Krystaller i hundes og kattes urin: værd at vide.

Det er ikke ualmindeligt, at der dannes små krystaller i urinen hos nogle katte og hunde. De er så små, at du skal bruge et mikroskop for at se dem, men de kan stadig forårsage problemer. Alt afhængigt af årsagen kan de være harmløse eller være grund til bekymring. Nogle gange er det en simpel infektion, som er let at behandle, men andre gange kan krystaller være tegn på en sygdom andre steder i kroppen eller problemer med omgivelserne, som f.eks. at katten er stresset derhjemme.

Hvorfor dannes der krystaller i urinen?

En af nyrernes vigtigste opgaver er at filtrere blodet for at opretholde et sundt niveau af visse mineraler som natrium, fosfor og kalcium. Dette betyder, at det er normalt, at urinen indeholder nogle mineraler. De bliver skyllet ud, hver gang dyret tisser. Hvis noget påvirker processen og forstyrrer denne balance, dannes krystaller. Det kan være, at der opstår for meget af et bestemt mineral, eller at urinen bliver for koncentreret. Forestil dig en kop te. Du tilsætter en teskefuld sukker og rører det i. Sukkeret opløses og forsvinder, så du ikke længere kan se det. Hvis du fortsætter med at tilsætte mere sukker, vil der til sidst ikke være nok te til at holde på alt sukkeret, og det bliver synligt som krystaller. Du vil i dette tilfælde enten have brug for mere te eller mindre sukker for at løse problemet.

Er krystaller i urinvejene et problem?

Hos nogle kæledyr kan enkelte, få mikroskopiske krystaller være helt normale og måske aldrig give problemer, men der er tidspunkter, hvor vi bestemt skal bekymre os, når vores hund eller kat har krystaller i urinvejene. I nogle tilfælde er de nemlig et tegn på en lever- eller nyresygdom, blærebetændelse, forgiftning, stress eller arvelige problemer hos racer som dalmatinere og bulldogs.

Selvom krystaller er mikroskopiske og derfor meget svære at spotte, så findes der forskellige tegn, som du kan holde øje med, for at finde ud af, om de plager din hund eller kats urinveje. Tegnene er normalt de samme tegn, som opstår, når man har blærebetændelse, som du måske selv har prøvet at have. Hvis du har haft blærebetændelse, ved du, hvor ubehageligt det er. Tegnene kan være;

• Blod i urinen
• Forsøg på at tisse hyppigere end normalt, men der kommer meget lidt urin ud
• Gråd eller pibende lyd, når den forsøger at tisse
• Vandladning foregår andre steder end normalt, eller din hund eller kat stopper med at være stuerent
• Problemer med at lade vandet

Nogle gange kan krystaller klumpe sig sammen og danne sten, og disse kan forårsage skader og betændelse og blokere urinstrømmen helt (især hos handyr, da de har smallere urinrør). Dette er en medicinsk nødsituation. Blokeringer opstår oftest hos hankatte, fordi urinrøret er så smalt, at det let bliver tilstoppet af krystaller, små sten eller blot betændelsesceller, der virker som en prop. Hvis blokeringen varer i mere end et par timer, kan det føre til nyresvigt eller sprænge blæren, som i sidste ende kan have dødelige konsekvenser. Hvis din hund eller kat viser tegn på blærebetændelse, skal du tage den med til dyrlægen, og hvis det slet ikke kan lade urinen passere gennem urinvejene, skal du straks lave en akutaftale.

Krystaller opstår på forskellige måder.

Der findes flere forskellige typer krystaller, der kan dannes i urinen, og de skyldes forskellige sygdomme og processer. Lad os tage et kig på dem og starte med de mest almindelige.

