Hvad din hund prøver at fortælle dig
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Det kan godt være, at ord er vigtige for menneskers kommunikation, men hunde viser følelser med kropssprog og lyde. Selvom det kan se ud, som om hunden forstår, hvad du siger, især hvis du har anstrengt dig for at træne enkle kommandoer som sit, gå pænt og bliv, må du også arbejde på at forstå og oversætte hundens kropssprog.
Lydene
Hvis din hund en dag begynder at tale til dig, skal du optage en video på din telefon og være klar til din stjernestatus. Indtil da kan du forvente diskrete, verbale tegn til afkodning af hundens kropssprog. Hunde kommunikerer med deres fysiske tilstedeværelse, men der er nogle lydsignaler, du kan regne med, når du skal tyde, hvad de tænker og føler.
Halser
Hvis en hund er rolig, halser den muligvis lige så stille. Faktisk kan det være så stille, at du forveksler det med lette åndedrag. Hunde halser en smule, når de er glade eller fulde af energi. Hvis du beder din hund om at gå en tur med dig, bliver vejrtrækningen lidt kraftigere. Hunde halser også, når de er nervøse.
Kraftig halsen er noget, du skal lægge mærke til. Det er et tegn på, at der kan være noget alvorligt galt med din hund. Hunde halser, når de har det for varmt, eller på grund af et traume eller kronisk sygdom. Når du bemærker, at din hund halser, skal du lade den slappe af og prøve at holde den afkølet. Hvis den fortsætter med at halse i længere tid, skal du kontakte dyrlægen og få den undersøgt for at sikre, at der ikke er tale om underliggende sygdom.
Piber
Det er svært at vide, hvad hundens piben betyder. Vetstreet forklarer, at det kan være hundens måde at "bede" om noget på, som fx opmærksomhed eller ved spisetid. En hund piber måske, fordi den er spændt eller fuld af energi. Andre hunde piber som en reaktion på stress. En såret eller syg hund piber måske for at give udtryk for, at den har det dårligt Ligesom mange af de andre ledetråde til hundens kropssprog er det vigtigt at se efter andre indikatorer for at finde ud af, hvorfor hunden piber.
Efterhånden som du er mere sammen med din hund, vil du langsomt begynde at forstå de forskellige typer piben. I kombination med kropssprog piber nogle hunde for at få din opmærksomhed, fordi du ikke er tilstrækkelig fokuseret på dem. Andre hunde piber og sætter sig ved døren for at fortælle dig, at de skal forrette deres nødtørft (tillykke med træningen af en stueren hvalp, hvis det er din hund). Piben har en tendens til at blive opfattet negativt, men i dette tilfælde er det helt i orden og kan endda ses som noget sødt. Men hvis din hund piber uden noget tydeligt tegn på, at den er glad eller har brug for at komme ud, kan der være et underliggende helbredsproblem, som du skal gøre noget ved. Hunde kan ikke fortælle, hvad der er galt, så det bedste er at tage dem med til dyrlægen og blive undersøgt, bare for at være på den sikre side.
Gør
Hundegøen kan sammenlignes med menneskers råb. Din hund forsøger at give udtryk for noget, og den eneste måde, den kan udtrykke følelsen på, er ved at gø. Hundegøen kan have forskellige tonehøjder, og hvor nogle kan være mere truende end andre, er det altid vigtigt at være opmærksom, når en hund gør. En vedvarende gøen er ofte en advarsel. Din hund har måske bemærket nogen på dens område — fx et postbud — og vil også gøre sine bofæller (og andre hunde i nabolaget) opmærksom på det. En høj, dyb gøen er ofte en advarsel til fremmede: ”Kom ikke et skridt nærmere, jeg stoler ikke på dig.” Tag advarslen til efterretning og fortsæt med varsomhed. En hylende gøen kommer ofte fra en hund, som er kommet til skade. Hvis du møder en hund, der hyler, skal du ringe efter hjælp. Den kan have brug for akut hjælp, men husk, at en skadet hund også kan være en varsom hund, og den opfatter måske ikke din bekymring som et forsøg på at hjælpe, men som et faresignal.
At hyle er det samme som den gøen, hunde har nedarvet fra deres ulveforfædre. Det er en høj og lang lyd, der skal gøre opmærksom på deres tilstedeværelse og kommunikere med andre hunde i området. Det kan være højt og irriterende, men det er blot en anden måde at kommunikere på for din hund.
Synger
Nej, din hund er ikke den næste store popstjerne, men hunde kan gø på en måde, der nærmest lyder som sang. Det sker typisk, når den er glad. Det er ikke usædvanligt at møde hunde, der synger, når du spiller klaver, fortæller hvor glade de er, når du kommer hjem, eller fortæller dig, at de nyder at lege med dig. Denne form for vokalisering er bare en måde for hunden at fortælle dig, at den er i godt humør.
Kroppen
En hunds holdning og andet kropsprog er måder at gøre dig opmærksom på dens følelsesmæssige tilstand på. Hvordan er hundens holdning? Forsøger den at se større ud, end den er? Ser den ud til at trykke sig tættere mod jorden, når du nærmer dig?
Pelsen
Hvis du er bekymret for, om en hund kan blive aggressiv over for dig, og du er på vagt, så vær opmærksom på bevægelser i pelsen. Hvis du ser, at hårene rejser sig på baghovedet, nakken eller kroppen (ligesom en kat), fortæller den, at du skal holde afstand. En hund kan være nervøs eller vred. Det er kroppens måde at holde et stopskilt op og fortælle dig, at den ikke er tryg ved dig eller noget andet, der nærmer sig. Dette tegn er muligvis ikke rettet mod dig. Det kan også være et diskret vink til dig om, at der er fare i nærheden. Da hundes lugte- og høresans er meget bedre end menneskers, er hunden måske alarmeret af noget, du ikke lægger mærke til, og beder dig om at være forsigtig og holde øje.
