Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
For et par år siden bekræftede tidsskriftet Frontiers in Psychology, hvad dyreejere allerede godt var klar over: positiv interaktion med dyr reducerer stressniveauet hos mennesker. Det er godt nyt for dit helbred og din levetid. Men hvis du har en kat, kan det være, du stiller dig spørgsmålet, om det samme gælder den anden vej rundt. Kan katte lide at blive kælet med? Er katte lige så glade for at blive holdt, som vi kan lide at holde dem?
Hvis du holder din kat på en ordentlig og behagelig måde, er svaret ja. På trods af den udbredte og vedholdende myte om, at katte ikke er venlige væsener, så er mange katte faktisk glade for positiv interaktion med mennesker. Og ja, når du kæler med din kat og holder den, er det med til at opbygge et kærligt forhold mellem jer to.
Måder at kæle sin kat på
Det kan være vanskeligt at kæle med sin kat. Det er nemt at misforstå en kats signaler og ende med at røre den på en måde eller et sted, den ikke bryder sig om.
Du har måske oplevet, at din kat ruller rundt på gulvet og viser sin mave frem. Men når du prøver at gnubbe dens søde mave, reagerer den ved at rive eller bide dig. Cats Protection forklarer, at når din kats ruller om på ryggen, er det dens måde at vise, at den stoler på dig. For de fleste katte er det dog ikke en invitation til, at du skal nusse den på maven! Hvis du bliver mødt med et krads eller bid, vil du måske spekulere over, om din kat ikke kan lide dig, eller om den slet ikke ønsker at blive kælet for. Men du kan tage det helt roligt, den fortæller dig bare, at den ikke ønsker at blive kælet med nu.
I 2013 blev en undersøgelse fra tidsskriftet Physiology & Behaviour i høj grad misfortolket. Mange troede, at resultaterne viste, at det stresser katte at blive kælet med. John Bradshaw, direktør for Anthrozoology Institute ved University of Bristol i England, forsikrer dog i National Geographic, at det var noget andet i kattenes liv og ikke det at blive kælet med, der gjorde dem bange og ængstelige. I studiet undersøgte man faktisk, hvordan katte, der lever alene, oplever stress på en anden måde end katte, der lever i husstande med flere katte. At kæle med din kat kan rent faktisk trøste den, så hold dig ikke tilbage med at nusse den.
Hovedet, skuldrene, kinderne og næsen
Så hvilke steder foretrækker katte at blive kælet? Hovedet, under hagen og nakken er de foretrukne områder. Nogle katte nyder, at man rører og nusser deres hale, mens andre katte viger tilbage ved dette og det kan endda gøre ondt på nogle. Start langsomt ud og vær opmærksom på din kats reaktioner, når du kæler med den eller nusser den.
Når du nærmer dig din kat, er det vigtigt, at du lader den føre an og "tage det første skridt". Lad din kat snuse til din pegefinger og røre den med næsen først. Hvis din kat gerne vil kæles med , vil den skubbe sit ansigt mod din hånd og lede din hånd hen til dens ører, hage eller andre steder, hvor den gerne vil kæles. Hvis du starter langsomt ud, vil det skabe et mere roligt og afslappet miljø. Hvis din kat begynder at puffe til dig med sit hoved eller gnide sine kinder mod din krop, er det et godt tegn." Din kats adfærd er den måde, hvorpå den via sine kindkirtler overfører sin duft til sine omgivelser og familiemedlemmer.
Kan din godt også lide at blive holdt ud over at blive kælet med? Nogle gange. De fleste katte elsker at putte og hygge, og de vil for det meste gerne holdes, hvis du starter stille og roligt ud. Den bedste måde at starte ud på, inden du vil give din kat et kram eller tage den op, er at sige dens navn et par gange og derefter tage den forsigtigt op. Sørg for at have styr på alle fire ben, så de ikke hænger. Jo mere tryg din kat føler sig i dine arme, desto mere tilbøjelig vil den være til at blive der. Hvis den vrider sig og vil væk, skal du sætte den forsigtigt ned og prøve igen senere. Det kræver små skridt at lære at kramme og holde sin kat - og nogle gange velsmagende belønning for at skåne dine arme på vejen ned!
Har racen nogen betydning? Hvad med alderen?
Nogle katteracer har lettere ved at tolerere og acceptere nus og kram end andre. Siameseren er f.eks. en legesyg katterace, der elsker at hygge sig. Den vil kræve en del opmærksomhed fra dig, ligesom den kærlige Ragdoll.
Du skal ikke være bekymret, hvis din kat ikke har lyst til, at du holder eller krammer den. Det er måske bare en del af dens personlighed eller opdragelse. Hvis en killing ikke er socialiseret med mennesker fra en tidlig alder, kan den være tilbageholdende, når den senere i livet oplever, at du eller andre vil tage den op eller kæle med den. Hvis du adopterer en voksen kat og ikke kender dens baggrundshistorie, vil det måske også kræve noget tid, inden den vil acceptere at blive kælet og taget op. Det er dog muligt at vænne sin kat til det med nogle af de ovennævnte strategier. Det er dog værd at bemærke, at nogle katte simpelthen bare ikke kan lide at blive taget op og foretrækker at være ved din side i stedet for på dit skød.
Det er en gradvis proces, der tager tid, når man skal opbygge tillid - dette gælder i et hvilken som helst forhold. Hvis du investerer kærlighed og hengivenhed, vil du blive belønnet med en ægte ven, en katteven.
Forfatterbiografi
Christine O'Brien
Christine O'Brien er forfatter, mor og mangeårig ejer af to Russian Blues, der styrer hele huset. Hendes tekster er publiceret i Care.com, What to Expect og Fit Pregnancy, hvor hun skriver om katte, graviditet og familieliv. Find og følg hende på Instagram og Twitter: @brovelliobrien.