Hill's Science Plan Healthy Mobility Medium Breed Adult hundefoder med kylling er avanceret ernæring til at understøtte ledsundheden og forbedre mobiliteten.
HILL'S SCIENCE PLAN Hypoallergenic Medium Adult hundefoder med laks er et fuldfoder til voksne store hunderacer på 1-5 år. Det er sammensat til hunde med sart hud og mave, med begrænsede nye proteinkilder af høj kvalitet og uden korn.
Hill's Science Plan Healthy Mobility Large Breed Adult hundefoder med kylling er avanceret ernæring til at understøtte ledsundheden og forbedre mobiliteten.
Hill's Science Plan Sensitive Stomach & Skin Adult kattefoder med kylling er et komplet foder til voksne katte, der understøtter en sund fordøjelse og optimal hudpleje.
Hill's Science Plan Perfect Weight Adult Kattemad med kylling er klinisk dokumenteret ernæring til at opnå og bevare en sund vægt.
Vi kender dem alle..nytårsforsæt! Mange af os sætter os mål for det nye år, som vi ikke altid når.
At lære at tage din hunds temperatur (og endda din kats temperatur) er et tydeligt bevis på, at en kæledyrsforælder er engageret i dit kæledyrs sundhed.
Lær om årsagerne til og behandlingerne af krystaller i urin hos hunde og katte, så du kan bevare deres sundhed. Besøg Hill's Pet DK og få omfattende råd om sunde urinveje.
Selvom katte er omhyggelige med at pleje deres hud, kan de stadig udvikle hudlidelser. I denne artikel ser vi på de 10 mest almindelige hudproblemer, som din kat kan udvikle, hvordan du kan spotte dem, og hvad du kan gøre for at hjælpe.
Katte bruger meget tid og mange kræfter på at holde deres pels og hud i den bedst mulige stand. Almindeligvis er din kats pels er glat og skinnende, så når dette ændrer sig, bliver det som regel tydeligt meget hurtigt. De præcise tegn varierer afhængigt af det underliggende problem, men generelt er de mest almindelige symptomer følgende:
Overdreven pleje
Kløen, især omkring hoved og hals
Tab af pels
Skaldede pletter
Skorper
Skæl eller skællende hud
Lopper:
Lopper og andre parasitter er en del af livet. De betyder ikke, at din kat er beskidt, eller at du ikke har har været grundig nok med hygiejne! Selv hvis din kat ikke går ud, kan lopper og andre parasitter blive bragt ind via folks tøj og dyr, der kommer på besøg. Nogle katte bliver allergiske over for loppespyt og kan få alvorlig irritation af bare et par bid.
Lopper tilbringer ikke meget tid på din kat; de lever i husets bløde møbler, så du ser dem måske aldrig. Det mest almindelige tegn er loppeskidt, dvs. mørke pletter, som faktisk er loppeekskrementer.
Du kan også se sårskorper og hårtab, især på halsen, hovedet og omkring haleroden.
Tal med din dyrlæge om effektive produkter, og hvor ofte du skal bruge dem, så burde det være nemt at undgå lopper.
Overdreven selvpleje fremkaldt af stress:
Det kaldes også psykogen alopecia, og det er mere og mere almindeligt. Katte er enspændere af natur, og i dag er der mange katte, som lever med andre katte i huset, som de ikke bryder sig om. Selv enlige katte kan ofte støde på katte i haven eller længere væk fra hjemmet. Stress forårsager mange problemer hos katte, fra tab af pels til opkast og fordøjelsesproblemer og endda alvorlige blæresygdomme, f.eks. felin idiopatisk cystitis (FIC), som svækker blærens slimhinde og fører til betændelse og smerter.
Det vigtigste tegn på dette i huden er hårtab på grund af overdreven selvpleje. Det er mest almindeligt på maven og bagbenene.
Der er mange ting, du kan gøre for at hjælpe din kat med at bekæmpe stress, f.eks. at have én eller flere mad- og vandskåle, end du har katte. De skal placeres over hele huset, så dine katte ikke behøver at spise sammen eller konkurrere om dyrebare ressourcer. Du kan bruge feromoner til at få dem til at føle sig mere afslappet, og visse særlige diæter kan også modvirke stress. Tal med din dyrlæge om netop din kat, og hvad du kan gøre for at hjælpe den derhjemme.
Atopi:
Dette er tilstanden, hvor katte bliver allergiske over for ting i deres omgivelser, f.eks. pollen, støvmider og skimmelsvamp. Det kaldes også atopisk dermatitis. Som med mange andre hudproblemer er de vigtigste symptomer kradsen, overdreven slikken og tab af pels.
Din dyrlæge kan være nødt til at tage blod- eller hudprøver for at diagnosticere dette. Din kat kan have brug for medicin for at mindske reaktionen, og du kan måske få en særlig, skræddersyet behandling til desensibilisering.
Foderallergi:
Selvom fodereallergi kan give gastrointestinale problemer, kan de også komme til udtryk som kløende hud. Normalt kan man holde kløen i ave ved blot at skifte til et terapeutisk foder.
Svampeinfektioner:
Ringorm og gærinfektioner er mulige årsager til hudproblemer. De kan også være smitsomme for mennesker, så hold øje med tegn hos dig selv og dine familiemedlemmer.
Din dyrlæge vil ordinere medicin mod svamp, som kan være lokal eller oral. Visse svampeinfektioner kan kræve ret lange behandlingsforløb.
Tør hud og skæl:
Tør hud og skæl kan skyldes ting som dårlig kost, nogle medicinske tilstande som nyresygdom og også visse parasitter. Behandlingen kan variere afhængigt af årsagen. Du kan opleve, at en kost suppleret med omega-olier hjælper. Parasitter kræver behandling.
