Videnskaben bag din hund og dens adfærd

Udgivet af
minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Viden om hundeadfærd er på vej frem i takt med at flere og flere forskere bruger tid og ressourcer på at forstå, hvordan vores bedste venner har udviklet sig til at blive så tæt forbundet med mennesker. Lige fra hundebiologien til hundepsykologien har vi fået en forståelse, som er større end nogensinde om hvalpe og deres adfærd. Er du nysgerrig efter at finde svar på, hvad videnskaben siger om din hund? Læs videre om de meget fascinerende ting, vi har fundet frem til.

Hvorfor sover hunde så meget?

Hundehvalp sover på ryggen i en brun hundeseng med legetøj omkring sig.Hvor mange timer en hund sover, afhænger af mange forskellige faktorer såsom alder, størrelse, race, helbred og aktivitetsniveauet. Alle hunde har brug for en del mere søvn end mennesker, hvilket skyldes mængden af REM-søvn. REM står for "Rapid Eye Movement" og er den bevægelse, som øjnene laver bag lukkede øjenlåg under vores søvn. Mens mennesker bruger ca. 25 % af deres søvn i REM-cyklusser, som er den dybeste og mest afslappende fase af søvnen, bruger hunde kun ca. 10 % af deres søvn i REM-cyklusser. Det betyder, at de har brug for at sove længere for at kompensere for ubalancen.

Hvad fortæller hunde os, når de gøer?

Førhen troede biologer, at hundes gøen ikke ændrede sig, uanset af hvad de ville fortælle os. Ny forskning i hundens biologi viser imidlertid, at hunde har elastiske stemmebånd, hvilket giver dem mulighed for at ændre lyden af deres gøen en smule for at ændre budskabet, skriver Scientific American.

Spektrografiske billeder af hundegøen har bevist, at der er forskelle i timingen, tonehøjden og amplituden, og at alle disse elementer varierer alt efter konteksten. Det samme gælder for hundes knurren. Selvom det endnu ikke står helt klart for forskerne, hvad forskellene i hundes gøen og knurren betyder, har forskellige forsøg påvist, at hunde reagerer forskelligt på andre hundes gøen og knurren afhængigt af konteksten. Forskerne har bl.a. optaget en hund, der knurrer, fordi den gerne vil have mad og knurrer mod en fremmed. Når de afspillede "madknurren", mens de tilbød en anden hund en godbid, var hundene mere tøvende med at tage imod den, end når de hørte "knurren fra en fremmed hund." Andre forsøg viste, at hunde og mennesker er mere tilbøjelige til at reagere på en hunds "gøen mod fremmede" end på andre former for gøen. Der er brug for mere forskning inden for hundeadfærd for at kunne afkode hvert eneste vuf og knurren, men det er ved at stå klart, at der findes et mere komplekst kommunikationselement i hundens gøen - de gør det ikke bare for sjov.

Hvor hurtigt kan hunde løbe?

Hvor hurtigt en hund kan løbe er meget individuelt. Hastigheden afhænger i høj grad af størrelse, statur og benenes længde samt af alder, helbred og fysiske tilstand. Greyhounden er verdens hurtigste hund og den løber med en gennemsnitshastighed på ca. 72 km/t. De hurtigste greyhounds har fået målt en hastighed på omkring 81 km/t, i følge Wag!. Det er især strømlinede greyhounds og andre hurtige racer, såsom mynder og afghanske mynder, der er skabt til fart. Men faktisk har alle hunde evnen til at gøre deres kroppe mere aerodynamiske, når de løber, enten ved at gøre ørerne flade for at mindske vindmodstanden eller ved at skubbe ørerne tilbage for at undgå at snuble.

Den måde, hvorpå hunde bevæger deres ben, ændrer sig også, når de løber. En hund, der går, bevæger højre og venstre ben samtidigt, hvorimod en hund, der løber, hopper med forben og bagben samtidigt, hvilket giver mere fart.

Hvor højt kan hunde hoppe?

Nogle hunde kan hoppe op på sofaen uden nogen problemer, hvorimod andre hunde kan have brug for trapper, hvis de skal hygge sig med dig i din yndlingsstol. Og ja, der findes også hunde, for hvem det kan være en udfordring at holde sig inde i indhegnede gårde på grund af deres evne til at hoppe. Ligesom en hunds løbeevne afhænger en hunds springevne i høj grad af dens størrelse, styrke, alder, helbred og kropstilstand. De hunde, der kan hoppe højest, er blevet målt til at kunne springe over 6 meter. Men mest imponerende er i virkeligheden de små racer, der kan springe flere gange deres kropshøjde. Et andet element, når det kommer til hundes springevne, er springlængden. Når hunde trænes til konkurrencer i dock diving trænes de til at løbe og springe i vandet for at se, hvor langt de kan komme. Og det viser sig, at nogle af dem kan springe næsten 10 meter, skriver The Labrador Site.

Hvor godt kan hunde se?

