Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Kan katte have allergi ligesom deres ejere? Ja, det kan de godt. Men katte viser normalt ikke de samme kliniske tegn - løbende øjne, løbende næse og nys - som vi normalt forbinder allergi med hos mennesker. I stedet viser allergi hos katte sig ved tegn på kløe som f.eks. at den slikker sig, bider, eller gnider sin pels og hud mod ting.
De mest almindelige allergier hos katte er:
- Loppeallergi.
- Atopisk syndrom hos katte. Dette er en samling af allergier over for miljøallergener som pollen og støvmider. Når allergenerne påvirker huden, kaldes det atopisk dermatitis eller atopi. Når allergenerne forårsager åndedrætsproblemer på grund af indånding, kaldes det katteastma.
- Fodersensitivitet.
- Kontaktallergi. Det er en allergi over for et stof eller materiale, som katten kan komme i kontakt med, f.eks. plastikskåle.
Den specifikke type allergi, der er til stede, er med til at bestemme behandlingen. Læs videre for at lære mere om disse typer af allergi hos katte, deres kliniske tegn og behandlingsmuligheder, og hvilken type foder, der kan støtte en kat, som har en sensitivitet.
Kliniske tegn på allergi hos katte
De fleste katte med allergi klør sig meget. Man vil ofte se, at de slikker eller bider sig selv eller gnider sig i ansigtet og på kroppen, eller måske bemærker man blot, at de bruger meget mere tid på at pleje sig selv end normalt. I mange tilfælde vil du måske bemærke følgende tegn på, at din kat har kløe:
- Rød, betændt hud
- Tegn på irritation, f.eks. hyppige trækninger i huden.
- Hududslæt.
- Skorper
- Tab af pels.
- Eosinofile plaques. Eosinofiler er en type hvide blodlegemer, som spiller en vigtig rolle i immunforsvaret og ved allergiske reaktioner. Nogle gange kan de samle sig og danne tykke plamager på huden eller i munden.
Ved fodersensitivitet kan katten også have fordøjelsesbesvær og nedsat appetit. Hvis din kat har nogle af disse symptomer, skal du få den undersøgt hos dyrlægen.
Almindelige allergier hos katte
Her er nogle af de mest almindelige former for allergi, der rammer katte.
1. Loppeallergi
Loppeallergi er en af de mest almindelige hudlidelser, man ser hos katte. Loppeallergi skyldes en reaktion på det spyt, som loppebiddet overfører. Der skal kun få bid til for at fremkalde den intense kløe, der er forbundet med loppeallergi. Kliniske tegn kan være kløe, hårtab, rødme og sårskorper, som er mest almindelige på hoved, hals, mave og lænd eller hale.
Mange gange kan lopperne ikke ses af dig eller din dyrlæge under en klinisk undersøgelse. Dette skyldes, at lopper tilbringer det meste af deres liv i dine møbler og kun "hopper om bord" for at spise. Man mener, at for hver loppe, du ser, er der over hundrede i huset!
Loppeallergi kan nemt holdes under kontrol med forebyggende behandlinger og behandles med loppekur året rundt til katte, der er allergiske over for lopper. Disse forebyggende behandlinger fås både som dråber, der påføres huden, og som tabletter, så de er lette at give. Dyrlægen kan også anbefale andre typer medicin for at lindre kløe og behandle sekundære bakterieinfektioner i huden.
For at lykkes med at behandle loppeallergi, vil du også blive rådet til at behandle alle andre dyr i hjemmet samt selve hjemmet og omgivelserne. Husk, at du aldrig må bruge loppeprodukter til hunde på katte (eller omvendt), da det kan være livsfarligt – brug altid kun produkter, der er beregnet til netop din dyreart. Brug heller aldrig en spray til huset direkte på din kat.
2. Atopisk syndrom hos katte
Katte kan også have allergi over for ting i deres omgivelser ligesom mennesker. Som vi nævnte tidligere, kan det give hud- og/eller luftvejssymptomer hos katte. Almindelige miljøallergener er træer, græs, skimmelsvamp, pollen og husstøvmider samt ting, som vi måske ikke har mistanke om, såsom rengøringsprodukter og vaskemidler.
Diagnosticering af miljømæssig allergi er baseret på udelukkelse af andre årsager, men nogle kan også testes ved hjælp af blod- eller hudprøver. Mange gange er tegn på miljømæssig allergi sæsonbetonet, og opblussen sker, når der er høje niveauer af allergenet i miljøet, ligesom hos mennesker, der lider af høfeber.
