat
Tendens til at grave: Svag Socialt behov/opmærksomhedsbehov: Stort
Avlet til:
At være kvægdriverhund, vagthund, trækhund
Pels:
Længde: Kort
Kendetegn: Flad
Farver: Sort med brune aftegninger
Generelt behov for pelspleje: Lille
Raceanerkendelse:
Udbredelse: Almindelig
Det første indtryk af rottweileren er, at det er en meget stærk hund, og det er rigtigt.
En rottweiler er en smule længere, end den er høj. Den er en stor hund med en højde fra en lille hunhund på 55 cm til en stor hanhund på 70 cm. Den vejer fra 36 til 54 kg.
Rottweileren er en groft bygget hund med et bastant hoved. Ørerne ligger ret tæt mod hovedet, men hænger lidt nedad. Snuden er firkantet og stærk, men rottweileren kan savle lidt, da den har løse læber. Rottweileren skal altid være sort med brune aftegninger, og pelsen skal helst være ret kort, tæt og lidt strid. Nu og da dukker der “dunede” hvalpe op i et kuld, men denne pels diskvalificerer konkurrencehunde.
Som det er almindeligt med de større racer, kan en rottweiler være lang tid om at blive voksen. Mange når ikke fuld voksenstørrelse, før de er 2 eller 3 år gamle, selvom voksenhøjden ofte fastlægges i etårsalderen. Denne hund vil blive større med alderen; den udvikler en bredere brystkasse og bliver til den bastante hund, vi kender.
Personlighed:
Rottweileren er avlet til bevogtnings- og beskyttelsesopgaver; det skal man altid huske på. En rottweiler, der er godt socialiseret, kommer fint ud af det med mennesker og andre hunde, men især hannen kan være lidt aggressiv og dominerende. Da den er aktiv og intelligent, er den så selvsikker, at den handler på egen hånd, og derfor skal den styres helt fra starten af.
Hvis den bliver overladt til sig selv, kan rottweileren få en irriterende gøen eller grave meget, og på grund af dens størrelse kan den ødelægge meget. Den er avlet til arbejde. Derfor skal den helst have træning og opgaver, den skal udføre, måske bare at være sammen med et barn. Aggressivitet kan være et problem, og denne hund er fuldt ud i stand til at forårsage alvorlig skade, så rottweilerens ejer skal have viden om hunderacen og optræde bestemt og tålmodigt.
Som bofælle:
Rottweileren er ret nem at passe af en stor hund at være, og faktisk har den en tendens til overvægt, hvis den ikke får nok motion. Pelsplejen er minimal; en hurtig ugentlig pelspleje vil oftest være nok. Nogle rottweilere kan savle ret meget, især de store hanhunde med løse læber.
En af de vigtigste ting at huske med rottweileren er, at den skal have omfattende og vedvarende socialisering for at være en god familiehund. Træning er et must og skal starte tidligt i hvalpealderen. Ingen er i tvivl om dens mod, men det kan blive rettet mod det forkerte mål. Denne race er ikke ideel til førstegangshundeejere. Rottweileren elsker at arbejde og vil være glad for at konkurrere i næsten alle typer hundesport fra lydighed til bevogtning af dyr og weightpull.
Det ideelle er, at rottweileren kommer i nærheden af andre kæledyr, herunder andre hunde, lige fra starten. Den skal også vænnes til børn. Rottweileren er ofte meget beskyttende over for sine børn, og man skal holde øje med den, når den er sammen med en gruppe børn. Hunde af denne race skal helt afgjort købes fra en velrenommeret opdrætter, fordi dens popularitet har ført til nogle temperament- og helbredsproblemer. Rottweileren bliver omkring 12 år gammel.
Historie:
Rottweileren er en af de ældste racer. Den fulgte med romerne op gennem Tyskland, hvor den drev deres kvæg og bevogtede yderposter. Mange blev efterladt, og i byen Rottweil i Sydtyskland blev den til den race, vi kender i dag. Rottweileren regnes for at tilhøre mastiff-familien. Rottweileren medvirkede til udviklingen af dobermannen meget senere.
Rottweileren var fra starten en arbejdshund, som drev kvæget til marked, trak vogne, bevogtede bondegården, og den bar endda penge frem og tilbage fra markedet i et pengebælte om halsen. I dag arbejder den med sikkerhed og som hyrdehund.
Rottweileren var næsten uddød som race omkring forrige århundredskifte, da mindre hunde, som var nemmere at passe, overtog mange af dens funktioner. Heldigvis genoplivede nogle dedikerede opdrættere racen, og nu er den blandt de mest populære racer i USA. En skøn børnebogsserie, som er smukt illustreret, handler om en rottweiler, der hedder Carl, og dens eventyr med familiens barn.