At lade en kat være alene hjemme: Hvor lang tid er passende?

Udgivet af
minutters læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

De fleste katte sover 13 til 18 timer om dagen, og derfor er det normalt ikke noget problem at lade katten være alene hjemme, mens man er på arbejde. Men hvis man har en killing, en ældre kat eller en kat, som man har adopteret for nylig, er der nogle ekstra forholdsregler, man skal tage højde for. Hvor længe kan man lade sin kat være alene hjemme? Hvis du efterlader din kat alene hjemme, er der nogle få ting, du skal huske, for at passe bedst muligt på den både psykisk og fysisk.

Lille killing leger med fjer

Hvor lang tid er for længe?

Hvor lang tid du kan lade en kat være alene hjemme, afhænger af den enkelte kat og dit forhold til den. Hvis du lige har adopteret en ny kat, har den brug for tid sammen med dig i hjemmet for at lære din rutine at kende og skabe sin egen daglige rutine for at finde ud af, hvordan den skal opføre sig og leve i det nye hjem. Battersea fortæller, at man bør introducere en ny kat til andre dyr, der allerede lever i hjemmet, gradvist og meget forsigtigt for at sikre at det nye familiemedlem bliver integreret ordentligt. De første par uger er også en vigtig tid for dig og din kat til at knytte bånd og lære hinanden at kende.

Hvis din kat har boet hjemme hos dig fra et par måneder og op til flere år, kan det sagtens være, at den fint kan være alene hjemme i 8 til 10 timer. Men det kan også være, at den ender med at kede sig, blive ensom eller stresset. Hold øje med tegn som f.eks. om din kat har lyst til at kæle mere end sædvanligt og om den tisser eller laver afføring mere end normalt uden for kattebakken. Tal gerne med din dyrlæge, hvis din kats spise- eller kattebakkevaner ændrer sig.

Katte har brug for, at der hele tiden er foder (altid inden for den anbefalede daglige fodermængde) og frisk vand til rådighed ligesom alle andre dyr. Derfor skal den have adgang til disse to ting, når den er alene hjemme, samt en ren kattebakke. Ud over disse grundlæggende ting vil din kat sætte pris på, at du sørger for, den kan underholde sig selv på en sikker måde med f.eks. legetøj, et kattetræ eller lignende.

At passe ordentligt på killinger og ældre katte

Alderen spiller også en rolle, i forhold til hvor længe du bør lade en kat være alene hjemme. Killinger er nysgerrige væsner, og de har det med at bringe sig selv i fare ved at kradse eller spise farlige genstande, såsom vakkelvorne vaser eller giftige stueplanter. Hvis du skal efterlade din meget unge kat derhjemme, er det en god idé at killingesikre rummet og anskaffe en kattebakke samt sørge for at der er mad, legetøj og frisk vand til rådighed.

Hvis din killing skal være alene i mere end 12 timer, er det bedst at finde nogen, der kan komme forbi og se til den, mens den er alene. Fortæl vedkommende, der skal se til din killing, at han eller hun skal sørge for, der er mad og frisk vand til rådighed. Hvis din kat har adgang til flere rum, bør din kattepasser også tage en runde i huset og sikre sig, at din killing ikke har sat sig fast i små rum eller har lukket sig inde i et rum eller skab.

Selvom ældre katte måske er mindre tilbøjelige til at lave ballade, kan de have problemer med miljømæssige faktorer. Hvis du lader din kat være alene på varme sommerdage, skal du sørge for, at den har adgang til et køligt sted at sove, og at den har adgang til vandskåle forskellige steder i hjemmet, mens du er væk. Ældre katte er mere udsatte for at blive syge, og derfor bør du finde en kæledyrspasser, der kan komme forbi mindst en gang om dagen og lege med din ældre kat, hvis du skal være væk i lang tid.

