Hunde, der kører bagenden hen over gulvet, og anerkendelse af problemer med analkirtler

Published by
minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Du fangede din hund i at køre bagenden hen over dit yndlingstæppe, og nu spekulerer du over, hvorfor den gør det, og hvordan du kan få den til at stoppe. Uanset om det var det, eller det var overdreven slikken bagi, der førte dig hertil, er det sandsynligt, at din hunds analkirtler skal undersøges. Selvom det nok er den sidste del af din hunds anatomi, du ønsker at fokusere på, er det et faktum, at problemer med analkirtler hos hunde er temmelig almindeligt og ofte er årsag til, at hunde kører bagenden hen over gulvet, når de er indenfor.

Din hunds analkirtler

Two dogs looking down over a dock at the waterHundens bagende består blandt andet af to små sække, der sidder på indersiden af endetarmen (rektus), en på hver side i muskelvæggen, fortæller man hos The Spruce. Disse sække fyldes gradvist med sekreter fra de talgkirtler – de samme kirtler, som findes i enden af hårfolliklerne, og som gør, at uvasket hår bliver fedtet – der findes i hver sæk.

Det eneste reelle formål, disse analkirtler siges at have, er kommunikation mellem hunde: De er, hvad hunde lugter til, når de hilser på hinanden. De udskiller også dufte, når hunde skal lave stort, og gør det muligvis nemmere for afføringen at passere. Når de fungerer korrekt, tømmes kirtlerne, når hunde laver stort.

Problemer med analkirtler hos hunde

Desværre fungerer tingene ikke altid, som de skal. Blød afføring eller afføring, der består af små knolde, giver ikke tilstrækkeligt tryk til at tømme sækkene. Hvis kirtlerne fyldes så meget, at det bliver ubehageligt, kører din hund i stedet bagenden hen over gulvet for at få lindring. Når dette sker, bliver kirtlerne ophobede, siger man hos Preventive Vet.

Ud over at ophobede analsække er ubehagelige for din hund, så kan de også blive inficeret og udvikle sig til bylder, hvilket kræver behandling med antibiotika. Hvis bylderne brister, kan det blive nødvendigt at operere, og din hund kan også have brug for smertestillende medicin efterfølgende.

Analkirtler som udtryksform

Når der begynder at opstå problemer med analkirtler hos hunde, kan det være nødvendigt at gribe ind for at lindre problemet. Ophobede analkirtler skal trykkes ud manuelt, en opgave, der kan udføres af en dyrlæge eller en veterinærsygeplejerske – nogle hundesaloner, hvor personalet er oplært i denne opgave, kan også gøre det som en del af den rutinemæssige pleje – men hvis du bemærker, at der er et problem, bør du altid tage din hund med til dyrlægen frem for en hundesalon.

Når man skal trykke en hunds analkirtler ud manuelt, kræver det normalt, at man ifører sig handsker og stikker en finger op i endetarmen på hunden for at lokalisere kirtlen og forsigtigt klemme den for at tømme den for indhold. Hvis ophobede analkirtler bliver et tilbagevendende problem, kan det være nødvendigt at få trykket dem ud regelmæssigt. Du kunne måske selv gøre det derhjemme, men det er bedst, at du får en professionel til at vise dig hvordan, før du forsøger på egen hånd. En forskrækket hund eller en hund, der føler sig ilde til mode, kan finde på at bide eller stikke af. Det ubehagelige og uforudsigelige ved opgaven kan måske også overbevise dig om, at det er en ting, der bedst overlades til de professionelle.

Hvad forårsager problemer med analkirtler hos hunde?

Backside of a Jack Russell terrier overlooking river with people fuzzy in the background.
Dårlig afføring kan resultere i, at analkirtlerne ophobes, oplyser man hos Petfinder. Forstoppelse og diarré giver en afføring, der ikke er tilstrækkelig til at tømme analsækkene. Arvelige misdannelser af analkirtlerne kan også være en årsag. Hos Preventive Vet tilføjer man, at kroniske hudlidelser, herunder svampeinfektioner, hud- eller foderallergier eller hudmider kan øge hundes risiko for at udvikle kroniske problemer med analkirtlerne.

Andre medvirkende faktorer er lav skjoldbruskkirtelfunktion og overvægt. Og selvom det er mere sjældent, kan det skyldes en tumor. Det sker også, at man hos en hundesalon nogle gange rent rutinemæssigt, hvor det ikke er nødvendigt, trykker analkirtler ud. Dette kan resultere i dannelse af arvæv, der forhindrer kirtlerne i at kunne tømme sig selv. Hvis det er det, der er tilfældet med din hund, skal du tale med dem i hundesalonen for at sikre, at din hvalps kirtler ikke bliver trykket ud ved hvert besøg, når det ikke er nødvendigt, da det kan gøre mere skade end gavn.

