Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov
Når du adopterer en kat fra et dyreinternet, får du ikke bare en ny bedste ven, du er også med til at redde et katteliv. Der bliver hvert år indleveret rigtigt mange katte på dyreinternaterne. Man mener, at dette antal er steget, efter coronarestriktionerne er blev ophævet. Der er så mange skønne katte at vælge imellem på disse internater, at det giver rigtig god mening at adoptere en kat fra et af disse.
Hvor man kan adoptere en kat
Der er mange muligheder at vælge imellem, når man gerne vil adoptere en kat. Dyrevelfærdsorganisationer som Dyrenes beskyttelse, Dyreværnet og Inges kattehjem har internater over hele landet. Din nye katteven vil normalt være vaccineret, øremærket og neutraliseret, inden du adopterer den. Du kan også søge i databasen på Internatdyr.dk for at finde dyreinternater i bestemte områder af landet.
Alle internater fastsætter sine egne retningslinjer og priser for adoption. Kontakt dit lokale dyreinternat for at få flere oplysninger om, hvordan du adopterer en kat, og hvad du skal gøre, før du tager den med hjem.
Er katte fra dyreinternater problemkatte?
På ingen måde! Nogle katte ankommer til dyreinternat på grund af adfærdsproblemer, men mange katte ender der, uden de selv er en del af årsagen. Den mest almindelige årsag er faktisk deres tidligere ejere. Forskellige omstændigheder kan være årsag til, at ejeren ikke længere kan have kat. Det kan f.eks. være, at man flytter til en bolig, hvor katte ikke er tilladt, eller man flytter sammen med en partner, der er allergisk over for katte. Sygdom eller en dødsfald kan være en anden tragiske årsag til, at en kat ender på dyreinternat. Uanset årsagen, vil du hos de fleste internater kunne få oplyst, hvorfor katten er blevet indleveret. Derudover vil internatet kunne rådgive dig om, hvordan du bedst integrerer din nye katteven i dit hjem.
Hvorfor adoptere fra et dyreinternat?
Katte, der har brug for et nyt hjem, er ofte det perfekte valg for nye katteejere. De fleste af disse katte har allerede levet i et hjem, og de har derfor prøvet at have deres rutiner i et hjem, der i mere eller mindre grad minder om dit. Dyreinternater har ofte mange forskellige typer af katte, så du kan finde din perfekte nye bedste ven.
Når man adopterer fra et dyreinternat, ved man, hvad man kan forvente ved en kat, eller i det mindste, hvad den tidligere har været udsat for, og det er en stor fordel. De fleste dyreinternater holder øje med deres kattes temperament og generelle karakteristika, og relevante baggrundsoplysninger fra den tidligere ejer bliver registreret i et system. Disse oplysninger kan bruges til at hjælpe dig med at finde det bedste match.
At finde sit match
Når du er på udkig efter en skøn kat på dit lokale dyreinternat, bør du gå efter en kat, der passer ind i både dit hjem, din familie og din livsstil. Internater med et godt renommé vil kun bortadoptere sunde dyr. Disse katte kan dog have særlige behov, de kan f.eks. have brug for en særlig kost, daglig medicin eller de kan have brug for bestemte ting i hjemmet. Sørg for at afstem disse ting med personalet, før du forelsker dig i - og tager en kat med hjem, som du måske ikke er i stand til at tage dig af på den måde, som den har behov for.
Brug noget tid sammen med katten, så du får en fornemmelse af dens temperament og behov. Vær åben over for - og lyt til alle råd, som personale og frivillige fra internatet måtte have, da de har tilbragt meget tid sammen med kattene.
Adoptionsprocessen
Generelt er adoptionsprocessen forskellig fra internat til internat, så tjek organisationens hjemmeside (eller ring til dem) for nærmere oplysninger, inden du tager af sted. Følgende trin er dog ofte almindelige dele af processen:
- Nogle internater kræver, at du udfylder en formular med dyrlægens navn (din potentielt nye kats dyrlæge), telefonnummer og referencer. Find en lokal dyrlæge, allerede inden du kontakter dyreinternatet, så du har disse oplysninger klar.
- Katte, der er klar til adoption, kan ofte ses på internatets hjemmeside. Hvis du finder en kat, som du kan lide, på hjemmesiden, så prøv at ringe i forvejen for at sikre dig, at en anden familie ikke allerede har været så heldig at få fat i den.
- Aftal en tid med internatet, hvor du kan møde katten.
- Medbring dit kørekort eller lignende dokumentation, der viser din adresse og dine personoplysninger. Derudover skal du medbringe dankort eller kontanter til at betale for adoptionen.
- Nogle internater tilbyder at give dig en transportkasse i pap med hjem, men hvis du har din egen transportkasse, så tag den med. Katte bør altid transporteres i en solid og sikker transportkasse.
- Nogle internater kræver f.eks. en 24-timers venteperiode, så i nogle tilfælde kan du ikke tage katten med hjem samme dag. Husk, at det giver dig tid til at tænke over din beslutning, og det giver dyreinternatet tid til at foretage et baggrundstjek for at bekræfte, at du er klar og en velegnet katteejer, som du jo selv ved, du er.
- Du kan blive bedt om at udfylde en adoptionskontrakt, som angiver betingelserne for, at du kan beholde din kat. Du kan f.eks. blive bedt om at få katten neutraliseret, og selvfølgelig sørge for at dens vaccinationer er up-to-date. I nogle tilfælde beder internatet dig om at levere din kat tilbage til samme internat, hvis du af en eller anden grund ikke kan have den længere.
- Nu kan du endelig tage din kat med hjem. Gør en kattebakke, en skål med vand og en skål med mad klar til katten i et rum derhjemme. Det kan være en god idé at holde den i et enkelt rum i hjemmet de første par dage, indtil den vænner sig til omgivelserne. Sørg for, at den har masser af legetøj, og at der er steder, hvor den kan gemme sig og lege, f.eks. i en papkasse.
Sæt dig ind i de økonomiske omkostninger på forhånd
At få en kat er et stort ansvar. Som ejer er du ansvarlig for, at din kat har det godt resten af sit liv. Det er en vigtig del af adoptionsprocessen at kende til de økonomiske omkostninger og de generelle forpligtelser på forhånd.
Adoptionsprisen er den største økonomiske omkostning i starten, og den ligger på omkring 1000-1350 kr. Beløbet dækker normalt udgifterne til neutralisering, øremærkning/chipning og vaccination. Nogle internater kræver dog et ekstra gebyr for dette, eller at du selv bestiller tid hos en dyrlæge. Følgende er et estimat over, hvad du kan forvente at skulle betale. Men det anbefales, at du kontakter en lokal dyrlæge i dit område for at få et mere præcist billede:
- Neutralisering - 900-1500 kr.
- Vaccinationer - 400-1200 kr.
- Chipning - ca. 500 kr.
Det anbefales, at du lægger omkring 1200-1500 kr. til side om året til sundhedsrelaterede udgifter. Disse indebærer loppebehandling, ormekure, årlige vaccinationer og et årligt besøg hos dyrlægen. De anslår også omkring 100-300 kr. om måneden til en dyreforsikring, der dækker uventede ulykker, skader eller sygdomme.
Daglige udgifter
Kattefoder af god kvalitet indeholder alle de næringsstoffer, som din kat har brug for for at holde sig sund. Du kan forvente at skulle betale mellem 200 og 600 kr. om måneden for foder, alt afhængigt af din kats størrelse, race, alder og sundhedsmæssige behov. Det kan også være nødvendigt at anskaffe sig foder- og vandskåle, som koster omkring 50-200 kr.
Andre vigtige ting er f.eks. kattegrus, legetøj og en seng. Følgende er et meget groft skøn:
- Kattegrus - 100-400 kr.
- Kattebakke - 100-300 kr.
- Kattesenge - 100-200 kr.
- Transportkasse - 300-500 kr.
- Legetøj - 400 kr.
- Kradsetræ - 300-1000 kr.
Daglig pleje
Katte plejer normalt at holde sig selv rene, men hvis du børster din kats pels regelmæssigt, hjælper det med at reducere mængden af hår, som katten sluger. Dette er en rigtig god ting, da det mindsker risikoen for hårbolde. Du kan få en børste af god kvalitet for omkring 100 kr. Hvis din kat er langhåret, kan den have brug for at blive trimmet regelmæssigt hos en professionel, så dens pels holdes blød og ikke bliver sammenfiltret.
Prisen for at holde sin kat velplejet starter fra ca 500 kr. alt efter dens størrelse, race og hvor i landet du bor.
Du kan også trimme din kats klør regelmæssigt, så den ikke længere kradser dig eller i gulvet.
Hvor meget tid kræver det så? Det kan godt være, man ikke skal gå tur med sin kat, men du skal se frem til en masse kvalitetstid hver dag med din nye ven. Det er vigtigt, at man plejer sin kat, leger med den og fodrer den - og ja, at man bare nyder tiden med den, for at skabe det tætte bånd med det nyeste familiemedlem.
Det, som din kat vil tilbyde til gengæld, er dens dejlige selskab, hengivenhed og glæde - og de beder om så lidt til gengæld. Så adopter en kat fra et internat, hvis det lyder som noget for dig. Det kan være starten på et smukt venskab.
Forfatterbiografi
Jeanne Grunert
Jeanne Grunert er freelance-tekstforfatter og blogger, og så skriver hun også bøger. Hun er mor til seks adopterede katte og en adopteret hund, og hun skriver ofte om dyrepasning, havearbejde og andre livsstilsemner. Læs mere om Jeanne og hendes forfatterskab på hendes hjemmeside.
Anmeldt af Dr. Aileen Pypers, BSc, BVSc, PGDip