Hunderacernes personligheder: Find det rigtige match for dig

Published by Jean Marie Bauhaus
min read

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Personlighed er alt. Det er lige så sandt, når det gælder hunde som mennesker. Du er måske allerede forelsket i en bestemt race- men ved du, om racen er det bedste match til dig? Hundens personlighed er særdeles afgørende for, om den passer godt til dig. Det bliver meget lettere at vælge en hunderace, hvis du ved, hvilke træk og egenskaber, der passer med dine egne behov. Disse tips kan hjælpe dig med at vælge den rigtige hund til din personlighed og livsstil.

Tag højde for dit hjem og din familie

Two young blonde boys and a baby snuggle with a larger brown dog in bed.Er du single, eller har du en stor familie? Har du små børn, andre kæledyr eller større børn? Ud over at foretage en vurdering af medlemmerne af din familie, skal du også tænke på dit hjems fysiske rammer. Mængden af plads er også en ting, der skal tages i betragtning. Der er stor forskel på, om du bor i et hus eller en lejlighed og om du har adgang til en stor have eller en mindre gård. Disse faktorer bør have indvirkning på dit valg af hunderace eller hundens størrelse.

Disse spørgsmål hjælper med at indsnævre din søgning efter en hund. Hvis du eksempelvis bor i en lejlighed, som ikke er tæt på en park eller et sted at gå ture, vil det sandsynligvis være en god idé at holde sig til en lille hund, der ikke kræver så meget plads for at få sin motion. Hvis du har små børn, vil det formentlig være en god idé at undgå helt små hunderacer, som kan være skrøbelige og nervøse omkring meget små børn, og i stedet kigge efter en af de større racer, der er kendt for at kunne lide små børn. Og hvis du er meget interesseret i de meget store hunde, såsom en Granddanois eller en St. Bernard, skal du være sikker på, at du har plads nok i dit hus og din have/gård til at imødekomme så stor en hunds behov.

Overvej din livsstil

Har du en lang arbejdsdag? Rejser du ofte? Kan du lide at tage på opdagelse, eller er du mere et hjemmemenneske?

Hvis du har en aktiv livsstil, giver det mening at kigge efter en aktiv race, der kan holde trit med dig. Terrierer og jagthunderacer elsker aktivitet og motion. Hvis du derimod foretrækker at tilbringe dine lørdage med fødderne oppe, er en aktiv race ikke det bedste match for dig. Hvis du har lange arbejdsdage uden mulighed for at tage din hvalp med, skal du kigge efter en race med et temperament, der tåler at være alene i store dele af dagen.

Overvej hvorfor du vil have en hund

Det er også en god ide at overveje, hvad du håber på at få ud af at have en hund. Ønsker du blot en ledsager, eller vil du have en vagthund? Vil du have en skødehund eller en træningspartner? Nogle hundeejere leder efter en barnepigehund, der kan værne om børnene, mens de leger, mens andre leder efter en ny bedste ven til deres familie. Du bør være ærlig over for dig selv om, hvorfor du vil have en hund, og hvad du håber, den vil tilføre dig og din familie. Det vil bringe dig langt i forhold til at indsnævre feltet og finde den bedste type hund til din familie.

Overvej din tid og dit budget

Lav en ærlig vurdering af, hvor meget tid og hvor mange penge, du kan bruge på en hund. Husk på, at det at adoptere en hund minder meget om at adoptere et lille barn. Udover at skulle levere den rette ernæring, en seng, legetøj og diverse tilbehør, skal du også sørge for soignering , tilstrækkelig motion og sundhedspleje. Nogle hunde kræver mere end andre. Hvis du eksempelvis ikke har tid eller budget til regelmæssig børstning og klipning, er en Malteserhvalp ikke den rigtige hund for dig - uanset hvor meget, du givetvis ville elske den. Og nogle racer har uheldige genetiske anlæg for helbredsmæssige tilstande, der kan være dyre at håndtere, både hvad angår tid og penge. Beslut på forhånd, hvor meget af disse to ressourcer, du er villig til at afsætte til at passe din hund i løbet af hans levetid.

Voksne hunde vs. hvalpe

little sleeping French bulldog puppies lying on a beautiful green grassAlder er en anden vigtig ting at overveje. Mennesker foretrækker at adoptere hvalpe af en række forskellige årsager, ikke mindst fordi de er søde og svære at modstå. Nogle føler, at det skaber et stærkere bånd at opfostre en hund fra den er hvalp. Men der kan også være meget hårdt arbejde forbundet med at træne og pleje hvalpe, og ofte vil de teste din tålmodighed til dens yderste grænse. Ældre hunde er derimod ofte allerede stuerene og socialiserede, og desuden forlængst forbi den destruktive tandfrembrudsfase, hvor der tygges i alt indenfor rækkevidde. Medmindre de har en traumatisk historie (og selv der kan den ofte overvindes), har ældre hunde normalt ikke problemer med at skabe et tæt bånd til deres nye familie.

