Kan hunde og katte spise smør?

Udgivet af Angela Tague
minutters læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Når du og din pelsklædte ven hygger jer i sofaen, mens I ser film om aftenen, rækker du fra tid til anden ud efter en håndfuld smørfyldte popcorn. Og så giver din kat eller hund dig de uimodståelige, store, søde øjne og tigger uskyldigt om at få en smagsprøve.

Er det okay at dele popcornene? Er smør dårligt for din hund eller kat? Lad os få et dybdegående indblik i dette populære produkt, som er at finde i de fleste danskeres køleskab.

Tallerken med smør og kniv på et træbord.Er smør dårligt for dit kæledyr?

Selv om smør ikke er giftigt for kæledyr, kan det ifølge Pet Poison Helpline (PPH) forårsage problemer, herunder mild opkastning eller diarré. Dette gælder alle fede fødevarer, herunder olier og fedtstoffer. PPH forklarer, at kæledyr der spiser smør, kan få gastroenteritis (betændelse i tarmslimhinden) eller pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen). Det er især vigtigt at være opmærksom på at undgå pancreatitis, da den kan være livstruende.

Nogle hunderacer f.eks. dværgschnauzere er mere tilbøjelige til at udvikle pancreatitis end andre, så hvis du har en dværgschnauzer, er det en ekstra god idé for dig at ringe til din dyrlæge, hvis du ved, at din hund har slugt en smørstang eller mad fra bordet. Vedkommende kan på baggrund af dit kæledyrs race og vægt give dig korrekt rådgivning om, hvad du skal gøre her fra.

Det korte svar: Nej, dit kæledyr bør ikke spise smør eller andre fedtede fødevarer, herunder margarine eller erstatningsprodukter, som er fremstillet af olier. Når du spiser søde sager, kan du i stedet tilbyde dit kæledyr én af dens egne godbidder, som er specielt fremstillet med udgangspunkt i sund ernæring og for din hunds helbred. Det er godbidder, som vi anbefaler til hunde og katte!

Hvid miniature-greyhound og gråstribet kat bliver fodret side om side i køkkenet

Hvad man skal gøre, hvis éns hund eller kat spiser smør

Men hvad sker der, hvis din snedige hund eller kat allerede har fået tænderne i smøren? Hvad sker der, hvis din kat har spist en hal pakke smør, eller din hund har fået poterne i popcornene, mens du er på toilettet? Det er i hvertfald ikke sundt for dem. Men så igen, smør er ikke giftigt for hunde og katte. Derfor behøver du ikke skynde dig at ringe til vagtdyrlægen, medmindre de har spist meget store mængder smør.

Ring i stedet, når klinikken har åbent, for at give dyrlægen besked om situationen. I mellemtiden skal du holde godt øje med dit kæledyr. Hvis du lægger mærke til et af de følgende kliniske tegn, skal du kontakte din dyrlæge så hurtigt som muligt:

  • Mavesmerter eller ømhed ved maven
  • Diarré (med eller uden blod i afføringen)
  • Sløvhed
  • Manglende appetit
  • Opkast (kan forekomme en til fire dage, efter dit kæledyr har spist den fedtholdige mad)

Hvis du vil forhindre din kat eller hund i at spise smør, er det bedste råd at holde det uden for dens rækkevidde. Hvis din kat må bevæge sig rundt, som den lyster, betyder det altså, at du skal være opmærksom på, hvad du efterlader på både køkkenbordet, spisebordet, sengebordet og andre overflader, som din kat gerne må udforske. Familier med hunde skal være ekstra opmærksomme på, hvad der ligger på sofabordet, eller hvad børnene spiser, mens de sidder på gulvet. Fjern rester med det samme for at forhindre dine nysgerrige kæledyr i at spise noget, de ikke bør spise, f.eks. smør.

Nå, men er smør så i virkeligheden dårligt for hunde? Er smør dårligt for katte? Svaret er "ja" til begge spørgsmål. Det er en sand fornøjelse at dele sin mad med sin hund eller kat, men smør er bare ikke godt for dem. Hvis det er helt umuligt for dig ikke at dele noget fra din tallerken, kan du vælge usødet frisk frugt eller usødet grønt som f.eks. gulerødder, æbler i skiver eller grønne bønner uden smør. Og husk at spørge din dyrlæge til råds først. Du kan også prøve at lægge din kats eller hunds yndlingssnacks ved siden af din tallerken, så den tror, at I begge spiser det samme. Hurra for sunde snacks, du kan nyde med din firbenede ven!

Forfatterbiografi

Angela Tague

Angela Tague

Angela Tague er kæledyrsmor og forfatter. Hun bor i den midtvestlige del af USA. Når hun ikke er i fuld gang i køkkenet, udforsker hun naturen med sin hund, deltager i yoga-workshops, eller også skriver hun for flere livsstils- og techbrands. Du kan finde hende på Twitter og LinkedIn @AngelaTague.

Relaterede artikler

  • Hvorfor er antioxidanter vigtige?

    Dogs running Celler er under kontinuerligt angreb fra det man kalder ‘frie radikaler’. De frie radikaler er et ‘biprodukt’ fra kroppens egen forbrænding eller et resultat af eksterne faktorer som forurening.
  • Protein

    Dogs running For at lave et protein bliver aminosyrer sat sammen i en lang kæde. Kæden pakkes så sammen i en tredimensionel struktur, som en garnnøgle.
  • Vitaminer

    Dogs running Vitaminer kan opdeles i to hovedgrupper afhængig af, om de er opløselige i fedt eller vand. Derudover er der en gruppe af substanser, som ligner vitaminer uden at passe præcist til kategorierne.
  • Mineraler  

    Dogs running Mere end 18 mineraler menes at være essentielle for pattedyr. Makromineraler er pr. definition nødvendige for hunden eller katten i større mængder i foderet og mikromineraler eller sporelementer i meget mindre mængder.

Relaterede produkter