En mulig årsag til at din kat taber sig

I disse tider, hvor der er en global tendens til, at både mennesker og dyr er overvægtige, er det nemt at have fokus på at undgå, at din kat tager på i vægt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på et uforklarligt vægttab, da det kan være et af de tidligste tegn på en sygdom eller lidelse. Hvis du kan se, at din kat taber sig – og den ikke er sat på slankekur af dyrlægen, så er det med at handle hurtigst muligt.

Det er vigtig at overvåge vægten

Dette kan ikke understreges nok. Både vægtøgning og vægttab kan være tegn på dårligt helbred, og som med alle andre ting, når det gælder sundhed, jo før du opdager, at noget er galt, jo før kan du få hjælp. Katte er gode til at skjule tegn på sygdom, så nogle gange kan sygdommen være ret fremskreden, når du begynder at kunne se tydelige tegn. At være opmærksom disse tidlige vægtændringer kan gøre hele forskellen.

Selv hvis din kat er sund og rask og kun taber sig, fordi den ikke kan lide smagen af det nye af foder, du har købt (eller bliver tyk af den modsatte grund!), kan under- eller overvægt stadig have en effekt på dens helbred.

Det er klogt at vænne din kat til at blive vejet fra den er helt ung. Din dyrlæge vejer den, hver gang du besøger klinikken, men mange katte synes, at rejser og dyrlægebesøg er lidt stressende, så hvis du vænner den til at blive vejet derhjemme, vil I begge være vant til det.

Hvis din kat har et afslappet temperament, kan du blot stille den på på badevægten, hvis den vil stå stille længe nok. Alternativt kan man veje dem i deres kattekurv og derefter trække vægten af kurven fra. Husk også at medregne et eventuelt tæppe eller pude i kurven. Der er også mulighed for at veje sig selv og derefter stå op på vægten med sin kat i armene, hvis den gerne vil løftes. Igen, jo mere du gør det til en fast rutine, jo nemmere bliver det. Hver anden uge som killing og hver måned som voksen er gode intervaller.

Årsager til vægttab hos katte

Der er masser af forhold og omstændigheder, der kan forårsage vægttab hos katte. Her er nogle af de mest almindelige årsager:

• Nyreproblemer. Dette er et helt almindeligt problem hos midaldrende til ældre katte. Et af de tidligste tegn kan være vægttab. Du vil måske også bemærke, at din kat drikker mere end normalt og måske ikke spiser ret meget.

• Parasitter. Selvom kraftige ormeangreb er ualmindelige nu til dags, er de stadig en mulig årsag til vægttab. Din dyrlæge kan rådgive dig om nogle gode forebyggende sundhedstiltag i forhold til din kats alder og livsstil. Hvis de jager regelmæssigt, skal de måske behandles oftere.

   

• Hyperthyreoidisme. Dette er et helt almindeligt problem hos midaldrende til ældre katte. En overaktiv skjoldbruskkirtel øger stofskiftet. Din kat kan spise godt og endda være sulten, men stadig tabe sig. Katte med hyperthyreoidisme er ofte hyperaktive og kan blive aggressive.

• Vækst af unormale celler. Mange former for vækst af unormale celler er ikke smertefulde og kan være svære at opdage. Vægttab er ofte et af de første tegn og kan være det eneste, du bemærker.

   

• Gastrointestinale problemer. Kroniske enteropatier, uønskede fødevarereaktioner og andre gastrointestinale sygdomme kan forårsage vægttab, fordi din kat ikke får alle de næringsstoffer, den har brug for, fra sin mad.

• Problemer med bloksukkeret. Selvom vi ofte forbinder problemer med blodsukkeret med fede katte, er vægttab et af de mest almindelige tegn, når dette problem opstår.

• Tand- eller mundsmerter. Tandsygdomme er mere almindelige, end du måske tror. Smerter i munden eller tandkødet kan få din kat til at holde op med at spise og forårsage vægttab.

• Stress. Stressende ting som konflikter med andre katte i huset kan forhindre din kat i at spise nok til at holde en sund vægt.

Ikke alle årsager til vægttab hos katte er alvorlige, men nogle af dem er. Jo mere du ved om, hvad der er en normal sund tilstand for din kat, jo hurtigere vil du opdage problemer. Ethvert utilsigtet vægttab bør føre til et besøg hos din dyrlæge. Måske finder de et åbenlyst problem, eller måske skal de grave lidt dybere med blod- eller urinprøver. Uanset hvad, vil du komme til bunds i problemet og få den nødvendige behandling så hurtigt som muligt.

Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA