Vi mener at korrekt ernæring er afgørende
Med udgangspunkt i den mest omfattende evidensbaserede kliniske ernæring bestræber Hill's sig på at levere de bedste kvalitetsprodukter inden for hunde- og kattefoder, som opfylder et bredt spektrum af unikke behov.
Vi tror fuldt og fast på, at den rette ernæring er afgørende for, at hunde og katte kan få et langt og sundt liv. Vores forskning, som ledes fra Globale Ernæringscenter, er med til at gøre Hill's globalt førende inden for ernæringsmæssig sundhedspleje til kæledyr. Det betyder, at vi kan udvikle de rigtige sammensætninger til nøje afbalanceret ernæring, som opfylder de velværemæssige og terapeutiske behov hos hunde og katte i hele verden.
Forskning der sikrer succes
Med vores langsigtede investering i ernæringsteknologi og avanceret forskning producerer vi det alle hunde og katte fortjener – ernæring af høj kvalitet. Vi er hele tiden på udkig efter metoder til at forbedre effektiviteten af vores produkter og er stolte over at bruge konceptet evidensbaseret klinisk ernæring til udvikling af hunde- og kattefoder.
Som med evidensbaseret medicin, der bruges af læger til mennesker, udfører Hill's randomiserede, blindede og kontrollerede kliniske fodringsstudier. Disse videnskabelige studier demonstrerer fordelene ved den medicinske og ernæringsmæssige forskning, der udføres hver dag på Hill's Globale Ernæringscenter.
De bedste kliniske beslutninger træffes, når forskningsevidens af høj kvalitet, klinisk ekspertise og patientværdier møder hinanden. Evidensbaseret klinisk ernæring starter med omfattende ernæringsmæssig forskning. Disse detaljerede studier sikrer, at vores produkter giver hunde og katte reelle fordele og opfylder de højeste standarder for kvalitet og gode egenskaber, som vores kunder forventer.
En vigtig del af evidensbaseret klinisk ernæring er det kliniske forsøg. Under disse forsøg testes vores produkter af dyrlæger ved hjælp af rigtige patienter i blindede, randomiserede fodringsstudier. Dyrlægerne bruger deres kliniske kompetencer og erfaring som hjælp til at identificere den enkelte patients unikke helbredstilstand og stille en korrekt diagnose. Derefter evaluerer og dokumenterer de fordelene ved den pågældende ernæring under studiet. Ved at udføre forskning selv kan Hill's udvikle hunde- og kattefoder, der fremmer hundes og kattes velvære, fordi der fodres med en nøje sammensat ernæring.
Ved at udføre forskning selv kan Hill's udvikle hunde- og kattefoder, der fremmer hundes og kattes velvære, fordi der fodres med en nøje sammensat ernæring. Den nøje afbalanceret ernæring reducerer de helbredsrisici, der kan opstå hos hunde og katte ved overskud eller underskud af næringsstoffer.
De rette næringsstoffer i de rigtige mængder
Ved hjælp af evidensbaseret forskning kan Hill's sammensætte sine komplette hunde- og kattefoderprodukter med en nøjagtig balance mellem 50 næringsstoffer, der opfylder hundes og kattes specifikke behov på baggrund af livsstadie, livsstil, størrelse eller særlige behov. Det er vigtigt at undgå at få for lidt eller for meget af visse næringsstoffer, fordi en lang række almindelige sygdomstilstande kan blive forværret, eller endda opstå, som følge af konsekvent fodring med foder, hvor der er en forkert balance mellem næringsstofferne. I tabellen nedenfor kan du se, hvilken indvirkning de vigtigste næringsstoffer har på din hunds eller kats helbred: