Holde styr på din hvalp omkring en hunhund i løbetid

Published by
Læse tid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Puppy female

Når din hvalp er omkring seks måneder, vil den gå fra at være barn til at være teenager. Dette betyder kropsmæssige ændringer, da væksten går langsommere og kroppen begynder at fyldes ud. Langbenede hvalpe vil få mere elegante og voksne proportioner over de følgende seks måneder.

Dårlig opførsel

Dette er også perioden, hvor hvalpen begynder at se efter andre hunde af det modsatte køn, om end på en lidt forvirrende måde. For nogle hunde kan puder, møbler, selv deres ejers ben give udløb for deres frustration. Denne adfærd er ret almindelig i denne alder. Selv om det er irriterende og flovt, vil denne opførsel normalt stilne af efter nogle måneder, men nogle hunde fortsætter dog at klatre op på ting også efter denne periode. En mulig løsning kan i langt de fleste tilfælde være kastrering. Ved denne rutineoperation bliver testiklerne, som er den hovedsaglige kilde til hormonerne, fjernet og det er disse, som fremmer denne opførsel.

Ændring af vaner

En anden ændring, som du måske bemærker, når din hanhvalp vokser op, er at den begynder at løfte sit ben, når den skal urinere. Dette er normalt, og nogle hunde vil også begynde at markere deres territorium ved at løfte deres ben og urinere på ting i huset. Aggressiv opførsel mod andre hanhunde kan også forekomme i disse "teenageår". Som sagt, vil størstedelen af disse problemer blive løst ved kastrering og mange ejere vælger at få deres hanhund kastreret ved seks måneders alderen før denne adfærd begynder at vise sig.

Forsvarsadfærd

Nogle unge hanhunde begynder måske at forsvare ting, som de føler, er deres. Dette kan være dit hjem og have, et vellidt legetøj, eller selv medlemmer af din familie. Selv om det er rart at vide, at din hund gerne vil forsvare dit hjem og din familie, kan denne overbeskyttende adfærd føre til problemer, hvis din hund bliver aggressiv. Hvis din hund knurrer, når nogen nærmer sig den, mens den spiser eller leger med et stykke legetøj, bør man se dette som et advarselstegn om, at dens territoriumsinstinkt er blevet overudviklet. Der er mange adfærdsteknikker, som kan bruges for at hjælpe disse hunde, og din dyrlæge kan give dig råd eller foreslå en specialist i kæledyrsadfærd. Aggressiv opførsel pga. territoriumsinstinkt kan også forsvinde ved at få hunden kastreret.

Sand kærlighed

Der er også en anden slags adfærd, som du måske vil bemærke. Hvis en hunhund er i løbetid i nærområdet, vil din hanhund måske ignorere sin mad, blive trist og ligeglad. Den kan også blive rastløs og få lyst til at flakke rundt. Det er ikke ualmindeligt for hanhunde at lave gentagne forsøg på at løbe væk, for at finde deres "elskede". Dette kan resultere i, at din hund kan komme ud for en ulykke eller fare vild. Ekstra opmærksomhed og forkælelse vil hjælpe ham igennem denne svære tid. Ligesom teenagere, er nogle hanhunde sværere end andre, men heldigvis vil de fleste hunde og ejere komme igennem teenageperioden mere eller mindre uskadte.

Relaterede Artikler