Øremider:
Øremider forårsager intens kløe hos katte. Du vil bemærke hovedrysten og kradsen i ørerne, og din kats ører kan være voksagtige og snavsede.
Varme pletter eller fugtig dermatitis:
Dette beskriver den tilstand, når din kat får en bakteriel infektion i huden. Det skyldes ofte selvskade på grund af et andet problem, f.eks. allergi. Din kat kan have brug for lokal eller oral antibiotika, og din dyrlæge kan give din kat noget, der stopper kløen og bryder cyklussen af selvskade.
Solbrændthed eller hudkræft:
Katte, især de hvide, bliver nemt solbrændte, og det kan udvikle sig til kræft. Det har en tendens til at ramme øretipperne mere end andre steder. Se efter skorpedannelse og blødning på ørespidserne. Nogle gange kan tumorerne behandles kirurgisk, og din kat kan have en god prognose. At bruge solcreme på hvide ører kan hjælpe med at forebygge, men katte er desværre ret gode til at fjerne det igen!
Reaktioner på medicin:
Visse medikamenter kan forårsage hudkløe og efterfølgende selvskade. Din dyrlæge kan være nødt til at ændre din kats medicin, hvis dette sker.
Hudproblemer kræver en metodisk tilgang, fordi visse diagnoser stilles ved at indkredse visse ting og udelukke andre ting. Vær tålmodig med din dyrlæge. Vedkommende vil muligvis udføre én eller alle af følgende:
Hudskrab for at lede efter parasitter
Hårplukning og -dyrkning for svampesygdomme
Biopsier for flere tilstande
Blodprøver for miljøallergier
Foderforsøg mod foderallergi
Dette kan være tidskrævende og dyrt, så vær forberedt og overvej altid at have en god og omfattende sundhedsforsikring. Din dyrlæge vil forsøge at gøre det hele så behageligt som muligt for din kat under den diagnostiske proces.
Uanset hvad problemet er, vil det hjælpe at opdage enhver hudlidelse tidligt, så den kan stoppes i opløbet. Jo mere du ved om, hvad der er normal adfærd for din kat, jo hurtigere vil du bemærke ændringer. Hvis du er bekymret, skal du bare tale med din dyrlæge. Det er aldrig spild af tid, og det er altid bedre at være på den sikre side.
Hvad er de mest almindelige årsager til hudproblemer hos katte?
Parasitter, især lopper, og allergi, enten over for pollen eller foder, er langt de mest almindelige hudlidelser hos katte.
Hvordan kan jeg se, om min kats hudproblem er alvorligt?
Mange hudproblemer viser sig på samme måde, så alvorsgraden afhænger af det underliggende problem, og hvor længe det har stået på. Det er derfor, det er meget vigtigt at opdage symptomerne tidligt.
Hvornår skal jeg tage min kat med til dyrlægen for et hudproblem?
Så snart du har mistanke om et problem.
Kan kosten påvirke min kats hudsundhed?
Ja, bestemt. Pelsen og huden er ofte det første, der lider under dårlig ernæring. På samme måde er visse terapeutiske foderblandinger, der er rettet mod hudsygdomme, beriget med næringsstoffer som omega-olier for at hjælpe hudens funktionsevne.
Hvordan kan jeg forebygge, at min kat får hudproblemer?
Behandling mod lopper og opmærksomhed er dine bedste redskaber til at bekæmpe hudproblemer. Nogle af dem kan du ikke forhindre, så det gælder om at være på vagt.
En af vores medarbejdere har udarbejdet denne artikel til dig
Bedømt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA og Dr. Emma Milne BVSc FRCVS.
Hill's Science Plan Sensitive Stomach & Skin Adult kattefoder med kylling er et komplet foder til voksne katte, der understøtter en sund fordøjelse og optimal hudpleje.
Hill's Science Plan Perfect Weight Adult Kattemad med kylling er klinisk dokumenteret ernæring til at opnå og bevare en sund vægt.
Hill's Science Plan Sterilised Cat Mature Adult vådfoder med havfisk er et fuldfoder til steriliserede katte over 7 år.
Oplev sjove og engagerende kattelege, der samtidig er en god kilde til motion. Udforsk spændende måder at holde din kat aktiv og underholdt på!
Fodringstid kan være en fantastisk mulighed for at knytte bånd mellem dig og din kat. Find ud af, hvordan du får mest muligt ud af fodringen og skaber en sund vane med HIll's Pet DK.
Det er vigtigt at fodre kattekillingen den rigtige mængde foder med de rigtige intervaller, men det kan være svært - foderkravene varierer meget fra den ene killing til den anden.
Vådfoder kan være en sand fornøjelse for din kats smagsløg og et godt valg til den kræsne spiser. Se, hvor meget foder du bør give med Hill's Pet DK.
Vores kaloriefattige sammensætning hjælper dig med at kontrollere din kats vægt. Den er fyldt med protein af høj kvalitet til at opbygge slanke muskler og lavet med udvalgte ingredienser for et velsmagende og nærende måltid. Klinisk dokumenterede antioxidanter, vitamin C+E, hjælper med at styrke et sundt immunsystem.
Vores kaloriefattige sammensætning hjælper dig med at kontrollere din kats vægt. Den er fyldt med protein af høj kvalitet til at opbygge slanke muskler og lavet med udvalgte ingredienser for et velsmagende og nærende måltid. Klinisk dokumenterede antioxidanter, vitamin C+E, hjælper med at styrke et sundt immunsystem.