Hvorfor græder min killing? (og hvordan kan jeg hjælpe den)

Udgivet af Christine O'Brien
minutter læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Tillykke med at du er blevet ejer af en killing! Alt imens din nye killing er ved at falde til i dit hjem, har du måske lagt mærke til, at den laver lyde, der lyder, som om den græder. En kattekilling, der græder, kan gøre enhver trist. Fortsæt læsningen for at finde ud af, hvorfor kattekillinger græder, og hvordan du hjælper en grædende killing.

Hvorfor killinger græder

Som det er tilfældet med en menneskebaby, så kommunikerer en killing gennem vokallyd. En kattekilling, der græder, fortæller dig, at den har brug for noget, og at det skal være hurtigt. Din kat vil fortsætte denne adfærd hele livet, fordi det er en effektiv måde at få din opmærksomhed på.

Lille killing ligger i en kurv og siger miav.

Generelt græder en killing, fordi den ønsker en eller flere af følgende ting:

  • Foder

  • Varme

  • Opmærksomhed

  • At lege med dig

  • Kærlighed fra dig

Når killinger keder sig, opfører de sig ofte ganske uartigt, så hold den beskæftiget! Hvis du leger med din killing hver dag og holder den beskæftiget, vil du holde den mentalt og fysisk tilfreds.

Sådan beroliger du en killing, der græder

Hvis du kender til din killings udviklings- og ernæringsbehov i dens første måneder, vil du nemmere kunne finde ud af, hvorfor den græder. Her er nogle almindelige årsager til, hvorfor killinger græder på forskellige alderstrin, samt til hvordan du kan berolige den.

Fra nyfødt til 8 uger

Nyfødte killinger er døve og blinde. I de første uger af killingers liv er det normalt, at de græder eller miaver for at fortælle deres mor, at de er sultne eller kede af det, ifølge Cats Protection. Killinger bliver normalt hos deres mor, indtil de er 8 uger gamle, så de kan amme og have det hyggeligt og trygt. Afvænningsprocessen starter typisk, når de er omkring 4 uger og varer 2-4 uger. I løbet af afvænningsprocessen vil din killing muligvis pive, fordi den er sulten, og fordi moderen ikke er der til at give den mad. Hvis du har en killing på under 8 uger, og dens mor ikke er der til at hjælpe, skal du træde til.

Sådan kan du hjælpe: Hvis du giver din killing flaske, anbefaler PDSA, at du kun giver mælkeerstatning, der er specielt udviklet til kattekillinger. Andre typer, f.eks. mælkeerstatning til køer, har ikke den samme balance af næringsstoffer og kan faktisk være skadelige for din killing. Når de ikke bliver fodret, bør killinger op til 4-ugers alderen opholde sig i en kasse eller et andet sikker sted med masser af tæpper eller håndklæder for at holde dem varme. En anden mulighed er en varmepude specielt udviklet til kattekillinger.

Fra 8 uger til 6 måneder

Killingers mælketænder begynder at dukke frem omkring 3 ugers-alderen og de vil blive erstattet af de voksne tænder omkring 3-måneders alderen. Ifølge PDSA kan det give en følelse af ubehag, når tænderne dukker frem, men de fleste katte lader ikke til at være generet af dette. De fleste killinger lindrer følelsen af ubehag ved at tygge på ting, men de kan de græde eller pive mere end normalt. Hvis piveriet er ledsaget af rødt, hævet tandkød med udflåd, eller hvis din killing tager poten op til munden ofte, skal du kontakte din dyrlæge med det samme - din killing kan have brug for behandling.

Sådan kan du hjælpe: Giv din killing kattesikret tyggelegetøj, som den kan tygge på. Du kan bruge en kold, våd vaskeklud til skånsomt at tørre din killings tandkød. Denne metode har derudover den fordel, at den vil vænne din kat vænner til, at du rør ved dens mund, hvilket gør det nemmere at børste dens tænder senere hen. Sørg for at gøre oplevelsen så behagelig som muligt, så din killing ikke vil forbinde det med smerte eller ubehag, når du renser den i munden.

Din killing vil hurtigt lære, at det er dig, der giver den mad. Derfor vil den måske begynde at miave ved spisetid, når du åbner skabet med foder, eller hvis du går ind i det rum, hvor du opbevarer foderet. Nogle mennesker elsker at tale med deres katte og føre lange samtaler med dem, mens andre foretrækker en mere stille kat.

Sådan kan du hjælpe: Hvis du ønsker, din kat skal være snakkesalig, behøver du ikke gøre ret meget. Hvis du derimod foretrækker at kommunikere med din kat på en anden måde, kan du udnytte det faktum, at katte lærer nye ting meget let f.eks. ved at lære dem at komme, når du ryster på madbeholderen, eller at gå ind i deres transportkasse, når du klapper med hænderne.

Fra 6 måneder til voksen

Når din teenage-killing nærmer sig voksenalderen, fortsætter dens krop og hjerne med at vokse og udvikle sig. Når din kat er ved at være fuldt udvokset, er det vigtigt at undersøge, om dens kattebakke er stor nok. Hvis du opdager, at din kat piver, når den bruger kattebakken eller bagefter, kan det skyldes, at det gør ondt, når den tisser eller har afføring.

Sådan kan du hjælpe: Hvis din kat eller kattekilling viser tegn på, at den ikke kan lide kattebakken, er det første, du skal gøre, at få den undersøgt af en dyrlæge. Uanset om din kat har problemer med kattebakken eller ej, anbefales det, at du skaber et trygt, rent og behageligt sted, hvor din kat kan gå på kattebakken. Overvej, om kattebakken er stor nok til din kat. Kattebakken skal være ca. 1,5 gange så lang som din kat, og den skal være let at gå op i og ud af. Sørg for at ordne kattebakken dagligt og holde området rent og ryddeligt.

Hvornår du skal ringe til dyrlægen

Hvis din killing ikke holder op med at pive, eller hvis du lægger mærke til andre tegn på problemer f.eks. at den får diarré, kaster op, bliver sløv, mister appetiten etc., skal du kontakte din dyrlæge eller en vagthavende dyrlæge.

Din killings miaven og piven vil ændre sig i takt med, at den vokser op og bliver en livlig ung voksenkat. Fortsæt med at kommunikere med din kat ved at lytte, svare og give den masser af kærlighed.

Forfatterbiografi

Christine O'Brien

Christine O'Brien

Christine Brovelli-O'Brien er Ph.D., forfatter, forsker, og STEAM-pædagog. Derudover er hun medlem af Cat Writers' Association (CWA) og en hengiven katteejer. Følg hende og hendes katte på Instagram og Twitter: @brovelliobrien.

 

Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA og Dr. Aileen Pypers, BSc, BVSc, PGDip

Relaterede artikler

Relaterede produkter