Hvordan ændringer i din tidsplan påvirker din kat

Det er vigtigt at være opmærksom på din kats adfærd, når der sker ændringer rutinerne for dig eller andre personer i hjemmet. Når dine børnene vender tilbage til skolen, vil nogle katte måske nyde den ekstra tid alene, mens andre kan opleve separationsangst. Overvej evt. at anskaffe nyt legetøj og et nyt kradsetræ, eller lad radioen være tændt med beroligende baggrundsstøj. Du kan også vælge at adoptere et andet kæledyr, som kan holde din kat med selskab. Hvis du finder en sød, ny kat til dit hjem, skal du være forberedt på at være hjemme i den første uge eller to for at passe på den og holde øje med den, inden du lader den være alene i længere tid.

Og endelig skal du huske, at selv de mest avancerede maskiner til fodring og vanddispensere ikke kan erstatte social interaktion med mennesker. Din kat har brug for den opmærksomhed og motion, den får ved at være sammen med dig, så find en ordentlig kattepasser, som vil lege med den og kramme den hver dag, hvis du er ude at rejse.

Det er normalt for alle katteejere at være lidt bekymrede over at efterlade deres katteven alene. Men med god planlægning kan du give din kat frihed i huset og samtidig sørge for, den er glad og i sikkerhed, når du er væk.

Forfatterbiografi

Chrissie Klinger

Chrissie Klinger

Chrissie Klinger er dyreejer. Hun nyder at dele sit hjem med sine to børn, sin mand samt sine to pelsbørn. Derudover nyder hun at tilbringe tid sammen med alle sine familiemedlemmer, når hun ikke underviser, skriver eller blogger. Hun stræber efter at skrive artikler, der hjælper dyreejere med at leve et mere aktivt og meningsfuldt liv sammen med deres hund eller kat.

Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA

Relaterede artikler

• Lopper og orm

Killingen elsker al den opmærksomhed og omsorg, den får fra dig og din familie og venner, men ikke opmærksomheden fra parasitter.
• Sådan plejer og bader du din kat

154502253 Enhver der har kat ved, at de er omhyggelige pelsplejere. De fleste katte vil bruge en stor del af dagen på pelspleje, men nogen gange kan de have behov for lidt ekstra hjælp – for eksempel hvis de har været skadet, eller hvis lange hår bliver sammenfiltret.
• Tips til den første måned med din nye kat

Learn more about the basics of cat care in the first month, including choosing the right cat bedding, cat toys, cat carriers, pet id tags and litter boxes.
• Microchipping: The Facts

The government has announced that as of April 2016, all dogs in the UK must be microchipped by law. Many owners don’t necessarily know how microchipping works though and this can lead to the system breaking down, so Hill’s has laid out the facts in one easy reference guide.

Relaterede produkter

• HILL'S SCIENCE PLAN Adult Kattefoder med Kylling

Hill's™ Science Plan™ Optimal Care er sammensat til at sikre en god kondition med klinisk dokumenterede antioxidanter, proteiner, der ikke feder og øget indhold af omega-3 fedtsyrer.

Støtter vedligehold af en slank muskelmasse og ideel kropsvægt.
Kontrolleret mineralniveauer for at støtte sunde urinveje.
Letfordøjelige ingredienser for optimal absorbering af næringsstoffer.
100% garanti for kvalitet, konsistens og smag.

• HILL'S SCIENCE PLAN Adult Kattefoder med Lam

Hill's™ Science Plan™ Feline Adult with Lamb er sammensat til at sikre en god kondition med klinisk dokumenterede antioxydanter, proteiner, der ikke feder og øget indhold af omega-3 fedtsyrer.
• HILL'S SCIENCE PLAN Adult Kattefoder med Tun

Hill's™ Science Plan™ Feline Adult with Tuna er sammensat til at sikre en god kondition med klinisk dokumenterede antioxydanter, proteiner, der ikke feder og øget indhold af omega-3 fedtsyrer.

Hill's™ Urinary Health Hairball Control er sammensat til at understøtte sunde urinveje hos din kat for et længere og lykkeligere liv. Med naturlig fiberteknologi til at hjælpe med at reducere dannelse af hårboller.