Tag dine kæledyr med til udlandet - Gode tips, når du skal rejse med din hund eller kat

Udgivet af Emma Milne
minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

De fleste elsker både at rejse og at tilbringe tid med deres katte og hunde. Det giver derfor god mening, at mange er vilde med tanken om at tage deres hund eller kat med på ferie. Men hvordan har kæledyr det egentlig generelt med at rejse?

Mine hunde, Pan og Badger, var med mig stort set hele tiden - på arbejdet, i hjemmet og endda på den lokale pub efter en lang arbejdsdag!  Som mange andre tog vi dem også med på ferie. Virkeligheden var dog ikke helt så enkel, som vi først troede. Derfor er jeg nødt til at tage min dyrlægehat på for at kunne hjælpe dig med at træffe denne beslutning.

Når jeg som dyrlæge bliver spurgt til råds om kæledyrspleje, kan jeg bedst lide at fokusere på det grundlæggende, dvs. de fem behov, som kæledyr har. Dette er en god måde at sikre, at alle de basale behov bliver mødt. De fem behov er:

• Mad og vand.
• Et godt og passende miljø.
• At være sammen med eller foruden andre dyr.
• At udtrykke normal adfærd.
• At blive beskyttet mod skader og sygdom.

Det kan virke indlysende, men det er en god liste, som du kan benytte dig af, når du planlægger ferien. I denne artikel vil jeg fokusere på hunde, men det er værd at nævne, at de samme råd også gælder for katte.

Mad og vand.

Vand er det første du skal tænke på, da det er det vigtigste behov. Katte og hunde bør altid have adgang til friskt vand, hvis det er muligt. Hvis du planlægger en længere rejse, er det vigtigt, at du ofte holder nogle pauser, hvor du kan tilbyde din hund vand, hvis den ikke kan få det i bilen. Husk, at bagagerummet kan blive meget varmt, også i en bil med aircondition. Jeg har set hunde få hedeslag under køreturen, fordi ejerne ikke havde opdaget, hvor varmt det var i bagagerummet. Derudover skal du sikre dig, at det vand, der er tilgængeligt for dig og dit kæledyr, rent faktisk er sikkert at drikke.

Sørg for at tage nok foder med til hele turen - og gerne lidt ekstra i tilfælde af forsinkelse og kø. Du kan måske købe foder undervejs eller på destinationen, men mad, som dit system ikke er vant til, kan forårsage maveproblemer, som du ikke ønsker på din ferie! Dette er især vigtigt, hvis din hund eller kat er i gang med en særlig diæt, som din dyrlæge har planlagt.

Miljø.

Miljøet kan i nogle tilfælde være meget lig med det, vi kommer fra, men ofte når vi rejser, især sydpå, er det meget anderledes, og dette kan påvirke din hund. Du skal ikke forvente, at dine kæledyr har lyst til at være særligt aktive i dagtimerne, hvor det er varmest. Lad dem finde skygge og hvile sig, når de har lyst. Hvis din hund er meget langhåret, bør du overveje at få den klippet, inden du tager af sted. At få den klippet kan gøre en stor forskel og få den til at føle sig mere komfortable.

Andre kæledyr.

Under rejsen drejer dette punkt sig mest om, hvordan din hund eller kat møder andre kæledyr. Sørg for at tale med din dyrlæge om de sygdomme, dit kæledyr kan blive udsat for i udlandet. Dette er vigtigt ift. at forhindre, at sygdomme kommer med retur til dit hjemland og ift. dit kæledyrs sikkerhed.

Normal adfærd.

Mange kæledyr bliver forstyrret af rutineændringer på ferien, og derfor er det vigtigt at forsøge få dagene til at minde så meget som muligt som dem derhjemme. Som det er tilfældet med alle andre dyr, skal hunde og katte kunne udtrykke sig for at være velfungerende. Hunde gør dette bedst, når de leger, udforsker, graver osv.. Selv om du nok gerne vil slappe af, mens du er på ferie, skal du huske, at din hund stadig har brug for at blive stimuleret. Den har måske ikke lyst til at slappe af på stranden hele dagen ligesom dig.

Smerter, skader og sygdomme.

