Hvorfor gør min hund dette? At tolke almindelig hundeadfærd

minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Du behøver ikke være flydende i "hundesprog" for at lære at tolke din hunds adfærd. Nogle former for adfærd er normal (selvom du måske vil finde dem en anelse underlige), mens andre former for adfærd er et tegn på, at din hund ikke har det godt, enten fysisk eller psykisk. Pludselige adfærdsændringer et normalt et tegn på, at noget er galt. Kontakt din dyrlæge, hvis du er bekymret.

1. Den napper og bider mig

Hvalpe opdager og udforske den nye fagre verden med deres mund (meget lig med menneske babyer, som ikke kan modstå at tygge på alt) og denne udforsken inkluderer også mennesker. Hvalpe bider og tygger hinanden, mens de leger, hvilket er vigtigt for at de kan lære at afvige og sige fra, men det lærer dem også, at det at tygge er en måde at interagere med andre på.

Deres små tænder minder om små nåle, og derfor reagerer vi ofte øjeblikkeligt, når vi bliver bidt af hvalpe - de tror blot, at det er en sjov leg! De lærer også, at det er en effektiv måde at tiltrække opmærksomhed på.

Hvalpe bider og tygger også i ting for at lindre ubehag i tænder og mund.

Hvis din hvalp nipper dig jævnligt, er det vigtigt at du gør noget ved det, inden det bliver et større adfærdsproblem.

2. De drejer halen rundt og jagter den

Som en del af en hvalps udvikling vil den opdage dens hale og begynde at jagte og bide i den. Det ser temmelig fjollet ud, og man begynder nemt at grine af dem. Dette stimulerer dem dog endnu mere og deres jagt efter halen bliver intensiveret, især når de forsøger at få din opmærksomhed.

Nogle hunde drejer dog også halen rundt, uden at det er for legens skyld. Dette kan skyldes, at de føler sig frustrerede eller ængstelige. Denne adfærd er ret alvorlig, og du bør kontakte dyrlægen. Den ses oftere blandt nogle hunderacer som f.eks. Bull terrierer.

3. Gravning

Hunde graver i jorden af mange årsager; For at finde smådyr, f.eks. insekter, for at finde sjove steder at ligge, for at gemme vigtige ting, eller hvis de forsøger at undgå at blive lukket inden for (som en leg for at undgå det). Nogle hunde"graver" dog også inden for. Har du nogensinde oplevet, at din hund kradser i i tæppet eller på sofaen for at finde det perfekte sted at ligge? Denne type adfærd forekommer oftest om aftenen ved sengetid, og det er helt normalt. Det svarer til, at du gør sengen klar, inden du skal sove.

Hvis din hunds graven bliver et problem, skal du kontakte en professionel, som kan hjælpe dig med at komme det til livs.

4. Den spiser hundelort

Hunde spiser lort af mange årsager:

  • Nysgerrighed - når den udforsker nye ting
  • Når den udforsker området; Husk, at hunde udforsker verden med deres mund
  • Kedsomhed; især unge hvalpe er nysgerrige på at udforske verden, og hvis der ikke er meget omkring dem, kan lort være det eneste, de kan udforske.
  • Sult - Hunde er fra naturens side ådselædere. Fugle- og kattelort er voldsomt ulækkert for os mennesker, men for dem er det ikke tilfældet og lort indeholder næringsstoffer.
  • Ængstelighed - Nogle gange associerer de lort med straf, og derfor er det at spise lorten en måde at "gemme beviset" på.

Hvis din hund spiser lort, kan det også være et tegn på, at den er underernæret. Sørg for, at du giver din hund nogle gode måltider, som indeholder det, den har behov for. Kontakt din dyrlæge, hvis du kan se, at din hund taber sig mere end normalt.

5. Pusten og stønnen

Hunde har meget få svedkirtler (primært på deres poter), og derfor er den mest naturlige måde for dem at køle sig ned på ved at puste og stønne. Når de puster og stønner sænker de kropstemperaturen gennem deres mund som en slags fordampende nedkøling.

