Der findes mange kritiske sygdomme, lige fra kræft til alvorlige virusinfektioner som parvovirus. Alle disse kræver omhyggelig styring, når det kommer til ernæring. Lad os se nærmere på, hvordan man plejer en hund med kræft, og hvordan du - med den rette pleje og ernæring - kan støtte din firbenede ven i kampen mod sygdommen.
Alder
Ældre hunde er mere tilbøjelige til at udvikle kræft end yngre hunde.
Genetik
Visse racer er mere disponerede for visse typer af kræft.
Toksiner
Visse kemikalier og miljøforurenende stoffer kan øge risikoen for kræft hos hunde.
Mastcelletumor
Udvikles næsten overalt i kroppen, men kommer ofte til syne som en hudlæsion.
Modermærkekræft
Aggressiv hudkræft, der udvikler sig i munden, øjnene eller på trædepuderne.
Osteosarkom
Mest almindelig i knoglerne hos store hunde.
Ernæringsmæssig støtte til rekonvalescens
At vedligeholde hundens ernæring kan være en stor faktor i kampen mod sygdom. Din dyrlæge er den bedste til at give en anbefaling, men de bedste fødevarer understøtter typisk nogle vigtige ernæringsmæssige mål:
- Tilskynde til en god appetit & et større foderindtag med velsmagende ingredienser og tyggevenlige foderpiller.
- Hjælpe med at bevare muskelmassen med letfordøjeligt protein og en passende mængde essentielle aminosyrer.
- Støtte en sund fordøjelse med fordøjelseshjælp, der har dokumenteret virkning.
Understøttende medicin
Din dyrlæge kan ordinere medicin til at hjælpe din hund med relaterede sundhedsproblemer, såsom fordøjelsespleje, smertehåndtering osv.
Behandling
Afhængigt af din dyrlæges anbefaling, kan understøttende medicin, stråling, kirurgi og anden behandling til hunde komme på tale.
Kærlighed og omsorg
Uanset om det drejer sig om en biltur, en gåtur i parken eller en hyggestund på sofaen, er du din hunds bedste ven i denne kamp.
Der er flere måder, hvorpå du kan sørge for, at din hund stadig kan have et lykkeligt og tilfredsstillende liv. Her er nogle måder, du kan hjælpe din hund på og sørge for, at den har det godt.
Få opbakning
Du får brug for støtte fra familie, venner og selvfølgelig din dyrlæge.
Lav din research
Lær alt, hvad du kan om din hunds diagnose, så du kan sikre den bedste pleje.
Rådfør dig med en ekspert
En dyrlæge, der er specialiseret i din hunds sygdom, kan give den bedste behandling. Bed din dyrlæge om en henvisning til en lokal veterinær specialist.
Vurder din hunds livskvalitet
Hvis din hunds tilstand er uhelbredelig, kan det hjælpe at forstå og vurdere dens livskvalitet. Lap of Love har et værktøj til vurdering af livskvaliteten.
Spørgsmål, du kan stille din hunds
dyrlæge
Her er nogle nyttige spørgsmål, du kan stille under dit næste dyrlægebesøg:
- Hvilke behandlinger er tilgængelige?
- Hvad er prognosen for hver behandling?
- Hvad er bivirkningerne ved hver behandling?
- Hvordan vil disse behandlinger påvirke min hunds livskvalitet?
- Hvad kan jeg fodre min hund med for at give den bedst mulige ernæringsmæssige støtte?
Kontakt din dyrlæge, hvis du har spørgsmål i forbindelse med rekonvalescens.