Kattepersonligheder: Overvejelser om din livsstil

Published by
min read

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Tænker du på at få en kat? Katte er ofte uforudsigelige, hvilket kan gøre det til en udfordring at vælge den bedste kattepersonlighed til dit hjem og din livsstil. Selvom selv racekattes temperamenter er sværere at forudsige end hunderacers, er katteracernes personlighedsprofiler alligevel nyttige, når du skal vælge den rigtige kat for dig. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du finder det rigtige personlighedsmatch, når du vælger din kat.

Killing eller voksen kat?

Beige kitten plays on a computer keyboardLad os se det i øjnene - der findes formentlig ikke noget sødere end en lille killing, og fristelsen til at tage en med hjem er vanskelig at modstå. Hvorvidt du skal give efter for denne fristelse, afhænger af dit niveau af tålmodighed og tolerance. Selvom de kan være utroligt sjove, kræver killinger en del opmærksomhed i takt med, at de opdager verden omkring dem og udvikler deres personligheder. Hvis du ikke har tålmodighed til at håndtere en killing - med al den energi det kræver - i flere måneder, eller endda i de første par år, kan du overveje at adoptere en voksen kat. Voksne katte er ofte mere rolige og der er rigeligt med katte at vælge imellem. En kats personlighed er fuldt udviklet omkring to års-alderen, og derefter ved du, hvad du får.

Familiens sammensætning

Når du overvejer, hvilken type kattepersonlighed du skal kigge efter, er det vigtigt at tænke over din families sammensætning. Hvis du eksempelvis har små børn, er en killing sandsynligvis ikke det bedste match, medmindre du har tid til konstant at holde opsyn for at beskytte en skrøbelig killing fra for vild leg. Nogle voksne katte har også en stærk modvilje mod små børn. Det er vigtigt at kigge efter en kat, der kommer godt ud af det med dine børn og ikke vil være jaloux på den opmærksomhed, du giver dem. Hvis du har små børn, er det en god idé at tage dem med til internatet og lade dem lege og interagere med katten eller killingen for at se, hvordan begge parter kommer ud af det med hinanden. Dette vil hjælpe dig med at beslutte, om en bestemt kat passer til dine børn.

Hvis du allerede har kæledyr, skal de også medregnes i din beslutning. Nogle katte foretrækker at være det eneste kæledyr, mens andre kommer fint ud af det med andre dyr. Det er også vigtigt at tænke over, hvordan dine nuværende kæledyr kan tænkes at reagere. The Humane Society of the United States advarer om, at hvis du har en stor hund med et stærkt rovdrev, er det måske ikke sikkert at bringe en kat ind i hjemmet. Hvis du allerede har en kat kan sammenføringen gå flere veje. Din nuværende kat reagere ved at starte slagsmål, gemme sig eller tisse uden for kattebakken. Du kan dog også være heldig og opleve at kattene kommer godt overens. Og selvfølgelig skal små kæledyr som fugle, gnavere eller krybdyr holdes i sikker afstand i forbindelse med introduktionen af et potentielt nyt rovdyr i hjemmet.

Livsstil og indretning af tilværelsen

Tænk grundigt over din livsstil og den type kattepersonlighed, der vil passe bedst ind. Hvis du er meget væk hjemmefra, bør du gå efter en kat, der er mere uafhængig og ikke har noget imod at være alene i længere perioder. Hvis du derimod er et hjemmemenneske, vil du nyde godt af en puttekat, der elsker at kæle og følge dig rundt. Vil du foretrække en højlydt kat, der konstant fortæller dig, hvordan hun har det? Har du mange gæster? I så fald ville en social kat formentlig trives i dit hjem fremfor en genert kat, der bliver nervøs omkring fremmede.

Din bolig skal også medregnes. Nogle katte er gode til at tilpasse sig til små rum og til udelukkende at være indekatte, mens andre har det bedre med masser af plads til at udforske og med at brænde energi af udendøre.

