Kattespring? Sådan holder du dens poter på jorden

Udgivet af Kara Murphy
minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

 

I din kats verden er der ingen grænser: i kasser, under sengen, på dit tastatur. Det er alt sammen tilladt i din kats verden, den elsker blot at springe rundt disse steder for at lege, hvile, gemme sig eller bare af nysgerrighed. Det katteprivilegium strækker sig - i deres hoved - til dine køkkenborde, toppen af bogreoler og selv oven på køleskabet. Kattes springfærdigheder er i en liga for sig.

Katte kan uden problemer nå op i højder, der er seks gange så høje som dem selv. Et studie i Journal of Experimental Biology viser, at kattes overlegne springfærdigheder skyldes deres bagbens længde og muskelmasse. Katte starter et spring i en dybt sammenkrøbet position, hvorefter de løfter deres forben, inden de "eksplosivt strækker" deres bagben.

Kattes evne til at springe er ganske vist meget imponerende, men det kan også være meget irriterende (og farligt) at have katte, der regelmæssigt springer op på steder i dit hjem som du foretrækker er kattefri zoner. Blue Cross fortæller nemlig, at katte ikke altid lander på deres poter, selvom myten fortæller dette.

Hvordan kan katteejere holde katte væk fra møbler, hylder, bordplader og andre steder i hjemmet, man gerne vil holde som "kattefri zoner"?

Ryd hylderne



Katte er fra naturens side nysgerrige. En kuglepen, et sæt nøgler, skrøbelige nipsting etc. kan fange deres opmærksomhed og friste dem til at hoppe op og udforske området. Måske er det, fordi de leder efter det "legetøj", som de ikke kan finde. Hvis du holder hylderne ryddet for rod, vil du ofte mindske din kats interesse for at udforske dem. Det kan også være en fordel for dig, da katte er kendt for at vælte ting ned fra hylderne, og selvom de er gode til mange ting, så er det at rydde op efter sig selv ikke én af dem.En ung, rød tabby kat sidder på et køkkenbord.

Ingen mad på køkkenbordene

Din kats lugtesans er meget bedre end din egen, og hvis den kan lugte noget lækkert, vil den sandsynligvis hoppe op og forsøge at nappe det. Og det kan være ganske farligt for den, hvis det er noget mad, den slet ikke kan tåle. Hvis du holder overfladerne fri for mad og krummer, fjerner du muligheden for, at din kat finder en belønning, hvis den springer op på køkkenbordet. Hvis din kat er meget nysgerrig efter det, du laver til aftensmad, og hvis den ikke vil holde sig væk fra bordet imens, så skal du blot lukke den inde i et andet rum, indtil køkkenet er rent igen.

Træk gardinerne for

Katte kan godt lide at springe op i vindueskarme for at nyde udsigten. Så hvis der er en vindueskarm, som du ikke ønsker, at din kat skal springe op i, skal du blot trække gardinet for og fjerne udsigten. Men sørg for altid for, at der er mindst ét sted den kan se ud, da katte nyder at se verden udenfor.

Sørg for, at der er et alternativ

Et kattetårn er et rigtig godt alternativ, som din firbenede ven vil kunne bruge til at springe op på, udforske og holde sig i form. Sørg for at holde det spændende og interessant for din kat ved at skifte legetøjet ud og give den kasser, den kan gemme sig i og krølle papirstykker, som den kan lege med. Brug din fantasi! Et kattetræ er ét af de bedste alternativer for at give din kat en mulighed for at springe og klatre, lige så meget den lyster. Sørg for, at det kattetræ, du vælger, er robust og ikke vakler eller vælter, når din kat folder sig helt ud. Husk, at din kats evne til at hoppe er en vigtig del af dens fysik, så det er vigtigt, at den har mulighed for at stimulere denne evne i hjemmet. Det er en medfødt adfærd og evne, som er nedarvet fra vildkatten. De klatrede op i træer for at undslippe rovdyr og forfølge deres bytte, som de iagttog fra høje højder, inden de kastede sig over dem. Hvis du giver din kat et godt alternativ til at springe rundt og holde sig i form, vil det altså kunne øge chancerne for, at den holder sig væk fra andre høje steder i hjemmet, hvor den ikke er velkommen.

Brug dobbeltklæbende tape

Katte bryder sig ikke om følelsen af dobbeltklæbende tape på deres poter, så det kan være en god metode til at holde en kat væk fra steder, hvor du ikke vil have den går rundt.

Forstå deres springadfærd

Det er korrekt, at det at springe er indkodet i din kats DNA. Den er skabt til at være højt oppe, hvor den er i sikkerhed, men det er også godt for dig som katteejer at forstå behovet for at være højt oppe og skjult for alle. Hvis du synes, at din kat i højere grad end tidligere springer op på høje steder eller hvis den skjuler sig svært tilgængelig steder som skabe, kan det være fordi den er stresset eller ikke er på toppen. Katte er rovdyr, men deres lille størrelse gør dem også til byttedyr. Derfor er det indkodet i deres DNA, at hvis de er syge eller skadet, så vil de skjule tegn på dette eller gemme sig for at holde sig uden for rovdyrs rækkevidde. Det kan også være, de forsøger at komme væk fra andre typer farer, hvis de føler sig bange. Det er meget nyttigt at forstå, hvad din kat kan være bange for, så du kan kontrollere omgivelserne og skabe et trygt og sikkert hjem for din kat.

Katte er naturlige springere, så det er meget vigtigt, at de har mulighed for at bruge denne evne og adfærd i hjemmet. Og med lidt træning kan du lære din kat, hvor den ikke må springe op.

Forfatterbiografi

Kara Murphy

Kara Murphy

Kara Murphy er freelance-tekstforfatter fra Erie, Pennsylvania. Hun har en kat ved navn Olive.

 

Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA og Dr. Aileen Pypers, BSc, BVSc, PGDip

Relaterede artikler

  • Katte og babyer

    Få en dyrelæges og adfærdspsykologs råd til, hvordan du kan forberede dit husdyr til en ny ankomst i familien.
  • Sådan lærer du din killing at bruge kattebakken

    Lær din killing at bruge kattebakken med vores letforståelige guide. Besøg Hill's Pet DK for tips om sundhed og træning.
  • Kan katte opdrages?

    Puppy, kitten and pet dieting, cat nutrition and dog nutrition information from Hill's Pet
  • Sådan træner du din kat

    Vi ved alle, at hunde kan trænes til at forstå kommandoer - men hvad med din kat? Katte er mere selvstændige og egenrådige af natur, derfor higer de ikke efter ros på samme måde, som hunde gør.

Relaterede produkter