Fordøjelsesbesvær hos Katte: Tegn, Årsager og Håndtering

Hvordan ved jeg, om min kat har fordøjelsesbesvær?

Det er ikke altid nemt at se, om din kats fordøjelsessystem ikke fungerer, som det skal. Opkast og tynd mave er f.eks. meget tydelige tegn – men fordøjelsesbesvær kan være meget sværere at opdage, især, som vi sagde, hvis din kat går udenfor for at besørge.

Mulige tegn på fordøjelsesbesvær hos katte:

1. Hvis din kat bruger en kattebakke, skal du holde øje med ændringer i hyppighed og konsistens. Hvis du pludselig bemærker, at du ikke behøver at tømme bakken så ofte, eller hvis afføringen ser anderledes ud i størrelse eller konsistens (hård eller smuldrende), kan det være et tegn på, at der er ved at opstå fordøjelsesbesvær.
2. Vær opmærksom på, om katten anstrenger sig eller giver lyd fra sig. Hvis din kat jamrer eller sidder i lang tid i kattebakken uden at få noget ud, bør du kontakte din dyrlæge så hurtigt som muligt. Dette kan være et tegn på fordøjelsesbesvær, der skal håndteres, eller det kan være et tegn på en urinvejsproblemer, f.eks. en betændt blære eller en blokeret urinvej, hvilket er et medicinsk nødstilfælde.
3. Vær opmærksom på, om din kat kommer af med sin afføring på det forkerte sted. Hvis din kat har ondt, ikke bruger kattebakken eller undgår den, eller hvis den ikke vil gå udenfor for at komme af med sin afføring, kan det være på grund af fordøjelsesbesvær.
4. Generel utilpashed. Fordøjelsesbesvær gør, at katte føler sig ret skidt tilpas – ligesom vi gør. Nogle gange er det eneste tegn på, at din kat oplever fordøjelsesbesvær, at den virker lidt ved siden af sig selv. De kan virke sløve og uinteresserede i at lege eller omgås andre. De kan også miste appetitten, fordi de ikke har det godt.

Fordøjelsesbesvær hos katte – typiske årsager

Der er mange ting, som kan forårsage fordøjelsesbesvær hos katte. De vigtigste årsager til fordøjelsesbesvær hos katte er følgende:

• Dehydrering
• Slugt pels
• Overvægt og manglende motion
• Skader og smerter
• Tumorer
• Nerveproblemer
• Underliggende problemer
• Fremmedlegemer.

Lad os se nærmere på dem:

Dehydrering

Kattes forfædre levede i varme, ørkenlignende omgivelser, og derfor er de meget gode til at holde på vandet i kroppen. Det betyder, at de ofte ikke drikker særlig meget, hvilket kan føre til dehydrering og hårdere afføring.

Dette er endnu mere sandsynligt i situationer som f.eks. i et hjem med flere katte, hvor en af kattene måske ikke har lige adgang til mad og vand på grund af en dominerende kat i huset. For at sikre, at din kat får nok at drikke, bør du stille flere vandskåle frem rundt omkring i huset, så der altid er adgang til vand, uanset hvor katten befinder sig. Sørg som minimum for, at der er én vandskål mere, end der er katte i hjemmet. Mange katte elsker at drikke rindende vand, så kattefontæner kan også være en god måde at sikre, at katten får nok at drikke.

At give din kat vådfoder – f.eks. foder, der kommer i portionsposer eller dåser – kan være en god måde at sikre, at den får rigeligt med væske. Hvis prisen på vådfoder er for høj, kan du også prøve at se, om din kat vil spise tørfoder, der er blevet lagt i blød i lunkent vand inden fodring. Nogle katte bryder sig ikke om denne konsistens, men andre er helt vilde med den.

At sluge hår

Katte elsker at selvpleje og bruger omkring 30-40 % af deres vågne tid på denne vigtige opgave. Det er helt normalt, at katte sluger hår, når de plejer sig selv, og det passerer som regel igennem deres system uden problemer. Langhårede katte og katte, der udøver overdreven selvpleje på grund af f.eks. stress, kan dog komme til at sluge mere end normalt. Mens nogle katte, der indtager store mængder hår, kan kaste hårbolde op, kan andre opleve fordøjelsesbesvær.

Overvægt og manglende motion

Overvægt og manglende motion er vigtige årsager til fordøjelsesbesvær hos katte. Motion sætter gang i tarmene. Hos overvægtige katte kan overskydende fedt i maven trykke på tarmene og gøre det sværere for afføringen at passere igennem.

Skader og smerter

Skader som f.eks. bækkenbrud kan fysisk indsnævre det område, hvor tyktarmen ligger, hvilket gør det svært for katten at komme af med afføringen. Når katte bliver ældre, og deres led bliver stivere og ramt af ledproblemer, kan det desuden være smertefuldt for dem at sætte sig på hug. De kommer muligvis sjældnere af med afføring, hvilket kan få den til at udtørre og blive svær at få ud.

Tumorer

Nogle svulster i tarmområdet kan forhindre afføringen i at passere, enten ved at trykke mod tarmen udefra eller ved at optage plads inde i tarmen.

Nerveproblemer

Indholdet i tarmene bevæges fra den ene ende til den anden ved hjælp af bølger af muskelsammentrækninger, der kaldes peristaltik. Det sker helt automatisk, uden at vi behøver at tænke over det. Nogle katte oplever nerveproblemer, der kan gøre det vanskeligt. Nogle katteracer, f.eks. siameser, er mere udsatte for dette. Det kan føre til en tilstand kaldet megacolon, hvor tyktarmen bliver meget slap og udvidet.

Fremmedlegemer

Dette er som regel mest et problem for hunde, der har en tendens til at spise alt, hvad de kan få fat i, men det kan også være et problem for katte. De kan for eksempel have spist en fugl, med knogler og det hele, som kan sætte sig fast i endetarmen. 

Underliggende problemer

Visse andre problemstillinger, f.eks. nyreproblemer, kan forårsage dehydrering, hvilket kan føre til fordøjelsesbesvær. Alle problemstillinger, der får din kat til at føle sig utilpas, kan betyde, at den ikke får tømt tarmen regelmæssigt, hvilket kan gøre afføringen hård.

Hvornår skal du opsøge en dyrlæge ved fordøjelsesbesvær hos katte, og hvordan håndteres det?

Mange dyr, herunder katte, kan af og til opleve fordøjelsesbesvær som et engangsproblem, og det kan ganske enkelt gå over af sig selv, hvorefter alt vender tilbage til det normale. De vigtigste ting, du skal være opmærksom på, er blod i afføringen, overdreven pressen og smerter eller høje lyde (f.eks. hylen). Vær også opmærksom, hvis din kats fordøjelsesbesvær ikke forsvinder inden for 48 timer.

Håndteringen af din kats fordøjelsesbesvær afhænger af årsagen. Din dyrlæge kan måske bare give den et afførende lavement på konsultationsværelset for at se, om det sætter skub i tingene. Nogle gange kan du få medicin, der fremmer afføringen, samt afføringsmidler, der indtages gennem munden.

Hvis dette ikke hjælper, eller hvis fordøjelsesproblemerne vender tilbage, vil din dyrlæge muligvis bedøve din kat for at undersøge for eksempelvis tumorer eller problemer i bækkenområdet og udføre et fuldstændigt lavement for at se, om det kan genstarte systemet. 

I kroniske tilfælde, f.eks. ved megacolon, kan din dyrlæge anbefale et specielt veterinært foder. Dette kan være et fiberrigt foder, der kan hjælpe med at stimulere sammentrækningerne i din kats tyktarm. Hvis din kat derimod af en eller anden grund har en smal bækkenåbning eller lider af megacolon i slutstadiet, hvor tarmen er så beskadiget, at den ikke kan udskille afføring, kan dyrlægen anbefale et foder med meget lavt fiberindhold for at sikre, at afføringen bliver så lille som muligt.

Kan jeg forebygge fordøjelsesbesvær hos min kat? 

Selvom vi ikke kan forhindre, at vores dyr udvikler nerveproblemer eller andet, der kan forårsage fordøjelsesbesvær, er der visse ting, du kan gøre for at forebygge det. Nogle af disse råd kan bruges som husråd og kan hjælpe din kat, hvis den lider af lette fordøjelsesproblemer – og ellers fungere som forebyggende foranstaltninger.

• Sørg altid for, at din kat holder sig slank og er så aktiv som muligt. Motion er en god stimulans for tarmene. Leg, aktivitet og adgang til udelivet er gode måder at holde kattes fordøjelse og tarmfunktion sund på.
• Foder. Tal med din dyrlæge om den bedste foderløsning til netop din kat. 
• Sørg for, at din kat får nok væske. Giv den helst vådfoder, eller prøv at se, om den vil spise tørfoder, der er lagt i blød i lunkent vand. Sørg for at stille masser af skåle med frisk, rent vand frem rundt omkring i huset og haven. På den måde behøver den aldrig gå langt for at få noget at drikke. Fontæner tilskynder mange katte til at drikke, fordi de godt kan lide rindende vand.

Forhåbentlig klarer din kat sig fint gennem livet med en velfungerende mave – men hvis du nogensinde er bekymret for, at der måske er et problem, skal du altid tale med din dyrlæge. Dyrlægen vil hellere være på den sikre side og opdage et problem, før det bliver alvorligt. Det kan være, at det blot kræver et skift i foderet for at give din kat flere fibre eller mere væske – men hvis der ligger dybereliggende problemer til grund, er det bedst at få det afklaret så hurtigt som muligt.

Ofte stillede spørgsmål om fordøjelsesbesvær hos katte

Hvordan ved jeg, om min kat har fordøjelsesbesvær? 

Vær opmærksom på problemer med afføring, hylen og høje lyde fra kattebakken, afføring inde i huset samt generel sløvhed og manglende energi.

Kan jeg behandle opkast hos katte derhjemme? 

Hvis din kats fordøjelsesproblemer er milde, kan mere leg og et øget væskeindtag hjælpe med at sætte skub i maven igen. Hvis det ikke hjælper, er det bedst at tage til dyrlægen.

Kan tørfoder forårsage fordøjelsesbesvær hos katte? 

Nej. Mange katte spiser tørfoder hele livet uden nogensinde at opleve fordøjelsesbesvær. Hvis din kat imidlertid har tendens til dehydrering eller fordøjelsesbesvær, er vådfoder en god måde at få den til at drikke ekstra vand på. Du kan også prøve at se, om den vil spise sit tørfoder, når det er lagt i blød i varmt vand. Nogle katte kan lide konsistensen, andre kan ikke.

Hvornår er fordøjelsesbesvær hos katte en nødsituation? 

Hvis din kat jamrer af smerte eller har blod i afføringen, eller hvis fordøjelsesbesvær har varet i mere end 48 timer, skal du kontakte din dyrlæge så hurtigt som muligt. Hvis du har den mindste mistanke om, at din kats blære er blokeret, og det ikke skyldes fordøjelsesbesvær, er der tale om et medicinsk nødstilfælde.

Hvordan kan jeg forebygge fordøjelsesbesvær hos min kat? 

Sørg for, at din kat holder sig slank og aktiv, giv den rigeligt med vand, og spørg din dyrlæge om, hvilket foder der passer bedst til netop din kat.

Bedømt af Becky Mullis, DVM, DACVIM (Ernæring) og Emma Milne, BVSc, FRCVS.