At din hund kommer til skade eller bliver syg under ferien, er ikke noget, man har lyst til tænke på, men dette kan altså ske. Et andet klima kan rumme mange former for subtropiske sygdomme og parasitter, som din hund eller kat kan blive udsat for. Leishmaniasis er ét eksempel. Leishmaniasis spredes af sandfluer og den kan være vanskelig at diagnosticere og faktisk forårsage alvorlig sygdom og i allerværste tilfælde være dødbringende. Andre eksempler på sygdomme er Dirofilaria (også kaldet hjerteorm). Disse sygdomme kan være farlige for både mennesker og dyr.

Sørg for at finde ud af, hvilke vacciner og parasitbehandlinger der er nødvendige for, at du kan rejse så sikkert som muligt. Det er derudover vigtigt, at du spørger din dyrlæge, om han/hun vil anbefale andre vacciner/behandlinger end de obligatoriske. Hav en førstehjælpskasse til dine kæledyr med på turen. Du kan fylde den med bandager, flåtfjerner, sterilt vand til rensning af øjne, pincetter osv. Mange førstehjælpskasser er også nyttige at have derhjemme. Hvis din hund eller kat har brug for receptpligtig medicin, skal du planlægge at have det klar i forvejen og sikre dig, at du har nok under hele rejsen. Du kan muligvis ikke få udskrevet receptpligtig medicin i udlandet. Og som det tidligere blev nævnt i artiklen, viser mange "subtropiske overraskelser" sig først længe efter, at du er vendt hjem. Hvis din hund eller kat bliver bliver syg, efter du er kommet hjem, skal du besøge din dyrlæge og ikke glemme at nævne, at du har været i udlandet!

Og til sidst...

Vi har haft nogle fantastiske stunder i udlandet med "drengene", men det gik ikke altid som smurt, og hvis de havde fået en sygdom under ferien, er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne tilgive mig selv. Tænk det grundigt igennem, inde du tager dit kæledyr med til udlandet. Det kan være svært for både dig og dit kæledyr, og der er risiko for sygdom, uanset hvor du tager hen. Rejser og fremmede steder kan især være stressende for katte.

Hvis du kender én, der kan passe dit kat eller hund, mens du er på ferie, kan dette være en mindre stressende løsning, og det kan gøre din ferie noget mere afslappende. Uanset hvad du end beslutter dig for - så hav en god rejse!

Contributor Bio

Emma Milne

Emma Milne

Dr. Emma Milne blev uddannet som dyrlæge i 1996. Hun arbejdede i dyrlægepraksis i 12 år med små dyr og som klinisk ernæringsrådgiver i syv år. Hun er kendt for sit dyrevelfærdsarbejde og har skrevet ti bøger om kæledyr.

Relaterede artikler

Relaterede produkter

• HILL'S SCIENCE PLAN Large Breed hundefoder med kylling

Hill's™ Science Plan™ Canine Adult Advanced Fitness™ Large Breed with Chicken er sammensat til optimal led- og muskelopbygning hos hunde af store racer. Med klinisk dokumenterede antioxydanter, glukosamin og chondroitin fra naturlige kilder.
• HILL'S SCIENCE PLAN Small & Mini Adult hundefoder med kylling

Science Plan™ Canine Adult Small & Miniature er sammensat til at støtte en sund mund, sund hud og sund fordøjelse hos hunde af små racer. Med høje niveauer af klinisk dokumenterede antioxidanter og naturlige ingredienser, med tilsat vitaminer og mineraler.

• HILL'S SCIENCE PLAN Large Breed hvalpefoder med kylling

Hill's™ Science Plan™ Puppy Healthy Development™ Large Breed Chicken er sammensat til at styrke en sund knoglevækst hos hvalpe af store racer. Med klinisk dokumenterede antioxydanter og optimalt mineralindhold.
• HILL'S SCIENCE PLAN Perfect Weight Small & Mini Adult hundefoder med kylling

SciencePlan™ Perfect Weight har en unik blanding af ingredienser og et lavt fedtindhold. Sammensat til at hjælpe din hund med at opnå en sund vægt med forventningen om et længere liv.