Hvad er småhunde-syndrom?

Opfører din lille hund sig dårligt, og adlyder den dig ikke? Joker dine venner med, at din lille ven har "et stort temperament spærret inde i en lille krop"? I så fald, kan det være deres høflige måde at fortælle dig, at din lille hund har "småhunde-syndrom". Selvom småhunde-syndrom ikke er en videnskabeligt defineret ting, er det bestemt noget, vi som dyrlæger genkender i klinikken, ligesom mange ejere af disse minihunde gør.

Småhunde-syndrom er en række adfærdsmønstre, der omfatter ting som, at:

• Hoppe op af folk.

• Kaste sig efter og gø af mennesker, andre hunde og genstande som f.eks. barnevogne.

• At være ulydige eller ignorere deres ejere.

• Være aggressiv, f.eks. snappe, knurre eller bide.

• Hoppe op på møbler.

• Have modvilje mod at gå i snor.

Mange mennesker tolererer, eller forventer endda, denne adfærd fra små hunde, men ville ikke tolerere den hos større hunde. Derfor kan meget af denne adfærd skyldes subtile ting, som vi som ejere forstærker, fordi vi ikke behandler vores små hunde på samme måde, som hvis de havde været større. Her er et par eksempler på, hvordan dette kan ske...

Lad os sige, at du er ude at gå, og du ser en større hund. Du kan få lyst til at løfte din lille hund op, så den ikke kommer til skade, men din hund vil mærke din angst og lære, at mødet med en større hund er en grund til bekymring. Konstant forstærkning kan skabe frygt og aggression, hver gang situationen opstår, og mentaliteten kan hurtigt blive indgroet. Med tiden vil den lille hund begynde at foregribe disse situationer ved at knurre og gø, før der overhovedet er sket noget.

Og så er der "lille og sød"-faktoren! Hvis en stor hund springer op på folk eller gør og farer frem, er det skræmmende og kan betragtes som farligt, selv hvis hunden er venlig, så adfærden bliver korrigeret og afrettet fra en meget ung alder. Men en sød lille hvalp, der napper dig i anklerne? Det ses ofte som ret harmløst i sammenligning med store hunde, så den lille hund slipper ganske enkelt af sted med ting, som en større hund ikke ville slippe afsted med. Ligesom et forkælet barn lærer de, at de kan gøre, hvad de vil, uden at det får konsekvenser.

Hvad kan man gøre ved småhunde-syndromet?

Som med så mange andre ting i livet er det bedre at forebygge end at helbrede. Vælg din hvalp med omhu, og se nøje på forældrenes adfærd, og hvordan hvalpene reagerer på dig i en ung alder. Når du får din hvalp hjem, så tal med din dyrlæge om socialiseringskurser, så din hvalp trygt kan møde alle størrelser af hunde og forskellige slags mennesker og lære, at interaktion med dem ikke er en grund til bekymring. Prøv at forestille dig, at din hund er på størrelse med en labrador. Vil du have, at de hopper op på skødet af dig, springer op og snapper efter nogen, der går ned ad gaden, eller ikke kommer tilbage, når de bliver kaldt på? Nej, nej, nej!

God træning, socialisering og tilvænning er afgørende for alle vores hunde, så de kan blive glade og veltilpassede medlemmer af vores familier, uanset deres størrelse. Det er også bedre for din hund. De vil føle sig roligere og mindre ængstelige i det lange løb, hvis de har konsekvente regler og grænser fra starten. Men husk altid at bruge en positiv belønningsbaseret træning for at fremme den adfærd, du ønsker, i stedet for at straffe den for det, du ikke kan lide.

Hvis din lille ven allerede viser tegn på småhunde-syndrom, skal du søge hjælp og hellere før end senere. Der kan rettes op på adfærdsproblemer, men jo længere tid der går, jo sværere er det. Bed altid din dyrlæge om at anbefale en kvalificeret dyreadfærdsbehandler. Dette område er stort set ureguleret i mange lande, så sørg for, at du går til en ekspert, og tolerér aldrig negative, strafbaserede træningsråd.

Små hunde behøver ikke at have småhunde-syndrom og kan være godt selskab og kærlige medlemmer af din familie. Og du kan som deres ejer eller plejer spille en stor rolle i at få det til at ske.

Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA