Hvor meget koster det egentlig at adoptere en hund eller kat?
Det er nemt at forestille sig alt det sjov, man kan have med en ny hund, men man glemmer også hurtigt, hvor megen pleje og opmærksomhed, den behøver.
Nogle udgifter er engangsudgifter, og andre kan være årlige eller månedlige udgifter, der skal være plads til i budgettet. Vi har listet de ting, der er nødvendige, og dem, der er gode at have, så du kan se, hvor meget det egentlig koster at have din nye hund/kat.
Det nødvendige
Adoptionsgebyr 1.000 - 4.000,- (engangsbeløb - afhængigt af hund/kat)
Inden du kan tage din nye ven med hjem, skal der typisk betales et adoptionsgebyr til internatet. Det dækker primært dyrlægeundersøgelse, vaccinationer og anden medicinsk behandling, så du kan være sikker på, at din hund er klar til et sundt liv hjemme hos dig. Der kan være stor forskel på denne pris internaterne imellem, hvorfor det kan være en god ide at undersøge dette ved at kontakte dem inden dit besøg.
Mad- og vandskål 100 - 200,-
Det kan være, at du allerede har rene, vaskbare skåle derhjemme til hundens mad og vand. Du kan selvfølgelig altid købe yderligere ting som f.eks. madtårn, vandfiltre osv., hvis du ønsker at bruge flere penge.
Foder 400-800 (hver måned)
Ligesom mad til os mennesker er det ikke svært at finde billigt hundefoder, men du bør sørge for at finde et kvalitetsfoder til hunden. Ved at vælge det rigtige foder kan du undgå potentielle helbredsproblemer senere i hundens liv, så lad være med at skære ned på kvaliteten, og bed din dyrlæge om en foderanbefaling
Halsbånd/sele 100-500 (engangsbeløb)
Halsbånd eller seler fås i mange udgaver fra de helt enkle til de mere luksuriøse, men de skal primært kunne holde til at blive brugt hver dag. Nylon er det billigste, men et godt læderhalsbånd er altid flot. Uanset hvad, så fungerer det lige godt med spænder eller tryklåse. Hvis din hund ofte trækker i snoren, kan det være en god idé med en sele. Halsbånd og seler er typisk engangskøb, men du kan være nødt til at købe større, når hunden vokser, eller hvis de med tiden bliver slidt.
LHundesnor 200-350 (engangsbeløb)
Ligesom med halsbånd er der ingen grænser for, hvor meget du kan bruge på forskellige materialer, men det handler om det samme. Små hunde skal have en mindre hundesnor, og store hunde skal have en større hundesnor. Nogle hundesnore har endda en GPS-tracker for ekstra sikkerhed.
ID-tegn 75-200 (engangsbeløb)
Takket være moderne produktionsmetoder er det i dag rimeligt billigt at få et ID-tegn til din hund. Du kan vælge mellem en række modeller online eller endda få oplysningerne trykt på selve halsbåndet, så længe du sikrer dig, at det er de rigtige oplysninger. Normalt skal der som minimum være hundens navn og et telefonnummer, som man kan ringe til, hvis hunden bliver fundet.
Kurv/seng 350-700 (engangsbeløb)
En hund, der kommer lige fra et internat, kan være tilfreds med en hjemmelavet seng, men med tiden har du måske lyst til at forkæle hunden med sin egen særlige seng eller kurv.
Børste til pelspleje 75-200 (engangsbeløb)
Det er helt i orden, hvis du vælger en elektrisk klippemaskine med vakuum eller vaskefunktion, men for at pleje hundens pels ordentligt, skal du som minimum bruge en børste med stærke, bløde børstehår. Klipning hos en professionel hundeklipper koster fra ca 700,- pr. gang afhængig af hunderace, størrelse og temperament, hvis du foretrækker at få andre til at sørge for klipningen.
Negleklipper 75-200 (engangsbeløb)
Det kan være lidt nervepirrende at klippe hundens negle første gang, men for lidt flere penge kan du købe en batteridrevet "neglefil", der filer hundens negle sikkert (og langsomt). Du kan også få dyrlægen eller en professionel hundefrisør til at gøre det.
Legetøj 200-400 (hvert år)
Legetøj er en nødvendighed for hvalpe, men også ældre hunde vil også gerne have et favoritlegetøj, som de kan have hos sig. Hvad der ifølge din hund er "legetøj", bestemmer den selv, så selvom du har investeret i f.eks. en automatisk tennisboldmaskine, kan det godt være, at det er et hjemmelavet stykke legetøj, der bliver dens favorit.
Tandbørste og hundetandpasta 75-250 (hver måned)
Du bør børste hundens tænder. Selvom der i dag fås elektriske tandbørster til hunde, er det vigtigt at komme i gang med regelmæssig tandbørstning. Det kan være en god idé at udskifte hundens tandbørste hver 1.-3. måned.
Dyrlægebesøg 2000-6000 (hvert år) - afhænger i høj grad af alder og sundhedstilstand
Der er masser af steder at spare penge, hvad angår din hund, men du kan ikke komme uden om at skulle til dyrlægen med den. Hvalpe skal have vaccinationer, voksne hunde skal revaccineres, og ældre hunde kan have kroniske helbredstilstande, der kræver særlig pleje. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor ofte du skal til dyrlægen. Det afhænger af hundens helbredsmæssige behov. En kæledyrsforsikring kan være en god idé (se nedenfor).
Forebyggelse mod lopper, flåter og parasitter 150-350 (hvert år)
Flåter kan sprede flere forskellige sygdomme, lopper kan give kløe og udslæt, og myg kan sprede dødelige hjerteorm. Der findes mange forskellige forebyggende produkter, lige fra produkter til udvortes brug til halsbånd.
Anbefales
Disse ting kan virke som ekstra ting, men de kan alle være uvurderlige, hvis der er brug for dem, og du kan spare mange penge ved at forhindre større problemer. Vælg det, du synes er nødvendigt.
Mikrochip 75-250 (engangsbeløb)
Hvis det utænkelige skulle ske, og din hund bliver væk, kan en indopereret mikrochip være sidste udvej, hvis den bliver reddet og bragt til en dyrlæge eller et internat.
Transportkasse 450-750 (engangsbeløb)
Selvom det teknisk set er valgfrit, er en god transportkasse næsten en nødvendighed, når hunden skal gøres stueren eller skal med på længere ture. Prisen varierer alt efter hundens størrelse, så sørg for, at den har plads til at vende sig eller lægge sig ned i kassen. Vælg en basiskasse, eller brug lidt ekstra på en kasse, der kan tages med overalt.
Kæledyrsforsikring 200-400 (hver måned)
Der findes typisk to slags forsikringer: “Ulykke alene” og “Ulykke og sygdom”. Det er bedst at vide, om din hund har allerede eksisterende tilstande, inden du vælger forsikring, og du skal altid sikre dig, at den er i overensstemmelse med din dyrlæge.
Godbidder til træning 150-300 (hver måned)
Både hvalpe og ældre hunde elsker at få en godbid som belønning, uanset om det er en kaloriefattig snack eller en godbid, der er beregnet specielt til dens kostbehov. Husk, at en ekstra bid af dens almindelige hundefoder ind imellem også kan føles som en belønning.
Førstehjælpskit til kæledyr 150-400 (engangsbeløb)
Ulykker sker, og hvis du er aktiv med din hund, vil der nok ske uheld ind imellem, og så kan en førstehjælpskasse gøre en stor forskel.
Skåle til rejser 100-200 (engangsbeløb)
Hvis du planlægger at rejse eller tage på vandretur med din hund, skal du have hundefoder og vand med til turen.
Det er nemt at forestille sig alt det sjov, man kan have med en ny kat, men man glemmer også nemt, hvor megen pleje og opmærksomhed, den kræver.
Nogle udgifter er engangsudgifter, og andre kan være årlige eller månedlige udgifter, der skal være plads til i budgettet. Vi har listet de ting, der er nødvendige, og dem, der er gode at have, så du kan se, hvor meget det egentlig koster at have din nye hund/kat.
Det nødvendige
Adoptionsgebyr 1.000 - 1.500,- (engangsbeløb - afhængigt af hund/kat)
Inden du kan tage din nye ven med hjem, skal der typisk betales et adoptionsgebyr til internatet. Dette dækker primært lægeundersøgelse, vaccinationer og anden medicinsk behandling, så du kan være sikker på, at din kat er klar til et sundt liv hjemme hos dig.
Halsbånd 150 - 500 (engangsbeløb)
Halsbånd fås i mange udgaver fra de helt enkle til de mere luksuriøse, men det skal primært kunne holde til at blive brugt hver dag. Nylon er det billigste, men et godt læderhalsbånd er altid flot. Uanset hvad, skal du sikre dig, at din kats halsbånd kan komme af, hvis der trækkes i det, så man undgår, at den hænger fast.
ID-tegn 75-200 (engangsbeløb)
Takket være moderne produktionsmetoder er det i dag rimeligt billigt at få et ID-tegn til din kat. Du kan vælge mellem en række modeller online eller endda få oplysningerne trykt på selve halsbåndet, så længe du sikrer dig, at det er de rigtige oplysninger. Normalt skal der mindst være det navn, katten lystrer, og et telefonnummer, som der kan ringes til, hvis katten bliver fundet.
Mad- og vandskål 100 - 200,- (engangsbeløb)
Det kan være, at du allerede har skåle derhjemme til kattens mad og vand. Du kan selvfølgelig altid købe yderligere ting som f.eks. madtårn, vandfiltre osv., hvis du ønsker at bruge flere penge.
Foder 400-800 (hver måned)
Ligesom mad til os mennesker er det ikke svært at finde billigt kattefoder, men du skal sørge for at finde et kvalitetsfoder til katten. Ved at vælge det rigtige kattefoder kan du undgå potentielle helbredsproblemer senere i kattens liv, så lad være med at skære ned på kvaliteten, og bed din dyrlæge om at anbefale et godt foder.
Kattegrus (hver måned), skovl og kattebakke (engangsbeløb) 50-150
For at forhindre din kat i at markere forskelle steder i huset skal der være mindst to forskellige steder i hjemmet, hvor den kan besørge, og du skal sørge for, at de holdes rene.
Kradsetræ 250-500 (engangsbeløb)
Katte skal kunne kradse – og med et godt kradsetræ kan du spare mange penge på nye møbler. Du kan vælge at lave dit eget kradsetræ, eller du kan vælge mellem et stort udvalg online.
Negleklipper 75-200 (engangsbeløb)
Det kan være lidt nervepirrende at klippe kattens negle første gang, men for lidt flere penge kan du købe en batteridrevet "neglefil", der filer kattens negle sikkert (og langsomt). Du kan også få dyrlægen til at gøre det, hvis du ikke har lyst til at gøre det selv.
Legetøj 200-400 (hvert år)
Legetøj er en nødvendighed for killinger, men også ældre katte vil gerne have et favoritlegetøj, som de kan have hos sig. Hvad der ifølge din kat er "legetøj", bestemmer den selv, så selvom du køber et kæmpe stort kattetræ, kan det godt være, at en hjemmelavet løsning bliver dens favorit.
Transportkasse 300-550 (engangsbeløb)
På et eller andet tidspunkt er du nødt til at have din kat med i bilen, og en transportkasse er det bedste til at sikre en sikker tur, uanset om turen går til dyrlægen eller verden rundt.
Dyrlægebesøg 2000-6000 (hvert år) - afhænger i høj grad af alder og sundhedstilstand
Der er masser af måder at spare penge på hvad angår din kat, men du kan ikke komme uden om at skulle til dyrlægen med den. Killinger skal vaccineres, og ældre katte kan have kroniske helbredstilstande, der kræver særlig pleje. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor ofte du skal til dyrlægen afhængigt af kattens helbredsmæssige behov. En kæledyrsforsikring kan være en god idé (se nedenfor).
Forebyggelse mod lopper, flåter og parasitter 150-350 (hvert år)
Flåter kan sprede flere forskellige sygdomme, lopper kan give kløen og udslæt, og myg kan sprede dødelige hjerteorm. Hvis din kat kommer ud eller hvis disse insekter skulle komme ind i huset), kan den rette forebyggelse redde din kats liv.
Tandbørste og kattetandpasta 75-150 (hver måned)
Du bør børste kattens tænder. Selvom der i dag fås elektriske tandbørster til katte, er det vigtigt at komme i gang med regelmæssig tandbørstning. Det kan være en god idé at udskifte kattens tandbørste hver 1.-3. måned, så den altid er frisk og effektiv.
Anbefales
Disse ting kan virke som ekstra ting, men de kan alle være uvurderlige, hvis der er brug for dem, og du kan spare mange penge ved at forhindre større problemer. Vælg det, du synes er nødvendigt.
Kurv/seng 350-700 (engangsbeløb)
Katte kan lide at sove næsten overalt, men med tiden vil det være godt at give din kat en ordentlig seng, som den kan putte i.
Børste til pelspleje 75-200 (engangsbeløb)
Katte er ret gode til at holde sig selv rene, men at børste katten kan være en god måde til at skabe et bånd mellem jer på, og samtidig fjerner de overskydende hår fra hjemmet.
Kæledyrsforsikring 200-400 (hver måned)
Der findes typisk to slags forsikringer: “Ulykke alene” og “Ulykke og sygdom”. Det er bedst at vide, om din kat har allerede eksisterende tilstande, inden du vælger forsikring, og du skal altid sikre dig, at den er i overensstemmelse med din dyrlæge.
Førstehjælpskit til kæledyr 150-400 (engangsbeløb)
Ulykker sker, og hvis din kat er nysgerrig, vil der uvægerligt komme skader ind imellem, og så kan en førstehjælpskasse gøre en stor forskel.
Mikrochip 75-250 (engangsbeløb)
Hvis din kat skulle blive væk, kan en indopereret mikrochip være en god ide, da en dyrlæge vil kunne finde dine kontaktinformationer herigennem.