[ ↓ skip to navigation ↓ ]

Racekat eller huskat

Valg af killingkitten

Det er spændende at vælge en ny killing, men det er ikke noget, man skal tage let på. Katte kan blive op til 20 år gamle, så det er længe at dele hjem og liv.

Racekat eller huskat

Det er et meget personligt valg. Racekatte kan være dyre, men det er nemmere at forudsige, hvordan de kommer til at se ud og opføre sig som voksne.

Hvis du har besluttet dig for en racekat, skal du give dig god tid til at undersøge de forskellige racer. Der findes mere end 70 racer at vælge imellem. Internettet er et godt sted at starte, da de fleste avlere har et website om deres race.

Find ud af, om den valgte race har tendens til visse sygdomme og hvilke helbredsundersøgelser, de i givet fald vil få brug for.

Hvad med de forskellige racers karaktertræk? Hvis du for eksempel har små børn, kan det være en god idé at vælge en killing af en race, som er legesyg og social, som f.eks. burmeser.

Det er også vigtigt at spørge sig selv, hvilken type pleje killingen har brug for. Langhårede racer som persere og birmans har brug for daglig pleje. Har du tid og tålmodighed til det?

Huskatte kan være mere robuste, selvom det ikke er så nemt at forudsige, hvilken type kat de udvikler sig til. Hvis det er muligt, skal du besøge din kommende killing et par gange og prøve at få en idé om dens temperament. Træf ikke overilede beslutninger.

[ ↑ skip to content ↑ ]