Blod i hundens afføring – bør du være bekymret?

Det er altid bekymrende at se blod, uanset omstændighederne. Blod i din hunds afføring er ingen undtagelse. Nogle gange kan man se meget lyst rødt, frisk blod, mens blødninger længere inde i tarmene giver et mørkere, mere sort udseende, som man måske ikke registrerer som blod. Der er mange forskellige grunde til, at man kan opleve blodig afføring, og de spænder fra godartede til potentielt livstruende, så det er godt at vide, hvad man skal gøre, hvis man oplever det. Lad os se på de mulige almindelige årsager og derefter se nærmere på, hvornår man skal gribe ind.

Almindelige årsager til blod i hundes afføring

• Colitis. Dette er en betændt tyktarm, som er ret almindelig hos hunde. På grund af betændelsen og det faktum, at din hund har anstrengelse ved afføring, ses der ofte frisk blod og slim. Colitis er ofte forårsaget af en forkert kost, f.eks. at den er gået på rov i skraldespanden, men det kan også have mere alvorlige årsager.
• Blødende diarré eller gastroenteritis. Dette kan hurtigt blive meget alvorligt. Det skyldes bl.a. virussygdomme, f.eks. parvovirus, så det er vigtigt at holde din hunds vacciner opdateret.
• Skade på tarmen. Hvis hunden sluger skarpe genstande som knogler eller grus, kan det skade tarmslimhinden og forårsage blødninger.
• Kroniske enteropatier, f.eks. fødevare- eller antibiotikaresponsiv enteropati.
• Parasitter. Prøv at holde din hunds parasitbehandlinger som anbefalet af din dyrlæge.
• Kræft eller tarmpolypper.
• Fødevareallergier eller -intolerancer.
• Giftstoffer Nogle gifte, som f.eks. gnaverlokkemad, forårsager blødninger i hele kroppen, også i tarmene.

Dette er nogle af de mest almindelige årsager til blod i din hunds afføring, men hvornår kan du slappe af, og hvornår skal du gå til dyrlægen?

Her skal du være bekymret

Synet af blod i afføringen betyder ikke nødvendigvis, at man skal spurte direkte til dyrlægen, selvom det kan være chokerende. For eksempel bliver de fleste tilfælde af colitis bedre af sig selv i løbet af en dag eller to. Men der er tidspunkter, hvor du bør være bekymret og søge hjælp så hurtigt som muligt.

• Alvorlig diarré. Med eller uden blod kan svær, vandig diarré meget hurtigt føre til dehydrering og tab af vigtige mineraler, især hvis der også er opkastninger. Hvis der er blodtab, kan din hund også blive anæmisk meget hurtigt. Sørg for at fortælle din dyrlæge, hvis din hund ikke er vaccineret, fordi smitsomme sygdomme er en stor risiko for andre patienter på dyrehospitalet.
• Er din hund utilpas eller frisk? Du kender din hund bedre end nogen anden. Hvis den virker frisk, glad og opmærksom, og den spiser og leger normalt, kan du sikkert vente en dag eller to og se, om det bliver bedre af sig selv. Men hvis din hund virker sløv, græder af smerte eller holder op med at spise, bør du tage til dyrlægen.
• Hvor lang tid er der gået? Selvom din hund virker frisk og veltilpas, er det bedst at få den undersøgt, hvis blodet fortsætter i mere end 48 timer.
• Var der en bestemt begivenhed, der startede det? Det virker måske indlysende, men prøv altid at tænke tilbage på de sidste par dage, før du opdagede blodet første gang. Har din hund fået et kødben som godbid eller stjålet noget mad fra skraldespanden? Har du brugt gift i haven, som den måske har fundet? Spørg dine naboer om det samme. Har du pludselig ændret din hunds foder?

Hvis du beslutter dig for at tage til dyrlægen, er det virkelig nyttigt, hvis du kan tage en prøve af afføringen med dig. Din dyrlæge vil gerne teste den for parasitter, blod, infektioner osv. Fotografier kan også være nyttige, hvis det kommer som en overraskelse, og du ikke kan skaffe en prøve.

Det kan være, at blot et par dages behandling og noget letfordøjeligt skånefoder er alt, hvad der er brug for. Din dyrlæge kan dog være nødt til at tage blodprøver og endda foretage billeddiagnostik, f.eks. ved røntgen eller ultralyd, hvis der er risiko for fremmedlegemer eller skader. I tilfælde af ting som IBD og mulige tumorer kan det være nødvendigt med biopsier eller kirurgi.

Hvis du er bekymret, så spørg din dyrlæge. Det er altid bedst at være på den sikre side.

Bedømt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA