Nyresygdom hos katte: Årsager, tegn og behandling

Din kats nyrer spiller en afgørende rolle for dens helbred. Blandt mange opgaver hjælper nyrerne blandt andet med at kontrollere blodtrykket, producere vigtige hormoner, enzymer og røde blodlegemer og fjerne affaldsstoffer fra blodet. Hvis din kats nyrer ikke er i stand til at udføre deres arbejde ordentligt, kan det føre til betydelige, livstruende problemer, så det er meget vigtigt at kende tegnene på nyresygdom.

Almindelige årsager til nyresygdom hos katte

Nyresygdom er en af de mest almindelige årsager til alvorlige sygdomme hos katte ‒ især hos ældre katte. Der er to kategorier af nyresygdom hos katte: akut nyresygdom og kronisk nyresygdom. Tegn på akut nyresygdom viser sig normalt i løbet af få uger, mens kronisk nyresygdom udvikler sig over længere tid. Risikoen for nyresygdom hos katte er højere hos visse racer som perser og angora på grund af arvelige defekter, men generelt har nyresygdom en tendens til at blive erhvervet.

Mulige årsager til nyresygdom hos katte er bl.a:

• Nedsat blod- eller urinstrøm til nyrerne

• Højt blodtryk

• Kræft

• Obstruktioner, såsom nyresten eller blokering af urinrøret, som får urintrykket til at stige og løbe tilbage i nyrerne

• Indtagelse af giftige stoffer som f.eks. frostvæske, pesticider, medicin og rengøringskemikalier

• Fremskreden tandsygdom

• Alderdommens 'slid og ælde'

Tegn på nyresygdom hos katte

Kronisk nyresygdom hos katte er en progressiv sygdom, og der kan gå lang tid, før symptomerne viser sig. Katte viser ofte slet ingen tegn i de tidlige stadier, og tegnene viser sig typisk først, når omkring 75 procent af nyrefunktionen er gået tabt. Almindelige tegn på nyresygdom hos katte kan være svære at opdage på grund af deres lighed med andre lidelser som diabetes og hyperthyreose.

Hvis du bemærker nogen af disse tegn hos din kat, skal du straks kontakte din dyrlæge.

• Nedsat appetit

• Øget tørst

• Hyppig eller ingen vandladning

• Blodig eller uklar urin

• Opkast

• Forværret pels

• Sløvhed og depression

• Vægttab

• Dårlig ånde

• Øm mund eller mundsår

• Diarré eller forstoppelse

• Øget søvn

Behandling af nyresygdom hos katte

Med en tidlig diagnose kan akut nyresvigt opdages og behandles. Men kronisk nyresvigt er en uhelbredelig tilstand, som primært rammer ældre katte, og som behandles med palliativ pleje. Afhængigt af tilstanden kan din dyrlæge anbefale en ændring i din kats foder, væskebehandling eller blodtryksmedicin.

Da symptomerne måske ikke viser sig, før kattens nyrefunktion er gået tabt, er det vigtigt at sørge for, at katten bliver undersøgt regelmæssigt hos dyrlægen. Det kan være forskellen på at fange det tidligt og at fange det for sent. Det anbefales, at alle katte på syv år og derover får foretaget en "seniorscreening" i forbindelse med deres årlige undersøgelse for at finde ud af, om de har nyreproblemer. Det er også nyttigt at dokumentere usædvanlige tendenser, du bemærker hos din kat fra starten, som dem, der er nævnt ovenfor. Dette kan være meget nyttigt for at hjælpe din dyrlæge med at afgøre, om din kats nyrer skal undersøges yderligere.

Hvis din kat har fået konstateret en nyresygdom, kan en ændring af dens foder hjælpe med at bremse sygdommens udvikling og forlænge dens levetid. Denne specielt sammensatte foder har kontrollerede mængder af protein og mineraler for at reducere belastningen på nyrerne og yderligere ingredienser som Omega-3 og antioxidanter for at reducere betændelsestilstande og celleskader.

En afbalanceret ernæring spiller en vigtig rolle i forhold til din kats livsstil. Hvis din kat har nyreproblemer, kan den rigtige ernæring have en positiv indvirkning på dens liv. Sørg for, at din kat altid har adgang til frisk vand.

Hvis du har mistanke om, at din kat har en nyresygdom, skal du kontakte din dyrlæge så hurtigt som muligt. Selvom vi måske ikke kan helbrede nyresygdom hos katte, kan vi arbejde som et team for at fange dem så tidligt som muligt og formulere en behandlingsplan, der giver din kat så langt og lykkeligt et liv som muligt.

Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA og Dr. Emma Milne BVSc FRCVS