Hvorfor hader hunde at blive badet? (og tips til hvordan man bader en bange hund)

Udgivet af
minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Din hund elsker at plaske i vandpytter, men når det er badetid, trækker den halen ind og gemmer sig. Hvorfor hader hunde så meget at blive badet? Hvis det ikke er vandet, hvad er det så, der får så mange hunde til at gyse og klynke, når det er badetid? Find ud af, hvad der kan ligge bag din hunds frygt for badet, og læs videre for at lære, hvordan du tackler denne situation.

Hvorfor hader hunde at blive badet?

Det er rigtigt, at det ikke er alle hunde, der kan lide at lege i vand, men det forklarer ikke nødvendigvis, hvorfor din hund ikke kan lide at blive badet. Selv hunderacer der elsker vand, som f.eks. Labrador retrievere er ofte utilfredse med at blive badet. Så hvis det ikke er vandet, det er galt med, hvorfor hader hunde så at blive badet? En række forskellige faktorer kan forklare, hvorfor din hund hader at komme i nærheden af badekarret eller vasken.

Corgi bliver vasket på badeværelset

Dårlige associationer

Ligesom det gælder for mennesker, så er hunde i stand til at forbinde bestemte situationer med bestemte følelser som f.eks. frygt og angst, forklarer PDSA. Dårlige oplevelser i forbindelse med badetid, som f.eks. at blive skoldet af varmt vand, at glide og falde i badekarret, at få vand op i næsen eller at få shampoo i øjnene, kan traumatisere din hund og få den til at frygte at blive badet. Hvis en hund får dårlige oplevelser med andre pleje-aktiviteter, som f.eks. hvis den oplever smerte ifm. klipning af negle eller rensning af ører, kan det også skabe dårlige associationer til badetid, hvis disse pleje-aktiviteterne sker ifm. badningen.

Tab af kontrol

En svømmetur eller leg i en vandpyt, er sjove aktiviteter, som din hund selv vælger at deltage i. Badning er derimod typisk en tvungen aktivitet, som ofte indebærer, at hunden bliver taget op og flyttet rundt på, selvom den ikke nødvendigvis bryder sig om det. Dette tab af kontrol over evne til selv at vælge, hvad der sker med den, kan være meget foruroligende for en hund.

Manglende kendskab

Hunde, der bliver badet for første gang, eller som kun bliver badet sjældent, kan blive skræmt af denne uvante oplevelse af at blive kastet ned i et badekar med vand og blive sæbet ind i shampoo. Dette kan igen skabe negative associationer, som vil gøre dem bange for fremtidige bade.

Badetid føles stressende

Nogle gange er det ikke kun hunde, der hader, når de skal bades. Hunde bliver ofte påvirket af de signaler, deres kæledyrsforældre sender. Jo mere bekymret du virker, desto mere bekymret vil din hund sandsynligvis blive, forklarer PDSA. Hvis du råber af din hund, tager voldsomt fat i den og skynder dig at få badet overstået, vil din hund forstå, at badet er noget, den skal frygte. Selv hvis du er rolig i håndteringen af din hund, vil den kunne mærke, hvis du er frustreret, og det kan være nok til, at den kommer til at frygte at blive badet i fremtiden.

Har hunde brug for at blive badet?

Har din hund i virkeligheden brug for at blive badet regelmæssigt? I nogle tilfælde, men ikke altid. En de vigtigste grunden til, at det er en god idé at bade en hund er udelukkende, at badet gør det lettere at leve i samvær med din hund. De færreste ønsker en hund, der har mudder overalt, og det er generelt ikke særlig hyggeligt at nusse en hund, der lugter. Korthårede racer med en sund hud har faktisk ikke brug for at blive badet, hvis man udelukkende tænker på deres sundhed. Derfor behøver du ikke bade din korthårede hund regelmæssigt, medmindre den har en tendens til at blive meget beskidt. I mange tilfælde kan det være nok at tørre den af med en vaskeklud til dyr. Men hvis du har en rynket race som en Mops eller Shar Pei, skal du huske at tørre folderne mellem huden regelmæssigt.

Langhårede og krøllede racer vil have stor gavn at at blive badet og plejet regelmæssigt for at forhindre, at deres pels bliver umulig at have med at gøre. Daglig børstning af pelsen vil dog kunne gøre en stor del af arbejdet. Hårløse racer som den mexicanske hårløse har brug for at blive badet regelmæssigt for at forhindre, at dens hud udtørrer. Omvendt har hunde med fedtet hud, som f.eks. Cocker Spaniels, også brug for hyppige bade for at forhindre, at fedt hober sig op på huden.

Sådan bader du en hund, der hader bade

Hvis din hund har en hud eller pels, der gør det nødvendigt at bade den, er det bedste, du kan gøre, at vænne den til at nyde badetiden - eller i det mindste vænne den til ikke at være bange for badene. Dette indebærer, at man gør det til en positiv oplevelse ved blandt andet at bruge masser af tid på det og være tålmodig. Hvor meget tid, der skal bruges, afhænger af, om din hund er bange for at bade, om den bare er ked af at skulle bade, eller om den er et sted midt imellem.

1. Bevar roen

Det første du skal gøre, er at sørge for, at gå ind til seancen med en positiv tilgang. Hvis du har travlt, er stresset eller frustreret over din hund, bør du vente med at bade den til et tidspunkt, hvor du er mere afslappet, da det kan få din hund til at føle sig mere rolig.

2. Skab positive associationer til badningen

Sød hund med lyserødt håndklæde og gul badeand er klar til et bad

Blue Cross anbefaler, at du introducerer din hund langsomt til at blive badet. Dette kan du gøre ved at tage den med ind på badeværelset sammen med dig, give den masser af ros og give den nogle godbidder første gang den skal bades. Forsøg ikke at få den i bad med det samme, men giv den tid til at danne positive associationer med badeværelset og badekarret. En god måde at afvænne en hunds frygt for badekarret og skabe positive associationer er at flytte madskålen ind på badeværelset ved siden af badekarret og efterlade et spor af godbidder, der fører op til det. Når du mener, at din hund er ved at være klar til det, skal du flytte skålen op i badekarret på en skridsikker måtte. Lad den selv kravle ind, hvis den er stor nok. På den måde får den en følelse af selv at vælge og være i kontrol.

Når din hund kan være i badekarret uden at være bange, kan du begynde at fjerne dens mad og prøve at tænde for vandet. Giv den legetøj, den kan lege med i badekarret og godbidder. Blue Cross foreslår, at man smører noget peanutbutter uden xylitol på siderne af badekarret eller badets vægge og lader den slikke det af, mens vandet løber. Når din hund når til et punkt, hvor den har det fint med rindende vand og det at få våde poter, kan du prøve stille og roligt at kaste lidt vand på den, så det bliver en oplevelse, der associeres med sjov og leg. Herefter kan du gradvist give den mere og mere vand, så den til sidst bliver helt våd og bliver "skummet op med shampoo". Husk at give den masser af ros og beroligende ord under seancen. Hvis din hund bliver urolig under seancen, skal du stoppe og prøve igen næste dag.

3. Forebyg negative associationer

Gør alt, hvad du kan, for at få din hund til at føle sig tryg under badetiden. Læg en skridsikker måtte i bunden af badekarret for at forhindre, at den glider, og overvej at bruge badeseler, så din hund kan føle sig så sikker som muligt. Vær meget omhyggelig og blid ved din hund. Sørg for at teste vandets temperatur, så du er sikker på, at det hverken er for varmt eller for koldt. Undgå at sprøjte eller hælde vand direkte i ansigtet, men brug i stedet en vaskeklud i ansigtet og andre følsomme områder. Udskyd andre hundepleje-aktiviteter, som f.eks. at klippe negle og børste tænder, til en anden dag.

Svaret på hvorfor hunde hader at bade, er ikke entydigt, men det er løsningerne til gengæld. Med masser af tålmodighed, blidhed og omsorg kan du ændre din hunds tilgang til badning og gøre badetiden sjovere og mindre stressende for jer begge.

Forfatterbiografi

Jean Marie Bauhaus

Jean Marie Bauhaus

Jean Marie Bauhaus er kæledyrsentusiast og freelance-tekstforfatter. Hendes arbejde er offentliggjort på bl.a. AKC.org, Care.com og Daily Puppy. Hun er også romanforfatter og bor i Ozarks med sin mand og deres flok af firbenede familiemedlemmer. Hun nyder at se hjorte, vilde kalkuner og lejlighedsvis en vildfarende ko vandre gennem sin baghave, mens hun drikker sin morgenkaffe.

 

Anmeldt af Dr. Aileen Pypers, BSc, BVSc, PGDip

Relaterede artikler

Relaterede produkter