Hundes øjne er helt utrolige og de kan se ting, som du og jeg ikke kan se. Hundes syn er dog ikke nødvendigvis bedre end menneskers. Ifølge Veterinary Vision er hundens øjne placeret på siden af hovedet, hvilket giver et bedre perifert synsfelt, men når det kommer til synsstyrken (eller deres evne til at fokusere på objekter) udkonkurrerer mennesker hunde med 20-40 procent. Dette betyder, at de ting, som en hund kan identificere som et objekt på 7 meter, kan et menneske med et syn på 20/20 identificere på 30 meter. Derfor er hunde i høj grad afhængige af deres andre sanser for at kunne navigere rundt i verden.

Hvor god er en hunds hørelse egentlig?

Det er ikke nogen myte, at hunde har en exceptionel hørelse, det er en imponerende biologisk fordel, som har hjulpet dem i tusindvis af år. Ifølge Petful kan en hund høre en lyd op til fire gange længere væk end mennesker. Hunde har en evne til at bruge deres ører uafhængigt og hører i forskellige retninger, hvilket hjælper dem med at finde og identificere bestemte lyde. Dette er muligt, fordi der er 18 muskler i deres ører, hvilket er tre gange så mange som i et menneskeøre. Hunde har også evnen til at høre andre frekvenser, og derfor kan ting som hundefløjter påvirke i meget høj grad, selv i tilfælde, hvor du ikke kan høre noget. Og endelig har hunde også evnen til at udøve selektiv hørelse ligesom mennesker, så når du kalder din hund ind fra haven, og det virker som om den ignorerer dig, er der en god chance for, at den rent faktisk gør det.

Hvorfor bliver hunde så glade for at se os?

To pomeranianer hunde smiler i en bil.Når du kommer hjem efter en lang dag - eller bare efter en time eller to - er der stor sandsynlighed for, at din hund er ovenud begejstret for at se dig. Hver! Eneste! Gang! Hundes overdrevne reaktion, når de bliver genforenet med deres menneske-venner, er en af de ting, vi elsker så meget ved dem. Men hvorfor bliver de så begejstrede?

Ifølge io9 findes der tre vigtige faktorer, der spiller ind. Ved at studere hjerneskanninger af hunde, der blev udsat for bestemte lugte, fandt adfærdsforskere ud af, at duften af et menneske, de kender, satte gang i belønningscentrene i hjernen på en måde, som ingen anden duft kunne gøre. Dette tyder ikke kun på, at hunde kan kende forskel på mennesker og andre hunde, men også at hunde virkelig elsker at tilbringe tid sammen med deres mennesker.

I en anden undersøgelse blev et kognitivt eksperiment udført, som er designet til børn, der ser deres mor efter et fravær. Eksperimentet blev brugt til at måle reaktionen hos hunde, der genforenes med deres ejere, og det blev påvist, at reaktionen er meget lig den samme som med børn, der ser deres mor efter et fravær. Det er vigtigt at huske, at hunde er sociale dyr, som ikke kan lide at være alene. Det lindrer deres ensomhed, når vi vender tilbage. Med udgangspunkt i dette er det ikke så underligt, at hunde ikke kan holde deres begejstring tilbage, når de ser deres yndlingsmennesker.

Hvorfor er der så mange forskellige slags hunde?

Hunde er en af de mest diversificerede arter på planeten. I følge Storbritanniens Kennel Club findes der hele 218 forskellige hunderacer, og dette antal inkluderer ikke engang regionale variationer, krydsninger og blandingsracer.

Med alle forskellene i deres farve, statur, størrelse og temperament mener forskere, at hunden begyndte at adskille sig genetisk fra ulven for omkring 27.000 år siden. Vi kan takke de gamle jæger-samlere for de kæledyrsdominerende gener der er kommet til udtryk i de efterfølgende generationer af hunde.

Selvom denne praksis omkring hundeavl har fundet sted næsten lige så længe som hunde har været kæledyr, så eksploderede den selektive hundeavl i det 19. århundrede, da folk begyndte at skabe forskellige racer af æstetiske årsager og for nyhedens skyld. Denne praksis skilte sig ud fra tidligere, hvor egenskaber som var mere nyttige til jagt eller hyrdearbejde var vigtigere. Hundeavl fortsætter i stor stil, og antallet af hunderacer og mangfoldigheden blandt arterne fortsætter med at stige.

Der er ingen tvivl om, at hunde er noget særligt, og det samme er det bånd, vi deler med dem. I takt med at videnskaben inden for hundeadfærd fortsætter med at vokse, vil vi opdager mere og mere om vores foretrukne, pelsede ledsagere. Men der er én ting, som vi ikke behøver videnskabe fortælle os noget om, og det er, hvor fantastiske vores hunde er - allesammen.

Forfatterbiografi

Jean Marie Bauhaus

Jean Marie Bauhaus

Jean Marie Bauhaus er kæledyrsejer, kæledyrsblogger og romanforfatter fra Tulsa, Oklahoma, hvor hun til dagligt skriver under kyndigt tilsyn af et mindre kuld pelsklumper.

Relaterede artikler

Relaterede produkter