Information om og personlighedstræk ved hunderacen west highland white terrier

West highland white terrieren er en af de kortbenede terriere med en højde på 25 til 28 cm og en vægt på 6 til 9 kg.

Det er en lille, lavstammet hund, men den er ret hurtig og adræt.

West highland white terrier, som også kaldes westie, kan straks kendes på sin tætte, stride, hvide pels. Den har en ret kort pels, men pelsen er sej nok til, at hunden kan trænge igennem tornet buskads, og strid nok til, at den let kommer af med snavs. Pelsen skal klippes eller plukkes med hånden for at fjerne død underuld. Den hvide farve hjalp hundepasseren med at se den ude på marken og skelne den fra jagtbytte. Selvom dens pels er hvid, er denne hund ikke en albino. Den bør have mørk pigmentering omkring øjnene, munden og snuden.

Ørerne er spidse, og halen har moderat længde og er kraftig. Den kraftige hale bruges til at trække hunden ud af dyregrave i jorden, når den forfølger sit jagtbytte.

Personlighed:

Westien er en typisk terrier. Den er klog, selvstændig og lidt stædig. Den er tydeligvis en sej og beslutsom lille hund, for ellers ville den ikke gå under jorden efter en ræv eller en grævling. Dette kan gøre den til en ordentlig mundfuld at træne, og det kræver meget tålmodighed og fasthed. Det er en livlig og sjov hund, men den synes ikke altid, at mennesket skal bestemme.

Det samme gælder med hensyn til andre hunde, som den ikke er opfostret sammen med. Her kommer dens terriertemperament frem, og den kan være farlig at have i nærheden af andre små kæledyr som kaniner. På grund af dens herkomst har den en tendens til en forstyrrende gøen og rigtig meget graven.

Som bofælle:

Terrieren er generelt en nem hund at passe, da den er avlet til at leve af affald og sine jagtfærdigheder. Hvis den bliver forkælet for meget med kalorierige godbidder, kan den blive en meget tung hund. Den er en hårdfør lille hund, som ofte bliver meget gammel.

Alle westier bør socialiseres tidligt og vedvarende, især i forhold til andre hunde og kæledyr. Denne hund er stadig tæt på sine rødder som jagthund og har det bedst med masser af motion. Hvis den bliver overladt til sig selv, vil den gennemgrave din have, og den vil gø, mens den gør det. Westien er årvågen og vil gø som alarm for at forsvare sit hjem og sin familie.

Terrieren skal generelt trænes så tidligt som muligt med kreative og positive metoder bakket op af en træner, der optræder med bestemthed. West highland white terrieren klarer sig godt til mange hundekonkurrencer, blandt andet lydighedsprøver, agility og prøver, hvor den skal ind i underjordiske huler. Den nyder menneskeligt selskab, men du skal lære den at omgås børn og insistere på, at den accepterer at blive rørt ved og få pelsen plejet. Pelsplejen kan gå fra det helt enkle, og bestå i at få hunden klippet et par gange om året, til den tidskrævende håndplukning af en udstillingshunds pels.

Historie:

West highland white terrier har forskellige navne, da den er opkaldt efter dens oprindelsessteder på de britiske øer. Helt tilbage på Kong James I’s tid i starten af 1600-tallet blev de seje små hunde både kendt og beundret som hundene fra Argyleshire. Racen blev grundlagt som type af oberst Malcom of Poltalloch i 1800-tallet, og faktisk blev west highland white terrieren kaldt poltalloch i nogen tid og derefter roseneath terrier efter oberst Poltallochs gods Roseneath.

Tilsyneladende er skotsk, cairn og west highland white terrier udviklet ud fra den samme stamme, hvor forskellige opdrættere fravalgte forskellige farver. De hvide hunde var nemme at få øje på ude på marken, hvilket var en stor fordel.

Som alle hunde i terrierracerne blev west highland avlet til at jage skadedyr. Alt lige fra rotter til ræve var et legitimt bytte, og det gælder stadig i dag. Selvom de fleste westie-hunde nyder at være i centrum som familiehund, kan de godt konkurrere i prøver, hvor de skal ned i underjordiske huler, og mange jager stadig muldvarpe eller mus ud fra baghaven.