PLEJEFORÆLDER
TIL EN KAT
ELLER HUND
At få en hund eller kat i pleje er en rigtig god måde at ændre dens liv på og samtidig se, om det passer dig at være hunde- eller katteejer.
Se vores tips herunder, der kan hjælpe dig med at forberede dig på at have en hund eller kat i pleje.
Her er, hvad du skal bruge for at have en hund eller kat i pleje
Hvad kan du forvente som ny plejeforælder?
Du skal udfylde dokumenter og måske deltage i træning og et baggrundstjek. Her er nogle af de typiske spørgsmål, et internat kan stille dig:
Har du andre kæledyr?
De skal være vaccineret og have det rigtige temperament, så de kan byde en ny hund eller kat velkommen i huset.
Har du plads til, at den hund eller kat, du får i pleje, kan være adskilt fra andre?
Det er vigtigt at have et rum, hvor en ny plejehund eller -kat kan blive isoleret fra andre dyr. Det kan være, at hunden eller katten ikke har fået alle sine vaccinationer endnu eller bare har brug for et sted at være alene.
Har du tid og fleksibilitet til at have en hund eller kat i pleje?
En af grundene til, at hunden eller katten kommer ind i dit hjem, er for at blive socialiseret, så du er nødt til at være hjemme ofte for at være sammen med den.
Spørgsmål, du kan stille til internatet
Du skal endelig stille alle de spørgsmål, du måtte have om at være plejeforælder, i løbet af godkendelsesprocessen. Du har måske brug for at spørge om følgende:
- Sørger internatet for foder og kattegrus, og dækker de udgifter til medicin?
- Har plejekatten/-hunden fået vaccinationer og ormekur?
- Har plejekatten/-hunden tidligere haft adfærdsproblemer såsom aggressioner?
- Kan en plejehund eller -kat leveres tilbage, hvis den ikke passer ind i dit hjem?
- Har du mulighed for at vælge den hund eller kat, du ønsker at tage i pleje?
- Har du mulighed for at adoptere din plejehund eller -kat, hvis du ønsker at beholde den?
Svarene på disse spørgsmål vil sikkert variere afhængig af internatet. Uanset hvilket svar du får, er det vigtigt at sikre dig, at du har det godt med internatets regler, inden du går videre.
De fleste internater kan hjælpe dig
Er du usikker på, hvad det koster at være plejeforælder? Mange internater betaler for dyrlægebesøg, mens andre sørger for udstyr som f.eks. foder og kurv. Ring til dit lokale internat på forhånd for at høre, hvad deres specifikke politik er.
*Hill's data i arkiv.