Den bedste måde at behandle miljømæssig allergi på er at fjerne det udløsende allergen fra omgivelserne. Dette kan indebære:
- Brug af luftrensere.
- Støvsug ofte.
- Vask din kats sengetøj regelmæssigt.
- Vask andre ting i hjemmet, der kan opsamle allergener.
- Brug metalskåle og vask dem ofte.
- Anvend parfumefri rengøringsmidler, vaskemidler og kattegrus.
Når din kat har en opblussen af allergi, anbefales det, at den bliver undersøgt af en dyrlæge. Din dyrlæge vil sandsynligvis ordinere medicin som tabletter eller lokalbehandling for at reducere kløe, hudbetændelse og sekundære hudinfektioner. Nogle katte er nødt til at få langvarig medicin eller specialfoder for at kunne håndtere sensitiviteter. Allergenspecifikke immunterapi-injektioner baseret på priktest eller blodprøver kan også være en effektiv behandlingsmulighed. Disse indsprøjtninger kræver en særlig test, som normalt udføres af en dyrlæge med speciale i hudsygdomme.
3. Fodersensitivitet
Hos katte med fodersensitivitet er det vigtigste kliniske tegn en konstant, ikke-sæsonbetinget kløe. Katte med fodersensitivitet kan også have fordøjelsesbesvær, vægttab og nedsat appetit. De mest almindelige allergener er kylling, oksekød, mælkeprodukter og fisk, men katte kan også reagere på andre fødevarer.
Fodersensitivitet hos katte diagnosticeres ved hjælp af fodertrial, hvor man introducerer et nyt protein eller hydrolyseret proteinfoder, som udleveres af dyrlægen. Nyt proteinfoder bruger protein- og kulhydratkilder, som katten ikke har været udsat for før, f.eks. and, vildt eller grønne ærter. Hydrolyseret foder indeholder derimod proteiner, der er blevet nedbrudt i så små stykker, at de ikke genkendes som proteiner af immunsystemet.
En fodertrail er en meget strikt udelukkelsesproces – hvis katten får bare én type foder, som ikke er godkendt af dyrlægen på forhånd, kan testen være ugyldig. Det er derfor vigtigt at følge dyrlægens anvisninger nøje. Hvis du er i tvivl om, hvad din kat med allergi må få at spise, kan dyrlægen hjælpe dig med at vælge det rette foder. Der findes særligt udviklede diæter til katte med fodersensitivitet, som kan støtte og hjælpe med at genoprette hudens barriere. Husk at spørge din dyrlæge om disse fodertyper, hvis din kat har en sensitivitet.
En fodertrail tager som regel omkring 10 til 12 uger, men mange katte med fodersensitivitet vil begynde at vise bedring allerede inden for den første måned. Symptomer fra mave-tarmkanalen forsvinder ofte hurtigere end hudsymptomer. Som ved andre former for allergi kan det være nødvendigt at give ekstra medicin i starten eller under et udbrud for at mindske kløe og behandle hudirritationer.
4. Kontaktallergi
Katte kan også være allergiske over for ting, de kommer i kontakt med, f.eks. mad- og vandskåle af plastik. Denne form for allergi vil give hudsymptomer overalt, hvor der er kontakt. Hvis den f.eks. er allergisk over for sin plastikskål, kan din kat vise tegn på hudirritation eller andre tegn omkring ansigtet og hagen. Hvis den er allergisk over for dit vaskemiddel, kan den vise tegn på maven eller flankerne, hvor den har ligget på en seng eller et tæppe.
Nu hvor du har lært, at katte faktisk kan have allergi, ved du, at du skal være på udkig efter overdreven kløe, hudirritation og fordøjelsesbesvær. Der er mange muligheder for behandling baseret på den underliggende årsag til allergien, herunder medicin som tabletter og lokalbehandling og særligt foder. Med en behandlingsplan udarbejdet af dig og din dyrlæge kan katte med allergi fuldt ud leve et lykkeligt liv.

Jessica Seid
Jessica Seid er en akut-dyrlæge, der driver en dyrlægepraksis i New England-området. Hun er uddannet fra North Carolina State College of Veterinary Medicine og har været i branchen i mere end et årti. Når hun ikke hjælper patienter, nyder hun at tilbringe tid med sin mand, datter og hund.
Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA og Dr. Emma Milne BVSc FRCVS