Halen
En hunds hale er fuld af kropssprog og signaler, som du kan aflæse. Ser du en logrende hale?
Så er din hund sikkert glad og fuld af energi. Har den halen mellem benene? Halen mellem benene er et tegn på frygt og kan betyde, at den er nervøs. En rejst, opretstående hale (også kaldet en spids hale) betyder, at din hund er meget opmærksom på noget. Denne holdning er ofte et signal fra jagthunde om, at et bytte er tæt på, og at du skal være stille og gå forsigtigt frem. Det kan også være et tegn på, at din hund prøver at dominere ved at optage mere plads rent fysisk.
Holdning
En hunds generelle kropsholdning vil ofte gøre dig opmærksom på dens følelser eller hensigter. Når en hund kryber væk fra dig og holder kroppen tæt mod gulvet, er den underdanig over for dig eller kan være bange. Hvis du lægger mærke til, at musklerne spændes og at hunden forsøger at se større ud, end den er, så prøver den at være en alfahund, og det kan være bedre at lade den slappe af, før du går hen til den.
Hvis din hund er rolig, har den også en meget afslappet kropsholdning. De fire ben står lige på jorden, og du kan ikke se nogen spændte muskler. Hvis en hund føler sig tilpas i dit selskab og ikke oplever nogen stress, lægger den sig måske på ryggen og venter på at blive kløet på maven.
En hund kan også vise, hvor veltilpas den er sammen med dig, ved at puffe blidt til dig. Det er ofte tegn på, at du skal give den mere opmærksomhed, og den vil trykke sin næse ind under din hånd for at sige ”kæl med mig.”
Hovedet
Hovedformen og hovedstørrelsen afhænger af racen. Nogle ører er lange og slappe, andre er korte og opretstående. Uanset hvordan hundens ører, øjne eller mund ser ud, kan du lære en masse om hundens kropssprog ved at se på hovedet.
Hovedets placering kan også være et tegn på, at hunden prøver at forstå dig. Har du nogensinde lagt mærke til, at din hund ¨lægger hovedet lidt på skrå, når du taler til den? Det er ofte for bedre at høre, hvad du siger, skriver Vetstreet. Hunde er gode til at kopiere deres ejere og hovedhældningen kan være et tegn på empati, at den forsøger bedre at forstå, hvad du siger, eller lige er blevet klar over, at det kan føre til noget godt som fx en godbid eller at blive kælet for. Ofte er ”hovedhældningen” blot tegn på, at den forsøger at forstå, hvad du siger.
Munden
En rolig hund har en afslappet og halvåben mund. Rolige og glade hunde vil måske endda forsøge at slikke deres ejer. En hund med lukket mund eller sammenbidte kæber er nervøs. Her er et andet tegn, som underdanige hunde viser: nogle slikker deres læber og gaber. De gør det som en fysiologisk måde at berolige sig selv på, men det er en advarsel til dig om, at hunden er under pres.
En hund, der viser tænder, gør det for at advare om, at den fornemmer fare og vil beskytte sig selv eller dig. Vær forsigtig, eller gå helt væk fra en hund, som snerrer og viser tænder.
Øjnene
Akkurat som hos mennesker karakteriseres ansigtsudtryk i høj grad af øjnene, og tæt kendskab til en hund vil gøre det nemmere for dig at genkende de følelser, øjnene udtrykker. Det betyder ikke, at du kan ikke kan stole på de tegn, hundens kropssprog sender, til at forstå, hvad en hunds øjne fortæller dig. Når en hund er afslappet og rolig, har dens øjne normal form. Hvis øjnene ser større ud, end man kan forvente, er det tegn på, at hunden er bange eller føler sig truet. Men en aggressiv hunds øjne kan også se større ud, så husk at se efter andre tegn i hundens kropssprog. Hunde, der ikke har det godt, kniber måske øjnene sammen, eller øjnene kan se ud, som om de hænger.
Ørestilling
Hvis ørerne er lagt ned og bagudrettede, betyder det, at hunden er underdanig, eller at den er klar til at blive kælet for. Men hvis ørene er lagt ned, og der er andre fysiske signaler, som at den viser tænder, kan det være et tegn på, at hunden fornemmer fare og er klar til at beskytte. Når hundens ører er rejst, kan det betyde mange ting. Rejste ører kan ganske enkelt betyde, at din hund er opmærksom på noget. For eksempel hvis hunden sover, men der er aktivitet i rummet, så vil du se, at hundens ører rettes mere ud, mens der ikke sker andre ændringer i kroppen. Her lytter den blot til, hvad der foregår, for at finde ud af, om det er noget, den skal tage sig af. Hvis din hund er vågen med rejste ører og pludselig koncentrerer sig, men ikke om noget synligt, lytter den også Fremadrettede, rejste ører er et tegn på, at hunden er stimuleret og muligvis aggressiv.
Hvis du har en hund med ”opretstående” ører, kan den have et øre oppe og et andet nede. Det er blot en anden ørestilling, der viser, at den lytter, men ikke så intenst, at den søger efter noget.
Hvis du bemærker en markant ændring i din hunds kropssprog, som fx at den halser eller har tunge øjne, skal du straks kontakte dyrlægen. Hunden kan være kommet til skade eller være syg, og så skal den behandles så hurtigt som muligt.
Contributor Bio
Erin Ollila
Erin Ollila elsker hunde. Hun tror på ordets magt og hvordan en besked kan oplyse – og endda forandre – en specifik målgruppe. Du kan finde hendes tekster overalt på internettet og på tryk. Du kan kontakte hende på Twitter @ReinventingErin eller få mere at vide om hende på http://erinollila.com.