Sådan vælger du hunderace eller -type

Når du har oplistet alle din ideelle hunds personlighedstræk, er det tid til at undersøge hunderacer eller -typer. Et godt sted at starte er hos dit lokale internat for at møde de typer og racer af hunde, du kunne tænkes at overveje. Desuden har HillsPet.com mange artikler med information om racer til rådighed for at hjælpe dig - det samme har American Kennel Club. Hvis du ikke har nogen anelse om, hvordan du begynder, kan det være nyttigt at starte med at overveje hundegrupper. Racer indenfor Terriergruppen er f.eks. ofte selvsikre og energiske og har brug for en masse tålmodighed og en fast hånd til at træne dem. Gruppen af brugshunde er intelligente og relativt lette at træne, og de er lykkeligst, hvis de har et job at udføre. Det kan vise sig at være nyttigt at starte med hundegrupper.

Når du har indsnævret dine valg, kan det være nyttigt at tale med folk, der har erfaring med de racer, der interesserer dig. Hvis du ikke kender nogen personligt, der har ejet disse racer, så prøv at søge på nettet - her vil du finde mange fora og fællesskaber, der er centreret omkring bestemte racer. Det er også en god idé at tale med din dyrlæge, som ikke kun kan rådgive dig om racens temperament, men også fortælle dig, om den race, du har valgt, har nogen helbredsmæssige anlæg, som du skal være opmærksom på. Din dyrlæge kan også henvise dig til anerkendte opdrættere eller internater. Husk, at der er mange gode dyreinternater, der fokuserer på specifikke racer, så du behøver ikke bruge tusindvis af kroner på at købe en hvalp fra en opdrætter.

Racerene hunde vs. blandingshunde

Selvom det generelt ikke er svært at finde racerene hunde i internatet, der har brug for et kærligt hjem, finder du sandsynligvis også et stort udvalg af blandingshunde. Man kunne let tro, at en blandingshunds temperament er sværere at forudsige end de hunde, der er avlet til en bestemt standard, men hvis du ved, hvilke racer der udgør blandingshundens arveanlæg, er det faktisk ikke så svært. Generelt har blandingshunde en tendens til at have en balance mellem deres forældres mest dominerende karaktertræk. Ofte er deres personlighedsprofiler mere forudsigelige og moderate, i modsætning til de ekstremer, du nogle gange får med racerene hunde. Ifølge Humane Society of the United States er blandingshunde også mindre tilbøjelige til at have genetiske defekter, der sommetider opstår ved overopdræt af racerene hunde. Hvis du overvejer en hund fra et internat, skal du tale med internatets adoptionsrådgiver om de personlighedstræk, du leder efter. Han eller hun bør kunne hjælpe dig med at finde det bedste match.

Med alle disse spørgsmål kan det virke som om at det at finde den rigtige hundepersonlighed er lige så kompliceret som at finde den eneste ene. Men det er et valg, der skal tages alvorligt. Når alt kommer til alt vil din hund sandsynligvis være en stor del af dit liv i de næste 10-15 år. Du skylder jer begge to at sikre, at i er et godt match.

Forfatterbiografi

$authorImageAlt

Jean Marie Bauhaus

Jean Marie Bauhaus er en fiktionsforfatter, freelance-skribent og redaktør, der bor i Tulsa, Oklahoma. Hun skriver ofte om kæledyr og kæledyrs sundhed fra sit hjemmekontor, hvor hun assisteres af et mindre kuld pelsbabyer.

Relaterede artikler

Relaterede produkter

• HILL'S SCIENCE PLAN Large Breed hundefoder med kylling

Hill's™ Science Plan™ Canine Adult Advanced Fitness™ Large Breed with Chicken er sammensat til optimal led- og muskelopbygning hos hunde af store racer. Med klinisk dokumenterede antioxydanter, glukosamin og chondroitin fra naturlige kilder.
• HILL'S SCIENCE PLAN Small & Mini Adult hundefoder med kylling

Science Plan™ Canine Adult Small & Miniature er sammensat til at støtte en sund mund, sund hud og sund fordøjelse hos hunde af små racer. Med høje niveauer af klinisk dokumenterede antioxidanter og naturlige ingredienser, med tilsat vitaminer og mineraler.

• HILL'S SCIENCE PLAN Large Breed hvalpefoder med kylling

Hill's™ Science Plan™ Puppy Healthy Development™ Large Breed Chicken er sammensat til at styrke en sund knoglevækst hos hvalpe af store racer. Med klinisk dokumenterede antioxydanter og optimalt mineralindhold.
• HILL'S SCIENCE PLAN Perfect Weight Small & Mini Adult hundefoder med kylling

SciencePlan™ Perfect Weight har en unik blanding af ingredienser og et lavt fedtindhold. Sammensat til at hjælpe din hund med at opnå en sund vægt med forventningen om et længere liv.