 Det er dog vigtigt, at du holder øje med, om den puster og stønner i overdreven grad, da det også kan være et tegn på smerte, stress, angst og andre helbdredsmæssige problemer. Hvis du oplever, at din hund puster og stønner, når det ikke er nævneværdigt varm, bør du overveje, om der er noget dens omgivelser, der generer den og hvis det fortsætter, tage kontakt til din dyrlæge for at få hjælp.  

6. Din hund sidder på dine fødder eller mellem dine ben

Mange tror, at dette er tegn på besidderisk adfærd, men i mange tilfælde skyldes det i højere grad angst eller stress. Din hund forsøger at føle sig mere sikker og rolig ved at holde sig tæt til dig. Nogle hundetrænere vil forsøge at lære dig kommandoen "middle", hvor din hund sætter sig eller lægger sig ned mellem dine ben, for at forsøge at afhjælpe dette.

Labrador sidder på ejerens fødder på en snor

7. Sætter numsen i jorden

Denne type adfærd kaldes "scooting". Det ser måske sjovt ud (og måske en anelse ulækkert) er det altid i tegn på, at noget i hundens numse irriterer den. Det kan være, at din hunds analsække er fyldt op og skal tømmes eller at huden omkring hundens numse klør. Hvis din hunds analsække fyldes for hurtigt op eller ikke tømmes, som de burde, når den har afføring, bør du tage kontakte til dyrlægen og finde et alternativt foder. Det kan være, din hund har brug for mere fiber i foderet eller måske en speciel form for foder, som reducerer allergiske reaktioner.

Det kan også være, at din hund scooter fordi, den har spist noget, der irriterer området såsom eksempelvis græs.

8. Din hund tisser indenfor

Hvis du har trænet din hund i ikke at tisse indenfor, kan det komme som en stor overraskelse, hvis du fanger den i at gøre det eller spotter, at den har gjort det, mens du ikke var hjemme. Der er altid en årsag til ændringer i din hunds adfærd, selvom det ikke altid virker lige tydeligt. Hvis din hund normalt aldrig tisser indenfor men pludselig begynder på det, skal du kontakte dyrlægen, fordi dette kan skyldes helbredsmæssige årsager som f.eks. urinvejsinfektion. Angst eller kognitiv dysfunktion kan også være mulige årsager til, at hunde, der er trænet til ikke at tisse indenfor, gør det.

Hvis du aldrig har trænet din hund i ikke at tisse indenfor, skal dette selvfølgelig tages in mente, når du prøver at afhjælpe problemet.  

Amerikansk Staffordshire hvalp hvid med og sort omkring øjnene, gaber mens den sidder på en træplade
9. Din hund gaber

Du tror måske, at din hund har brug for søvn, men hvis den gaber kan det også være tegn på andre ting end træthed. Hvis din hund gaber, kan det være tegn på angst, frygt eller stress. Hvis din hund gaber mere i nærheden af nye personer, situationer eller i nye omgivelser, bør du overveje at finde måder, hvorpå den kan føle sig mere afslappet i disse situationer. Det kan eksempelvis være ved at medbringe legetøj eller ved at finde et "safe spot" til den.

Anerkendelse og korrekt forståelse af din hunds adfærd kan hjælpe dig med at forstå din følgesvend bedre. Dette forbedrer ikke blot det bånd, der er mellem jer, men på denne måde kan du også lettere se, hvis den ikke har det godt og give den korrekte støtte og hjælp.

Contributor Bio

Erin Ollila

Erin Ollila

 

Erin Ollila er en kæledyrsentusiast, der tror på ords kraft og på, hvordan et budskab kan informere og endda ændre holdningerne for, den tilsigtede målgruppe. Hun blev uddannet fra Fairfield University med en kandidatgrad i Creative Writing. Du kan få fat på hende på Instagram, @ErinOllila, eller læse mere om hende og hendes arbejde på http://erinollila.com.

 

Vurderet af Dr Aileen Pypers

 

Relaterede artikler

Relaterede produkter