Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Dit forhold til din hund er noget særligt. Hunde bringer glæde, ro og følgeskab ind i din hverdag og de er altid på en eller anden måde mere opmærksomme, når du føler dig trist eller syg. Som hundeforælder er det naturligt, at du gerne vil vise samme omsorg overfor din hund.
Hvorfor ser hunde så triste ud?
Du spekulerer måske over, hvad din hund føler og om den i virkeligheden er trist, når den kigger på dig med de store øjne og spekulerende bryn. Det kan måske endda være, at du spekulerer på, om dens triste ansigt kan være et tegn på fysiske eller psykiske helbredsproblemer. Læs videre for at få svar på nogle af disse spørgsmål.
Hvorfor ser hunde triste ud?
Flere forskellige forskere har forsøgt at finde frem til årsagen til de triste hvalpeøjne. I et studie, som blev udgivet af Scientific Reports, fandt man frem til, at hunde ændrer deres ansigtsudtryk, når de får opmærksomhed fra mennesker. Forskere observerede 24 familiehunde med forskellig alder og race og undersøgte deres måde at reagere på i fire forskellige scenarier: opmærksomhed fra mennesker + foder, opmærksomhed fra mennesker uden foder, ingen opmærksomhed fra mennesker, men hvor de fik foder og ingen opmærksomhed fra mennesker hvor de ikke fik foder. Forskerne fandt frem til, at hundefoder ikke ændrede hundenes udtryk, men til gengæld blev hundene mere livlige og viste flere følelser, når mennesker begyndte at komme i nærheden af dem og snakke med dem. I disse situationer var hundene mere tilbøjelige til at løfte deres indre øjenbryn, hvilket fik dem til at se triste ud og fremstå mere som hvalpe.
Yderligere forskning, som er udgivet af Proceedings of the National Academy of Sciences, undersøgte dette emne mere i dybden. I dette studie fandt man frem til, at der er sket en forandring i hundenes ansigtstræk i løbet af de seneste 33.000 år, fra dengang de var vilde ulve til i dag, hvor de er blevet menneskets bedste ven og en del af hjemmet. Musklerne i hundes ansigt, som gør dem i stand til at vise det triste hvalpeansigt, er i dag blevet mere tydelige, og denne tilpasning skyldes, at mange mennesker foretrækker dette træk ved hunde.
Hvis du undrer dig over, hvorfor din hund ser trist ud, kan det måske give dig noget ro at lære, at det triste udtryk i din hunds øjne faktisk ikke skyldes tristhed. Det kan måske blot skyldes, at den forsøger at få din opmærksomhed eller at den prøver at overbevise dig om, at du ikke gav den mad for fem minutter siden.
Hvordan kan jeg se, om min hund er deprimeret?
På trods af at din hunds triste hvalpeansigt kan betyde mange ting, så er depression hos hunde reelt og findes. Selvom hunde ikke kan udtrykke deres følelser som et menneske kan verbalt, så viser forskning tydeligt, at hunde er i stand til at føle mange ting heriblandt negative følelser såsom frygt og angst. Kontakt din dyrlæge, hvis du observerer disse symptomer hos din hund:
- Ændring i appetitten
- At den slikker sig mere end normalt, specielt på poterne
- Manglende interesse i gåture, i at lege og/eller andre ting, som den elskede før
- Dårlig søvn eller forstyrrelse/ændring i søvnmønsteret
- At den klæber sig mere op ad dig eller andre end normalt
- At den udviser pludselig destruktiv adfærd
- Ændringer i adfærd og relationer med andre personer eller kæledyr i hjemmet
Disse tegn kan være en indikation på, at din hund har ondt eller er påvirket af negative følelser. Hvis du ser nogle af disse tegn hos din hund, er det bedste at kontakte din dyrlæge. Nogle hunde udviser adfærd, der viser tegn på sorg, når en person eller et dyr, de har et tæt bånd til, går bort.
Hunde aflæser hurtigt vores kropssprog og humør, og derfor opfanger de det hurtigt, hvis vi er kede af det efter at have mistet en nær relation. Hvis dit kæledyr oplever, at du er trist, er det vigtigt, at du passer på dig selv for jeres begges bedste. For at passe bedst muligt på dit kæledyr skal du også kunne passe på dig selv.
Hunde kan også blive stressede eller deprimerede af andre årsager, såsom store ændringer i hjemmet eller i deres livssituation. Hvis du har oplevet livsændringer, således du har mindre tid til at være sammen med din hund, kan det gøre den frustreret.
Hvorfor ser min hund trist ud?
Din hunds store hvalpeøjne kan få dig til at tænke over, om du har ændret på noget ift din relation til din hund, men det vigtigste er, at lægge mærke til ændringer i din hunds adfærd eller at kontakte din dyrlæge eller en hundeadfærdsspecialist, hvis du er bekymret. (Læs mere om dyrlæger med speciale i adfærd og dyreadfærdsspecialister.)
Et af de vigtigste elementer ift. din hunds mentale helbred er det bånd, I to har sammen. Forsøg at gøre noget I begge kan lide på daglig basis. Ved at prioritere leg, gåture osv. med din hund gør du, hvad du kan for at sikre, at din hund er glad.
Forfatterbiografi
Erin Ollila
Erin Ollila er en kæledyrsentusiast, der tror på ords kraft og på, hvordan et budskab kan informere og endda ændre holdningerne for, den tilsigtede målgruppe. Hun blev uddannet fra Fairfield University med en kandidatgrad i Creative Writing. Du kan få fat på hende på Instagram, @ErinOllila, eller læse mere om hende og hendes arbejde på http://erinollila.com.
Vurderet af Dr Aileen Pypers
Relaterede artikler
Relaterede produkter
-
Prescription Diet™ Canine d/d™ Lamb
<span class='nowrap'>Prescription Diet™</span> Canine d/d™ Lamb er specielt sammensat til ernæringsmæssig støtte af hunde, der lider af hudproblemer og opkastning/diarré som følge af allergi.Buy Now » -
Hill's® Prescription Diet d/d hundefoder med laks
<span class='nowrap'>Prescription Diet™</span> Canine d/d™ Salmon er specielt sammensat til ernæringsmæssig støtte af hunde, der lider af hudproblemer og opkastning/diarré som følge af allergi.Buy Now » -
Hill's PRESCRIPTION DIET b/d tørfoder til hunde med kylling
<span class='nowrap'>Prescription Diet™</span> b/d™ Canine er et fuldfoder til ernæringsmæssig støtte af hunde, der udviser ændringer i adfærd i forbindelse med aldring af hjernen.Buy Now » -
HILL'S SCIENCE PLAN Large Breed hundefoder med kylling
<p>Hill's™ <span class='nowrap'>Science Plan™</span> Canine Adult Advanced Fitness™ Large Breed with Chicken er sammensat til optimal led- og muskelopbygning hos hunde af store racer. Med klinisk dokumenterede antioxydanter, glukosamin og chondroitin fra naturlige kilder.Buy Now »