Hvad er nyresvigt hos hunde?
Din hunds nyrer er vigtige, fordi de fjerner affaldsstoffer fra blodbanen og opretholder den normale væske- og mineralbalance i kroppen. Hvis hundens nyrer ikke er i stand til at udføre deres job ordentligt, kan dette føre til livstruende problemer.
Nyresvigt er en tilstand, der skader nyrerne og fører til nyresygdom. Den mest almindelige og udbredte form for nyresvigt hos hunde kaldes kronisk nyresygdom.

Tidlig konstatering af nyresvigt hos hunde
I nogle tilfælde er der tidlige advarselstegn hos hunde med nyresygdom. Tegn på alvorlig sygdom viser sig imidlertid først, når 75% af nyrefunktionen allerede er gået tabt. Det er årsagen til, at tidlig konstatering af nyresvigt hos hunde er så vigtig.
Jo tidligere nyresygdom diagnosticeres, jo mere tid er der til at håndtere den underliggende årsag eller bremse sygdommens udvikling. Denne livslange sygdom har allerede været til stede i et stykke tid, når den bliver diagnosticeret, men den kan håndteres med den rette ernæring.
VIGTIGT: Øget tørst kan være det første tegn på nyresvigt. Hvis du bemærker dette, eller nogen af tegnene nedenfor, skal du kontakte din dyrlæge med det samme.
Alder
Hundes risiko for at udvikle nyreproblemer fordobles i alderen fra 10 til 15 år
Foder
Visse typer hundefoder, der indeholder en stor mængde fosfor, natrium og protein, kan fremskynde udviklingen af kronisk nyresygdom
Race
Nogle racer har større risiko for at udvikle visse nyresygdomme

Tegnene på nyresygdom kan være svære at genkende, men hvis du bemærker nogen af de følgende, kan det betyde, at din hund har et nyreproblem. Kontakt din dyrlæge, hvis du bemærker nogen af disse tegn.
- Øget tørst og vandladning
- Nedsat appetit
- Vægttab
- Dårlig ånde og en øm mund
- Vægttab og svaghed
- Opkastning og diarré
Hvis din hund diagnosticeres med nyresygdom, vil din dyrlæge måske beskrive den som enten akut eller kronisk.
Akut nyresygdom: Akut, dvs. pludseligt opstået, nyresygdom hos hunde kan skyldes:
- Blodtab
- Chok
- Kirurgisk stress
- Skader
- Svær dehydrering
- Gift
- Medicin
- Nedsat urinstrøm
- Infektion
Kronisk nyresygdom: Kronisk eller langvarig nyresygdom hos hunde kan skyldes ovenstående faktorer samt race og arvelige tendenser, ernæringsmæssige faktorer og defekter i immunsystemet. Kronisk nyresygdom er fremadskridende og irreversibel.

Sådan kan ernæring bidrage til behandlingen
Det foder, din hund spiser, spiller en vigtig rolle for dens generelle sundhed og velbefindende. Hvis din hund diagnosticeres med nyresygdom, kan en ændring i foderet, i form af reduktion af mængden af protein, fosfor og salt i det, medvirke til at håndtere sygdommen. Begrænsning af fosfor ser ud til at være særlig vigtigt for at opnå reduktion af sværhedsgraden af de kliniske tegn og udviklingen af nyreskader. Reduktion af indholdet af protein kan også medvirke til at genoprette normale syre/base-niveauer.
Hvis din hund har nyreproblemer, kan den rette ernæring påvirke hundens livskvalitet i en positiv retning. Tal med din dyrlæge om, hvorvidt Hill’s™ Prescription Diet™ k/d™ kan hjælpe med at fremme nyresundhed hos din hund.
-
Hund | Adfærd og Udseende - hillspet.dk
Vi stiller os selv spørgsmål om vores hundes adfærd næsten dagligt. For eksempel: Har du det godt? Hvorfor kan du lide at grave huller i jorden? Er al den gøen virkelig nødvendig? Der er ingen tvivl om, at hundepsykologi er kompliceret, men det er værd at prøve at forstå, hvad de tænker, og hvorfor de opfører sig, som de gør.