10 råd til, hvordan du forbereder dig på at adoptere en hund

Published by Jean Marie Bauhaus
min read

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

At adoptere en hund kan være overvældende, hvis du ikke ved, hvor du skal begynde, men det er også sjovt og spændende at tage en hvalp med hjem! Denne milepæl er det første øjeblik af mange, hvor der etableres et stærkt bånd mellem dig og din nye firbenede ven. Her er ti ting, du kan gøre for at lette stressniveauet og sikre en god start for alle.

1. Køb det rigtige udstyr

Anskaf de ting, du skal bruge for at få hunden til at føle sig tryg og veltilpas, før du tager den med hjem. Ud over det basale - snor og halsbånd samt mad- og vandskåle - har du også brug for en hundeseng, legetøj, godbidder og redskaber til pelspleje. Det er også en god idé at have træningspuder og enzymholdigt rengøringsmiddel ved hånden til ulykker i de tidlige stadier af renlighedstræningen.

2. Klargør dit hjem

Ligesom med babysikring, er det altid smart og sikkert at gøre din bolig klar før din hvalp kommer hjem. Gå dit hjem igennem, og fjern genstande, der kan være skadelige for små eller alt for nysgerrige hvalpe. Saml også de genstande sammen, du ikke ønsker skal blive tygget på.

Du bør også forberede resten af familien: Tag en snak om, hvilke familiemedlemmer der skal fodre, gå tur og træne. Hvis der bor andre dyr i hjemmet, skal du sørge for, at deres vacciner er opdaterede for alles sikkerheds skyld. Og hvis du har katte, skal du have et klart angivet hundefrit område, hvor de kan trække sig tilbage for dermed at kunne vænne sig til den nye sambos begejstring i deres eget tempo. I nogles ører kan dette kan virke overdrevent, men disse forberedelser sikrer, at din vovse føler sig tryg, og letter alles overgangsproces.

3. Tildel hvalpen et sikkert rum

Ligesom du ville gøre for andre kæledyr, der allerede bor i hjemmet, skal du skabe det samme private rum til den nytilkomne. Nogle hundeejere har det svært med hundebure, men nonprofit-organisationen Best Friends hævder, at hunde faktisk ser dem som deres eget værelse, hvor de kan hvile sig, lidt ligesom en hule. De fungerer også som et sted, hvor de føle sig trygge, mens de tilpasser sig. Hvis du foretrækker ikke at bruge et bur, kan du selvfølgelig bruge en babygitter til at afspærre et rum kun til hunden. Du kan besøge den der for at understøtte tilknytningsprocessen, men hold børn og andre kæledyr ude derfra i første omgang.

4. Planlæg hvordan (og hvornår) I tager ham med hjem

Tag fri fra arbejde i et par dage, hvis det er muligt, eller planlæg at hente din hund i en weekend, hvor du har tid tilovers. Undlad dog at hente hvalpen i begyndelsen af en længere ferie; hvis den vænner sig til, at du hele tiden er hjemme, kan den udvikle separationsangst, når du vender tilbage til arbejde. Få en anden til at køre bilen i forbindelse med afhentningen - eller få en til at køre med for at hjælpe dig med at trøste hvalpen, mens du kører. Glem ikke at medbringe hans halsbånd og snor, og kør hvalpen direkte hjem uden nogen distraherende ophold undervejs.

5. Vis din hund rundt i huset

Hold hvalpen i snor, mens du lader ham udforske og snuse indenfor. Vis hvalpen sin mad, seng og legetøj, og lad den vide, hvor grænserne er med korte, men bestemte kommandoer som "nej" eller "lad det være."

6. Udforsk gården eller haven i snor

Adopterede hunde skal have masser af tid og plads til at snuse rundt i deres nye omgivelser. Hvis du har udpeget et toiletområde i din have/gård, skal du føre den hen til det og belønne den med en godbid, når den bruger det med succes.

7. Introducer familien

Animal Rescue League of Boston anbefaler at introducere familiemedlemmer og andre hunde til den nye hvalp en ad gangen. Hold andre hunde i snor og overvåg deres interaktion, idet en for overvældende introduktion kan bevirke, at de bliver territoriale i forbindelse med ankomsten af det nye medlem. Forhindr børn (og andre forældre) i at kysse eller kramme hunden (uanset hvor sød den er), men de må gerne blive gode venner gennem lidt snusen og en godbid.

8. Skift din hunds mad langsomt

Hvis du har mulighed for det, skal du inkorporere noget af den mad, som internatet eller opdrætteren fodrede hvalpen med, og gradvist udskift hundemaden til det mærke, du har til hensigt at fodre den med regelmæssigt. Dette er for at undgå fordøjelsesproblemer på grund af en for hurtig ændring.

9. Påbegynd træning med det samme

Selv voksne hunde, der tidligere var stuerene, vil stadig have brug for en smule renlighedstræning. Hvis du planlægger at burtræne din hund, skal du straks introducere den til dens bur og øve jer i at efterlade den i den - med legetøj - i korte perioder, mens du går ud af huset for at lade den akklimatisere sig. Er du interesseret i at anvende lydighedstræning? Det vil stadig være en god idé at påbegynde arbejdet med ham for at etablere reglerne fra dag et.

10. Få ham undersøgt af en dyrlæge

Inden for en uge efter at have taget hvalpen med hjem, bør du besøge en dyrlæge for at få en helbredsundersøgelse, og for at sikre dig, at den har fået alle sine vaccinationer.

At adoptere en hund er en stor omstilling for både hunden og din familie. At have styr på disse grundlæggende ting vil hjælpe din nye hund med at føle sig tryg i sine nye omgivelser og gøre det lettere for dig at knytte et bånd til din nye vådsnudede kammerat.

Forfatterbiografi

Jean Marie Bauhaus Contributor Photo

Jean Marie Bauhaus

Jean Marie Bauhaus er en skønlitterær forfatter, freelance-skribent og redaktør fra Tulsa, Oklahoma Hun skriver jævnligt om kæledyr og deres sundhed fra sit hjemmekontor, hvor hun assisteres af et mindre kuld pelsbabyer.

Relaterede artikler

Relaterede produkter