Tegn på ophobede eller inficerede analkirtler

Hvis din hund kører bagenden hen over gulvet, kan det være en af symptomerne på problemer med analkirtlerne, men denne opførsel kan også skyldes andre ting som for eksempel parasitter eller fordøjelsesproblemer. Eller det kan simpelthen bare være, at det klør. En hund med ophobede analkirtler vil typisk køre bagenden hen over gulvet mere end blot en eller to gange, og det ses normalt også, at den slikker sig selv bagi. Rødme eller hævelse omkring lukkemusklen er et tegn på, at kirtlerne er ved at blive inficeret. Det samme gælder, hvis der er blod eller pus i din hunds afføring eller på tæppet, efter den har kørt bagdelen hen over det.

Når det er nødvendigt at gå til dyrlægen

Hvis du har mistanke om, at din hund har problemer med ophobede analkirtler, skal du tale med en dyrlæge for at høre, om det er nødvendigt at komme forbi med din hund. Bemærker du imidlertid rødmen eller hævelse, eller hvis huden omkring din hunds bagdel begynder at ligne en tilspidset bums, er kirtlen sandsynligvis inficeret eller har udviklet sig til en byld, og en dyrlæge bør kigge på den hurtigst muligt. En bristet byld er en nødsituation og skal behandles med det samme for at minimere skaden og mindske smerterne.

Du bør også gå til dyrlægen, hvis ophobede analkirtler er et tilbagevendende problem for din hund, for at finde ud af, om der er et underliggende problem, der skal behandles, såsom en tumor eller skjoldbrugskkirtellidelse.

Sådan hjælper du din hund

Her er nogle ting, du kan gøre for at forhindre eller reducere nye tilfælde af ophobede analkirtler hos din firbenede ven:

  • Sørg for, at din hund får nok fibre i kosten og dermed en sund afføring. Tal med dyrlægen om at sætte din hund på en diæt, der er sammensat til at fremme en sund fordøjelse og en sund afføring.
  • Hvis din hund er overvægtig, kan du tale med dyrlægen om, hvordan du kan hjælpe den med at opnå og bevare en sund vægt.
  • Samarbejd med dyrlægen for at identificere og behandle eller håndtere eventuelle underliggende årsager som for eksempel foderallergi.
  • Hvis din dyrlæge er enig, kan du supplere din hunds kost med fiskeolie, som ifølge Preventive Vet har antiinflammatoriske egenskaber, der kan hjælpe med at reducere irritationen omkring de ophobede kirtler, eller måske kan han eller hun anbefale et foder beriget med fiskeolie.
  • Og igen, tal med dem i hundesalonen for at sikre, at din hvalps analkirtler ikke trykkes unødigt ud.

Selvom det ikke er rart at tænke på, er problemer med analkirtler så almindeligt, at det betaler sig at være opmærksom og holde øje med dem. Så næste gang, du ser din hund køre bagdelen hen over gulvet eller slikke sig bagi, skal du være ekstra opmærksom på, hvad der foregår i den ende. Din hund vil måske ikke kunne takke dig med ord, men den sætter alligevel stor pris på den lindring, du kan give den.

Author

Chrissie Klinger

RELATEREDE ARTIKLER

  • Pyodermi hos hunde: Her er, hvad du bør vide

    Lær, hvordan pyodermi hos hunde ser ud, hvad der forårsager det, og hvordan ernæring og din hunds foder kan spille en rolle i forebyggelse og behandling af infektionen.
  • Overdreven kløe hos hunde: Potentielle årsager

    A happy Golden Retriever is caught mid-stride as it trots across the garden with a ball in its mouth. Its owner runs behind to catch up Forstå de potentielle årsager til overdreven kløe hos hunde, og hvordan du håndterer dem. Få hjælp til din hund med ekspertråd fra Hill's Pet DK.
  • Årsager til, at din hund kan have kløende ører

    A Golden Retriever is captured at the moment before catching a ball that has been thrown. The dog's attention is wholly focussed on the ball Bliv klogere på, hvorfor din hund kan have kløende ører, og hvad du kan gøre for at hjælpe. Besøg Hill's Pet DK for at få flere ekspertråd om, hvordan du håndterer din hunds øresundhed.
  • Hold øje med din hvalps vægt

    Vidste du, at en overvægtig defineres som værende 15% eller mere over sin idealvægt? Det svarer til blot 330 gram for en lille hund som en chihuahua, men over 7,5 kg for en rottweiler.