Langhåret vs. korthåret

Selvom langhårede katte, såsom Himalaya eller Maine Coon, er smukke at se på, og har en dejlig blød pels er pelsen desværre også meget krævende at vedligeholde. Hvis du ikke har tid til daglig børstning, vil det sandsynligvis være bedst at vælge en korthåret kat. Men inden du slår langhårede racer ud af hovedet, skal du vide, at daglig børstning kan være en behagelig aktivitet, der skaber et bånd mellem dig og din kat.

Katteracers personlighedsprofiler

Red Abyssinian kitten is playing with feather in a pink bag.Når først du har fastlagt, hvilken slags kattepersonlighed du leder efter, er det tid til at undersøge de forskellige katteracer. Til at begynde med er der masser af information om katteracer på nettet såvel som hos dit lokale internat. Husk, at der er betydeligt færre racerene katteracer, end der er hunderacer, og der er også færre personlighedsforskelle mellem hver race. Når det er sagt, har katteracerne visse træk, der kan hjælpe dig med at træffe din beslutning. Eksempelvis er Bengaler og andre eksotiske racer, som Abyssinier, kendt for at være meget energiske og aktive, hvorimod Perserne har en tendens til at være mere rolige og afslappede. Ligeledes miauver Amerikanske korthårskatte ikke så meget, mens Siamesere har ry for at være ekstremt højlydte.

Når du har indsnævret dit valg, er det en god idé at tale med folk, der har erfaring med de racer, du er interesseret i. Hvis du ikke kender nogen personligt, kan du søge på nettet efter fora og grupper på sociale medier, der er centreret omkring bestemte racer. Det er også en god idé at diskutere racen med din dyrlæge, der kan rådgive dig om eventuelle genetiske anlæg for helbredsmæssige problemer, der undertiden opstår pga. overopdræt.

Opdrætter vs. internat

Mange racekatte kan findes på internater - herunder killinger, hvis det er det, du går efter. Henvend dig hos dit lokale internat for at se, hvilke katte de har til rådighed. Hvis du derimod planlægger at købe din kat hos en opdrætter, bør du se efter en, der er velrenommeret. Din dyrlæge kan muligvis også være behjælpelig i forhold til at finde en god opdrætter.

Racerene hunde vs. blandingshunde

Dit lokale internat har helt sikkert en bred vifte af blandingskatte til adoption. Blandingskatte, også kendt som huskatte, inkluderer mange typer, som folk ofte tænker på som specifikke katteracer, f.eks. Tuxedo-, Calico- og Tabby-katte, som alle faktisk får deres klassificering ud fra deres pelsmønstre snarere end deres afstamning. Hvis du ikke går efter en bestemt race, kan en blandingskat måske have lige præcis den personlighed og det temperament, du leder efter. Selvom blandede racers personlighed kan være sværere at forudsige, er det ikke svært at finde ud af, hvad man kan forvente af en blandingskat. Du skal blot tale med medarbejderne på internatet, der har brugt tid på at lære den at kende. En adoptionsrådgiver vil formentlig være i stand til at hjælpe dig med at vælge en kat, der har den personlighed, du søger. De fleste internater giver dig også mulighed for at besøge den kat, du er interesseret i, og lære den at kende, før du træffer beslutningen om at adoptere. En anden fordel ved blandingskatte er, at de er mindre eksponeret for at udvikle sygdomme.

Der findes dog desværre ingen garantier. Katte er trods alt mestre i at holde os på stikkerne, hvilket er en del af deres charme. Men hvis du går velforberedt til adoptionsprocessen med viden om, hvad du skal kigge efter hos en kat, har du en langt bedre chance for at finde et godt match.

Forfatterbiografi

Jean Marie Bauhaus

Jean Marie Bauhaus

 

Jean Marie Bauhaus er en kæledyrsforælder og freelance-kæledyrsblogger, der skrev denne artikel under opmærksom overvågning af to killinger på skødet, der konstant insisterer på at blive kælet med. Selv når hun skriver.

 

Relaterede artikler

Relaterede produkter