• Struvit. De kaldes også magnesium-ammoniumfosfat eller MAP, fordi det er de mineraler, der danner dem. De opstår af årsager, der kan være meget forskellige, hos hunde og katte. Hos hunde er de næsten altid resultat af en urinvejsinfektion. Bakterierne gør urinen mere basisk, end den burde være, og struvitkrystaller kan derfor dannes (de kan ikke dannes i sur urin). Men inden vi begynder at tale om krystaltyperne, er det værd at nævne et par ord om et begreb, som du måske også har hørt, nemlig "Feline Lower Urinary Tract Disease" (FLUTD). FLUTD er en betegnelse for alle de sygdomme i kattens blære og urinrør, som alle har de samme symptomer til fælles, som vi beskrev tidligere. Alle sten og krystaller, som vi senere vil komme ind på i artiklen, er med i "FLUTD-gruppen". Men den hyppigste årsag til FLUTD er faktisk feline idiopatisk cystitis (FIC), en kompleks sygdom, der er forbundet med stress. Du kan læse mere om FLUTD her.
• Calciumoxalat. Dyr, som har for meget calcium, citrat eller oxalater i urinen kan danne disse krystaller og sten. De ses også i forbindelse med visse sygdomme som f.eks. hypercalcæmi og visse kræftformer. Calciumoxalat-sten opstår også nogle gange i nyrerne og i blæren. Nogle racer som Yorkshire terriere, schnauzere og Lhasa Apsoer er mere udsatte for disse sten end andre racer.
• Ammoniumurat. Hos både hunde og katte kan disse krystaller og sten være et tegn på leversygdom. Blodprøver vil kunne hjælpe din dyrlæge med at se, om dette er årsagen, og vedkommende vil måske også foretage en leverbiopsi for at få et bedre overblik. Vi ser dog oftest disse typer krystaller hos visse racer, og de er arveligt betinget. De mest almindelige er dalmatinere og engelske bulldogs.
• Cystin. Disse er de mindst almindelige af de fire krystaller og de er arvelige hos racer som engelske bulldogs, gravhunde, bassets og newfoundlands. De opstår oftest hos hanhunde, da testosteron spiller en rolle.

Hvordan behandler man urinvejskrystaller- og sten hos hunde og katte?

Som du sikkert allerede har gættet, findes der forskellige typer, som opstår af forskellige årsager, og disse årsager kræver forskellige tiltag. Hvad du måske ikke har gættet er, at dyrlægeanbefalet foder kan hjælpe med at behandle dem allesammen.

Det første, din dyrlæge vil gøre er at undersøge, hvilken type stenkrystal din hund eller kat er ramt af, og om der er underliggende problemer. Vedkommende skal bruge en frisk urinprøve og vil næsten helt sikkert tage blodprøver. Derudover kan det være, at der skal tages billeder for at sikre, at der ikke er nogen sten.

Behandling af årsagerne skal påbegyndes. Det kan være antibiotika-behandling mod en blærebetændelse, behandling af stress hvis struvit er problemet, eller behandling af leversygdom, hvis ammoniumurat er problemet.

Din dyrlæge vil næsten helt sikkert anbefale et hjælpende foder. Uanset hvilken type krystaller/sten der er tale om (med undtagelse af kalciumoxalatsten), vil dette foder kunne opløse krystallerne og stenene, hvis de indtages korrekt sammen med andre typer af behandling. Kalciumoxalatsten skal fjernes kirurgisk, hvis det er muligt, og derefter kan man bruge et kosttilskud for at forhindre, at stenene opstår igen.Dette foder har mange fordele, såsom et tilpasset mineralindhold, målrettede pH-værdier til urinen, omega-3 fra fiskeolie til at bekæmpe inflammation, og nogle af dem indeholder også naturlige tilsætningsstoffer, der hjælper med at reducere stress.

At drikke nok vand er også meget vigtigt. Kan du huske den kop te, som vi nævnte i starten? Hvis din hund får nok væske, vil urinniveauet fastholdes på et højt niveau, og det betyder, at mineralerne skylles ud, inden de kan begynde at danne krystaller og sten. Tal med din dyrlæge om de bedste måder at øge din hunds vandindtag på. Det kan være med vådfoder, opblødning af tørfoder eller ekstra vandskåle.

Som altid vil vi fremhæve, at hvis du er bekymret for din hund eller kat, eller hvis der er noget, der bare ikke virker rigtigt, skal du tage en tur forbi din dyrlæge. Det er aldrig spild af tid, og det er altid bedre at opdage tingene tidligt end at vente, indtil det er for sent.