Katteracer

Har du svært ved at bestemme dig for, hvilken katterace der passer bedst til dig? Læs disse artikler med nyttig information.

0 Sortér resultater efter

Relevans

Lær racerne at kende

Måske er du en aktiv og udadvendt person, der leder efter en kat, som er ligeså eventyrlysten som dig. Eller måske vil du gerne have en afslappet kat, som ikke kræver så meget pleje, og som elsker at sove. Du ved bedst, hvad du godt kunne tænke dig, men ved du også, hvordan du finder det? Begynd med at undersøge katteracer. Hver race har sin egen historie og personlighed og et særligt udseende, og en af dem kunne være det perfekte match til dig og din livsstil.

Kendetegn og personlighed

Uanset om den er langhåret, korthåret eller en blanding af de to, har hver race en helt særlig kombination af kendetegn og personlighed. Nogle af disse kendetegn kan kræve en bestemt livsstil eller en god forståelse for deres behov. Hvis du for eksempel har børn eller andre kæledyr, er der nogle typer af katte, der passer bedre end andre. Overvej også, hvor meget tid, du er villig til at bruge på pelspleje. Nogle katteracer behøver kun et minimum af pelspleje, mens andre skal børstes regelmæssigt. Hvis der er nogen i din husstand, der er allergiske over for katte, bør du overveje allergivenlige katte.

Hvilken race passer bedst til dig?

Det menes, at mennesker har fremavlet bestemte fysiske kendetegn og personlighedstræk hos katte i årtusinder. Hvis du ikke har mulighed for at besøge en katteopdrætter, kan du stadig finde den rette kat ved hjælp af lidt research og en grundig vurdering af din livsstil og personlighed. Der er faktisk mere end 40 forskellige katteracer at vælge mellem. I forbindelse med din research bør du kigge på de profiler, der findes her på hjemmesiden, og få mere viden om de enkelte racer. Du vil finde spændende historier om oprindelse, udbredelse og endda legender om din fremtidige kat.