Helt små hunderacer: Alt, hvad du har brug for at vide

minutters læsetid

En lille mørk terrier med langt skæg sidder på en ung drengs seng. Hunden har store mørke øjne og et blåt halsbånd

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Det ser ud til, at små hunde har været vores foretrukne følgesvend i meget lang tid, og man har fundet skeletrester af små hunde, der går hele 12.000 år tilbage. I de senere århundreder blev det at have en lille hund, der ikke var nødvendig som jagthund, betragtet som et statussymbol, der adskilte de velhavende fra arbejderklassen. Det var i den victorianske tid, at disse helt små skødehunde blev populære og næsten blev betragtet som et modetilbehør for mange victorianske kvinder.

Man fremavlede små hunde, ved at man ganske enkelt tog de mindste af de mellemstore hunde og avlede dem sammen. Hvis du gør dette i flere generationer, får du en lille hund. Hvis man tager de mindste af de små hunde og avler dem sammen, får man nutidens såkaldte skødehund. Desværre er denne fremavling gået over gevind, og i dag kan kan disse hunde være meget skrøbelige og syge, så man bør ikke længere opdrætte dem.

Hvilke racer er skødehundene, og er de forskellige?

Det varierer lidt fra land til land, hvilke racer man betragter som små hunde, men generelt er det racer som malteser, mops, chihuahua, pomeranian, papillon, yorkshireterrier, shih tzu, cavalier og så videre. De er nok det, vi på dansk kalder skødehunde.

Skødehunde adskiller sig fysisk fra større racer, især med hensyn til ernæringsbehov. De har et hurtigere stofskifte på grund af deres lille størrelse, så de har brug for flere kalorier pr. kilo kropsvægt, og de har mindre munde, så de har brug for andre størrelser foder og legetøj. Skødehunde mærker også kulden mere end større hunde på grund af det større overfladeareal i forhold til deres størrelse. Og jo mindre en hund er, jo mere skrøbelig og sårbar kan den være over for skader, f.eks. hvis den falder eller bliver trådt på ved et uheld.

Da de er blevet udvalgt som selskabshunde, har nogle skødehunde tendens til at være meget knyttet til deres ejere. På den anden side blev nogle af dem oprindeligt avlet til at lytte efter ubudne gæster og vække de større vagthunde. Af denne grund kan nogle af racerne være lidt tilbageholdende med at byde fremmede velkommen og gør meget mere, end nogle ejere bryder sig om.

Den anden afledte effekt, af at være avlet til at være nogens bedste ven og intet andet, er, at nogle skødehunde kan have store problemer med separationsangst. Ideelt set bør ingen hunde være alene i længere tid ad gangen, men nogle racer af skødehunde kan have svært ved at klare selv korte perioder med adskillelse.

I vores artikel om småhunde-syndrom ser vi på nogle af de andre grunde til, at små hunde kan være anderledes end større hunde, både mentalt og fysisk. Små hunde har en tendens til at slippe af sted med flere ting, som en større hund ikke ville slippe af sted med, f.eks. at springe op af eller fare frem mod folk. Ejere tager dem måske op, når en hund nærmer sig, hvilket kan forstærke frygten for andre hunde eller forårsage præventiv aggression. Når man er meget lille, kan verden være meget skræmmende. Mennesker og andre dyr, selv katte, kan virke store og skræmmende. Små hunde kan være mere tilbøjelige til at opleve stress end nogle af de større racer, hvis de ikke socialiseres og tilvænnes fra en ung alder.

Er en skødehund den rigtige race for dig?

Der er fordele og ulemper ved alle hunderacer. Tusindvis af år med udvælgelse af bestemte egenskaber har indgroet en vis adfærd i vores racer. Hvis du vil have en lille, loyal følgesvend, og du har masser af tid derhjemme eller er på en arbejdsplads, hvor hunde er velkomne, så kan en skødehund være et godt valg. Hvis du gerne vil ud og gå mange kilometer sammen med din hund, skal du dog tænke dig om en ekstra gang, da det ikke er noget de fleste skødehunde kan klare rent fysisk. Lav altid din research, da du måske ikke ønsker en hund, der bjæffer hele tiden! Alle hunde kræver tid, energi og mange penge, og det er en stor forpligtelse. Mindre racer har en tendens til at leve længere, så du kan meget vel se frem til et 16-årigt langt forhold – hvilket man ikke skal tage let på. På den anden side, hvis du er sikker på, at en skødehund er den rette race for dig, og du kan opfylde alle dens behov, er der store chancer for, at du får et dejligt langt venskab.

Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA