Regelmæssig Pleje til Hunde

Vil du gerne vide mere om, hvordan du plejer din hund godt? Så læs videre her.

0 Resultater sorteret efter

Relevans

Pleje af din hund

Sommetider kan det godt være lidt overvældende at være hundeejer. Du vil gerne være en hundeejer, der ved det hele, men det er selvsagt umuligt. Måske er du i tvivl om, hvorvidt det er OK at tage hunden med ud at flyve, hvor ofte den skal have et bad, eller om dit hjem er sikkert nok for den. Heldigvis har vi svarene klar til dig lige her.

At rejse med hunde

Du har uden tvivl rejst med din hund i bil. Mange hunde elsker en køretur med deres ejer, men hvad så med flyrejser? Hvis du har en meget lille hund, er det muligt, at flyselskabet vil lade hunden flyve i kabinen, når blot buret er godkendt. De fleste større hunde vil skulle rejse i et bur i lastrummet. Der er mange ting, du skal tage højde for, når du skal flyve, så sørg altid for at tjekke med dit flyselskab, da reglerne varierer fra selskab til selskab.

Pleje

Hvis du vil holde din hund glad og sund, skal du sørge for at pleje dens pels og hud. Det rette foder kan hjælpe, og nogle racer har en pels, der kræver regelmæssig pleje. Du kan tage hunden med til en professionel hundeklipper, eller du kan vælge at pleje pelsen selv. Brug en shampoo, der er beregnet til hunde. Og husk, at det er lige så vigtigt at børste hundens tænder, som det er at børste pelsen.