Vores historie
I slutningen af 1930'erne rejste en ung blind mand ved navn Morris Frank rundt i USA sammen med førerhunden Buddy for at fortælle om Seeing Eye®-organisationen. Hans hund, som var en schæfer, led af nyresvigt, og Morris Frank bad dr. Mark Morris Sr. om hjælp. Dr. Morris mente, at Buddys sygdom skyldtes dårlig ernæring og udviklede derfor et nyt foder i sit køkken sammen med sin kone, Louise Morris. Louise og tre andre kvinder fortsatte med at lave foderet i Morris-familiens kælder og opbevarede det i glas. Raritan Ration B var forløber for Hill's™ Prescription Diet™ k/d™ Canine og er udviklet til hunde med nyresvigt og nyreinsufficiens.
Dr. Morris sendte foderet med posten til Morris Frank, der stadig rejste rundt i landet med Buddy. Ofte var glassene dog gået i stykker under forsendelsen. Morris Frank sørgede for at bestille flere tusinde dåser og en håndbetjent dåsepåfyldningsmaskine til levering hos dr. Morris. Personalet hos dr. Morris begyndte herefter at fylde foderet på dåser.